Min kæreste ønsker ikke at kalde sig en kristen - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Min kæreste har for få måneder siden meddelt mig, at han ikke længere vil kalde sig en kristen. Inderst inde vidste jeg jo nok, at denne dag ville komme.. Han kommer fra en kristen familie, og hans familie er ligeså knust over det som mig.

Der er jo intet jeg ønsker mere, end at han skal finde vejen til Gud igen. - Fordi det selvfølgelig for mig er det eneste rigtige.

Jeg er dog i tvivl om, om han overhovedet har tænkt sig at "arbejde" på at blive kristen igen, om det er i hans interesse..

Når jeg spørger ham, kan han ikke give mig et rigtigt svar. Og jeg ved godt, at det hele bare blev for meget for ham, og han havde brug for en pause fra kirken og forpligtelserne, der dertil hører (Det skal lige siges, at hans familie kommer i en frikirke, og der er rigtig mange forpligtelser, som menigheder selv har, fx var han leder for en børneklub én gang om ugen.) Derfor har jeg også givet ham noget tid til at tænke, og i noget tid har jeg ikke snakket med ham om det, for jeg tænkte, at han ville snakke med mig om det, når han var klar. Men nu er der så gået 2 måneder, og der er ikke sket noget nyt i sagen.

Jeg føler lidt vi bare er på "standby" i vores forhold, for jeg har sagt til ham, at jeg ikke kan leve med én, som ikke er kristen, så jeg går jo egentlig bare og venter på, at han bliver kristen igen, hvilket jo egentlig lyder fuldstændig absurd.

Så mit egentlige spørgsmål er: Skal jeg hjælpe ham til at finde vejen til Gud igen, og nogle råd til, hvordan jeg kan gøre det, uden at det virker som noget, jeg vil presse noget ned over hovedet på ham?

- Eller skal jeg slutte vores forhold.. Det er rigtig hårdt for mig at stå i denne situation, og jeg er tilbøjelig til bare "at give op" Men så føler jeg også bare, at jeg svigter ham. Og selvfølgelig elsker jeg ham også rigtig højt, og det ville være det sværeste, jeg skulle gøre, og jeg ved det ville knuse ham og også mig for den sags skyld..

Men måske har han jo også bare brug for noget tid alene, så han rigtig kan tænke tingene igennem. (Det skal lige siges, at vi ser hinanden hver dag, fordi vi går på samme gymnasium, så det kan jo godt blive lidt bøvlet)

Jeg ved godt, at det ikke er op til en anden, om jeg skal komme sammen med min kæreste eller ej, men lige nu er jeg magtesløs, og jeg har bare brug for nogle gode råd, som kan lede mig lidt på vej.

Hilsen den fortvivlede..

18 år


SVAR:

Kære fortvivlede

Hvilket jeg godt kan forstå, du er. Der er ikke noget mere sørgeligt, end når et menneske vælger Gud fra. Samtidig kan det give en følelse af magtesløshed, for vi kan ikke tvinge nogen til at tro på Gud.

Du skriver ikke noget om, hvor længe I har været kærester, men du gør dig nogle modne overvejelser om, hvad din kærestes valg har af konsekvenser og hvad det er, du kan gøre. Som du også selv skriver, er det op til dig, om I fortsat skal komme sammen, det vil jeg ikke afgøre.

Bed for din kæreste

Først og fremmest kan du ligge din kæreste frem for Gud i bøn og det kan du blive ved med at gøre, uanset om du kommer sammen med ham eller ej. Det nytter ikke noget at bebrejde eller kritisere hans valg. Vi må bare håbe på, at han bliver lyttende overfor Guds kald.

Det er ikke første gang, jeg hører om et menneske, som bliver kvalt af alt det, der følger med i kølvandet på det at være kristen. Mange kristne er utrolig gode til at tage en masse ting på sig og lægge en masse ting på hinanden. Pludselig kan man vågne op i en ”gerningskristendom”, som mere handler om alle de mange gøremål, end om det troen på Gud egentlig handler om. Vi har fået nåde og fred med Gud og af Gud og et evigt liv sammen med ham pga. det, Jesus har gjort for os. Ikke pga. noget vi har gjort.

Snak sammen

Jeg går ud fra, at I normalt snakker om tingene og det synes jeg, at du skal holde fast i. I er stadig kærester og det er vigtigt, at han forstår, hvad det betyder for dig, at han ikke længere vil være kristen. Snak med ham om, hvad det er, han ikke vil, er det Gud, han ikke vil mere eller er det, alle forpligtelserne han siger fra over for?

Du skriver selv, at du længe har haft på fornemmelsen, at han ikke ville være kristen mere, hvad er det, der har givet dig grund til de fornemmelser? Spørg ham, om han ønsker at blive kristen igen på sigt eller …. ?

Hvis det er forpligtelserne, han siger fra overfor, er der mange forskellige ting, der kan gøres. Sæt jer ned og snak om, hvilke ting det drejer sig om. Find ud af, hvad der skal til, for at det kan blive en glæde at komme i kirke og lytte til Guds ord. Snak evt. med hans familie eller de ældste i hans/jeres menighed (jeg er i tvivl om, om I kommer det samme sted?). En menighed skal være klar til at bære hinanden, når der er brug for det og lige nu lyder det på mig som om, at han har brug for at være den, der kommer for at modtage og ikke for at give. Der kan være mange grunde til at forpligtelserne ikke længere er nogen glæde og det er vigtigt at prøve at løse det i menigheden, det kan jeg ikke understrege nok.

Når det så er sagt, vil jeg tilføje, at hvis tingene er gået så meget i hårdknude, at det ikke er til at se sig ud af, er der også en anden løsnings mulighed …. nemlig at skifte menighed.

Hvis det er livet med Gud, han ikke ønsker at fortsætte i, er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvilke konsekvenser det skal have for jeres forhold. Det er ikke nogen nem beslutning. Du skriver, at det betyder meget for dig, at din kæreste er kristen. Der er mange overvejelser, du skal gøre dig, hvis du alligevel vælger at være kærester med ham. Overvej med dig selv, hvad der er vigtigt for dig i et forhold. Hvad har det af betydning for dig at dele troen og bede sammen… eller ikke at kunne det? Hvad har det af betydning, hvis I beslutter at stifte familie sammen? Uanset, hvad du vælger, kan det komme til at gøre ondt. Jeg beder til, at du må lade Gud lede dig i dit valg.

Jeg ved jo ikke, hvor godt i snakker sammen, men du kan jo evt. vise din kæreste, det du har skrevet til os og det jeg har svaret. Jeg tænker, at det du har skrevet reelt viser, hvor svært du har det lige nu, at du holder af din kæreste og at du har brug for at snakke nogle ting igennem med ham.

Måske kan du også have glæde af at læse disse artikler:

Min kæreste og jeg deler ikke samme tro, er det et problem?

Tro og livssyn

Skriv endelig igen.

Kærlig hilsen

Vivian


Vivian Heintze Dahl

Skrevet af:

Vivian Heintze Dahl

pædagog

adamogeva.dk

Annoncer