Min bedste vens mor vil ha sex med mig - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

For nogle dage siden, var jeg sammen med min bedsteven's mor.. Jeg skulle mødes med ham, efter at han havde været til fodboldtræning, men jeg kom en halv time før. Moren virkede liderlig, og spurgte om hun måtte sutte den af på mig! og nu vil hun have mere!!

HVAD SKAL JEG GØRE???

Ham med problemet, 14 år


SVAR:

Kære dig på 14

Tak for din mail.

Det lyder som en meget ubehagelig situation, for det er slet ikke i orden, det din vens mor gør overfor dig. Det er helt forståeligt, at du har brug for hjælp til at takle det, du skal på ingen måde gå alene med det. Så det er godt, at du har taget det skridt, at skrive til os, og vi kan fuldt ud støtte dig i, at du skal have hjælp.

Næste skridt - Anonym rådgivning

Jeg kan ikke gøre så meget i en brevkasse, for det allerbedste vil være, at du får hjælp fra en, du kan tale med. Jeg vil anbefale dig at ringe til 20 77 11 20. Det er en anonym rådgivning for børn og unge, som er kommet i problemer på en eller anden måde, med voksne.

Der sidder nogle ved telefonen, og de er vant til at tale med nogen, som føler det svært at takle de ting, de oplever. Derfor vil det være super godt, hvis du tager det næste skridt. Der er mennesker, der kan hjælpe dig.

Åbningstiderne på denne telefonrådgivning er: mandag - onsdag fra kl. 9.30 - 15.00, torsdag fra kl. 9.30 - 18.00 og fredag fra kl. 9.30 - 13.00. Er telefonen optaget eller er det uden for åbningstiden, kan du lægge dit navn og telefonnummer, så bliver du ringet op - forventeligt senere samme dag eller dagen efter.

Du må også gerne skrive til os igen. Vi vil gerne hjælpe dig. Men har du mod på det, så er den bedste hjælp lige nu, at du ringer og får talt med en.

Vi har også en artikel på Adamogeva. som handler om den situation, at et barn bliver udnyttet seksuelt af en voksen. Den finder du her:

Sig det bare!

 

De bedste hilsner til dig

Benna Asmussen Hørlück

Redaktør / www.AdamogEva.dk


Skrevet af:

Benna Asmussen Hørlück

journalist, tidligere redaktør på AdamogEva.dk

adamogeva.dk

Annoncer