Lever i en fantasiverden - er det almindeligt?

Vis spørgsmål

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg lever i en fantasi verden. Jeg snakker med mig selv mindst en gang om dagen, nogle gange i flere timer, og ser mig selv i forskellige situationer. :-)

Jeg kan lade som om jeg bor i usa, har et godt arbejde osv. Så går jeg rundt og taler med med mig selv og min mand, som også svarer, fra min mund. Jeg tænker, at det kan være meget normalt at drømme og tænke på fremtiden osv.

Men hvis jeg er forelsket, så lader jeg som om, jeg snakker med ham, han også snakker med med mig, kysser mig osv. Jeg lader også som om, jeg snakker med mine veninder, forældre osv.

Det eneste, der bekymre mig, er, at der ikke er nogle. Jeg bare går rundt og snakker med mig selv. Jeg nyder også at snakke med mig selv og vælger ofte virkelige sociale situationer fra, for at være alene så jeg kan komme ind i min egen lille verden.

Jeg har gjort det i flere år. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg gør det. Jeg er ikke ensom, jeg er glad osv. Derfor undrer jeg mig over, hvorfor jeg gør det. Jeg føler lidt, jeg spilder min tid på bare at ligge på værelset og snakke ud i luften, i stedet for at komme ud og snakke rigtig med nogle osv. Men jeg vil bare helst ligge for mig selv og svæve i fantasien.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det, eller noget som helst.

Jeg ved heller ikke, om der er mange, der gør det osv.

Jeg er bare meget forvirret.

Pigen, 14 år


SVAR:

Til dig der lever i en fantasiverden!

Lad mig begynde med at sige, at eftersom du er 14 år, skal du gøre noget for at forholde dig til den ”rigtige verden” - også selv om den ikke er til at styre på sammen måde som din fantasiverden.

En fantasiverden kan være spændende

Mange børn har på et tidspunkt en fantasiverden, som de synes er mere spændende at forholde sig til og lege med. Man øver sig og udvikler sig ved at lege og forestille sig. Nogle børn har en fantasi-ven, som de snakker med - og for nogle – som det er sket for dig - fortsætter det nok som en verden ved siden af.

Men jeg tror, alle kender til at snakke med sig selv og på den måde føre samtaler med en anden. Det kan være for at forberede sig til noget, der skal ske - eller måske for at spille en oplevelse igennem igen på en lidt bedre / mere hensigtsmæssig måde, end den måde det skete på i virkeligheden. Hvis bare jeg havde sagt – hvis nu hun / han sagde sådan, så …

Vi har alle vore drømme

Ofte er det tankerne inde i hovedet, der fortæller – men er man alene, kan munden godt sætte lyde på. De fleste unge piger, tror jeg, også kender til at snakke med ham, man er forelsket i, uden at han er der, - og at forestille sig, hvad han skal svare.

Alle har brug for ind imellem at være alene med sine tanker og indre billeder. Men det må bare ikke blive sådan, at man synes, at den verden altid er bedre – fordi den er lettere.

Dagdrømme kan også være en flugt

For andre mennesker kan dagdrømme være en slags flugt, fordi de har oplevet noget voldsomt af en slags. Men så vil man ofte også have svært ved at koncentrere sig og føler sig ikke særlig glad eller tilpas.

Vigtigt også at få erfaringer i den "rigtige verden"

Når man er 14 år, skal man ud og gøre erfaringer med den verden, som man ikke kan styre, og hvor det ikke går, som man altid kunne ønske sig. Så du er nødt til at sige til dig selv, at du skal være sammen med venner og familie. Hvis det viser sig, at det faktisk er det, du ikke tør eller har meget svært ved, skal du snakke med en voksen, du har tillid til. Nogle kan have så svært ved at være social, at det kan være en god ide også at snakke med en psykolog om det.

Med det, du skriver, tror jeg, at du måske er en pige, som på et tidspunkt fandt ud af, at alting gik bedst, hvis du trak dig ind til dig selv - og da du åbenbart har en god fantasi, kom du ikke til at kede dig ved at være alene. Og efterhånden er det åbenbart blevet en attraktiv verden.

Du har brug for samvær med andre for at udvikle dig

Måske kan du bruge denne evne til at begynde at skrive noveller og måske senere en bog. Men det er vigtigt at vide, at man har brug for at være sammen med andre mennesker for at finde ud af, hvem man selv er, og for at lære at leve livet.

Held og lykke med dit liv i verden og med din evne til at bruge din fantasi på en måde, som også kan bringe mening i livet sammen med andre.

Med venlig hilsen Birgithe Bennetzen.


Birgithe Bennetzen

Skrevet af:

Birgithe Bennetzen

Psykolog

adamogeva.dk

Annoncer