Mit ene bryst vokser mere end det andet

Vis spørgsmål

Mit ene bryst er begyndt at vokse en lillebitte smule og har gjort det i et stykke tid. Men det andet vokser ikke.

Er det normalt? Vokser det ud? (Det der ikke vokser.)

 

Anonym pige, 11 år


SVAR:

Kære anonyme pige

Det lyder helt normalt, at dine bryster vokser med lidt forskellig hastighed. Det andet bryst skal nok følge efter. Det er faktisk også meget normalt, at bryster ender med at have lidt forskellige størrelser – men de fleste af os opdager det ikke, da det er så lidt.

Det er godt at tale med en

Jeg håber ikke, at det bekymrer dig for meget – ellers snak med din mor eller en anden kvinde om det. I de kommende år vil du opleve, at din krop udvikler sig fra at være pige til voksen kvinde. Så er det rigtig godt at have en at snakke med, som jo selv har været igennem det samme.

Du kan også læse mere på vores hjemmeside. Især vil jeg anbefale artiklerne
Pubertet – en ekstrem forvandling
Fra pige til kvinde

Du kan finde flere artikler og svar om pubertet og kroppens udvikling i temaet Pubertet – mest for piger.

mvh. Marie


Marie Bodilsen Nielsen

Skrevet af:

Marie Bodilsen Nielsen

læge

adamogeva.dk

Annoncer