Min mand kommer alt for hurtigt ved sex - hvad gør vi?

Vis spørgsmål

Min mand og jeg har været gift i 8 år, vi har ikke sex så meget, som vi havde tidligere. Når vi har sex, sker det ofte, at min mand kommer ved første berøring, inden den overhovedet er stiv???

 

Hvilket er meget frustreret for os begge??? Hvad gør vi?

 

Kvinde, 34 år


SVAR:

Kære Anonyme

Tak fordi du skriver til AdamogEva.dk med netop det problem. Jeg ved, I ikke er alene om at opleve alt for hurtig sædafgang til frustration for begge parter, og derfor tænker jeg også, at mange kan have glæde af, at I tager det op.

Jeg kan ikke læse ud af din mail, om der måske kan være fysiologiske problemer med din mand, som bør tilses af en læge. Hvis det er tilfælde, kan I måske ikke bruge det, jeg skriver nedenfor til så meget, da det tager udgangspunkt i, at han er rask og kan få normal udløsning og evne til at holde en rejsning af penis. I kan prøve med det, jeg skriver, og se om det virker for jer, og ellers vil jeg foreslå jer at søge læge.

En mand har ofte sædafgang

Når man ikke har sex særlig tit, har manden ofte nemmere ved at få sædafgang meget hurtigt. Dette kan skyldes, at der er opsparet sæd, som venter på at blive forløst. Derfor er det godt at have sex tit, hvis man gerne vil forlænge tiden, fra manden bliver ophidset og til sædafgang. Man siger, at en mand har sædafgang ca. hver 3-4 dag, uafhængig af om han har sex eller ej.

En mand kan lære at kontrollere sin sædafgang

Nogle mænd oplever, at de ofte får hurtigt sædafgang, selvom de har sex . Dette kan skyldes, at de ikke har lært at kontrollere deres sædafgang. Der findes en særlig teknik til at styre sin sædafgang. Manden ”suger op” i mellemkøbet, dvs. han spænder den muskel, der sidder mellem penis og endetarmen, og på den måde forhindrer han sædafgang. Hvis han er blevet meget ophidset og er næsten ved at få udløsning/orgasme, kan han ud over at ”suge op” være nødt til at holde en pause i sexakten (og evt. tilfredsstille sin kvinde på andre måder imens). Det kræver øvelse at lære denne teknik med at ”suge op” i mellemkødet og forlænge tiden med nydelse inden sædafgang, men lad din mand prøve sig frem.

Det kan også være en god ide, at du som kvinde ikke rører så meget ved hans penis i begyndelsen af samlejet. Lad hellere ham røre ved dig, så forlænger du også jeres begges nydelse, og I får mere nydelse, inden han får sædafgang.

Hvis han alligevel får hurtig sædafgang, efter at I har prøvet disse ting, må I overveje, om du kan tilfredsstilles efter, at det er sket. Sex er jo meget mere, end når penis er i skeden, og derfor kan I nyde kropslig berøring, kys, kælen og berøring af dine kønsorganer. Din orgasme behøver ikke afhænge af, om hans penis er i din skede. Han kan give dig orgasme ved at røre din klitoris.

Jeg håber, det vil lykkes for din mand at forlænge tiden fra I går i gang med den seksuelle akt og til hans sædafgang til jeres fælles nydelse. Hvis det ikke lykkes for jer, synes jeg, I skal søge læge og evt. sexolog.

Læs også disse artikler og svar:

Vejen til god sex

Hvordan undgår jeg for tidlig udløsning?

Sex første gang - i praksis

Jeg kan også anbefale håndbogen for ægtepar: Bedre Sex ... og mere af det" skrevet af Douglas E. Rosenau.

Kærlig hilsen fra Lise Berggren Smidt, Krops- og Psykoterapeut 


Lise Berggren Smidt

Skrevet af:

Lise Berggren Smidt

Krops- og psykoterapeut, lærer

adamogeva.dk

Annoncer