Kyssede en anden i mit langdistance-forhold - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Jeg har et virkelig stort problem, og jeg er fuldstændig i vildrede. Jeg har været sammen med min kæreste i omkring halvandet år. Vi har i løbet af det sidste halve år haft et langdistanceforhold, da jeg har skullet studere i udlandet. Det har været svært for os, og det gjorde det ikke bedre, da jeg i en brandert kom til at kysse med en af mine venner. Jeg kunne på ingen måde huske det dagen efter, og det var angiveligt kort og ret uskyldigt. Jeg sagde det til ham, og han blev vred, men tilgav mig.

Nu kommer det store problem så. Jeg skal hjem til Danmark om få dage og var i byen i går med bl.a. min ven. Jeg bliver alt for fuld, og ender med at kysse med ham igen. Jeg har ikke nogen følelser for min ven, men han giver mig den opmærksomhed og bekræftelse (han har fortalt, at han har følelser for mig), som jeg virkelig savner. Jeg følte, jeg længtes virkelig efter fysisk kontakt, og selvom vi ikke kyssede særlig meget, holdt vi også i hånden og krammede og nussede hinanden.

Jeg har det elendigt. Jeg elsker virkelig min kæreste. Mit problem er nu, om jeg skal fortælle det til ham. Vi har altid haft et ærligt, åbent forhold. Alligevel ved jeg, at hvis jeg fortæller det, vil han ikke kunne tilgive mig - ikke igen, og især ikke fordi det er den samme fyr. Jeg ville aldrig gøre det i ædru tilstand, og jeg ved godt, det ikke er en undskyldning, at jeg var virkelig fuld. Vi har et par måneder sammen, før vi skal være væk fra hinanden igen yderligere et halvt år, idet han skal til udlandet ifm sin uddannelse. Der er ikke nogen andre der ved, hvad der skete, men måske de fik mistanke, da vi forsvandt lidt væk og dansede en del. Hvad skal jeg gøre?

Sanne, 21 år


SVAR:

Kære Sanne

Tak for dit spørgsmål. Dit dilemma er meget forståeligt, og du beskriver rigtig mange følelser, som jeg gerne vil prøve at tydeliggøre. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, men jeg kan give dig nogle pejlemærke i forhold til dine fremadrettede valg.

De mange følelser, der er i spil

Du beskriver en stor glæde over din kæreste, som du elsker meget højt. Samtidig er det også tydeligt, at du har et savn og længsel efter ham pga jeres adskillelse - måske er du inderste inde også vred på ham, dig selv eller jeres uddannelser mv., der har gjort, at I ses så lidt. Det, at I skal adskilles igen pga hans uddannelse, bærer formodentlig yderligere ved til bålet, for I får ikke en sikker base foreløbig.

Som jeg ser det, er du både vred på dig selv over, at du ikke har kunnet undertrykke dine behov for nærhed, berøring og bekræftelse, som kan opnås gennem et intimt samvær med et andet menneske, uanset om der er tale om fuldskab eller almindelig tiltrækning i hverdagen. Samtidig bærer du på en skyld over for din kæreste, fordi du har været ham utro tidligere, du skammer dig og måske gælder skylden og skammen også din ven, som er mere vild med dig, end du er med ham. Du er også både usikker og præget af frygt, for kan jeres forhold holde pga utroskaben. Det er nogle af de tanker, som kører konstant rundt i ring.

Dine egne værdier udfordret

Endelig er du udfordret på dine værdier både mht kærlighed, åbenhed og sandhed. For er det mere kærligt at tie, og skal sandheden nødvendigvis altid frem, hvem vil det egentligt gavne?

Adskillelsen ikke godt for parforholdet

I min optik er det væsentligste først og fremmest adskillelsen. Den er ikke hensigtsmæssig for nogen af jer. Det er i al fald tydeligt, at du ikke får opfyldt dine behov for nærhed og intimitet, som jeg beskrev det ovenfor. Jeg tænker derfor, at I snarest må tage en eller flere samtaler om, hvordan I griber det an. Kan eller vil I undvære hinanden i længere perioder? Og skal I det? Er der praktiske løsninger, der gør, at I kan være mere i nærheden af hinanden, end I har været det i lang tid. Hvad hvis det ikke er muligt, kan I, og vil I leve med at have langdistanceforhold permanent?

Fortæl hvad adskillelsen gør ved dig

Jeg tænker, at du må sikre en åbenhed, hvor du meget tydeligt tilkendegiver, at du er ved at gå til, når I ikke har set hinanden i lang tid. Du kan understrege det med, at det var det, der skete, da du var din kæreste utro første gang. Om du også skal inddrage den sidste episode, vender jeg tilbage til.

Alkohol svækker kontrollen

Jeg synes også, det er væsentligt, at du overvejer dit alkoholindtag, når du ikke er sammen med din kæreste. Du kan f.eks. imødekomme ham, ved at at du undgår at komme i situationer, hvor du mister kontrollen, og at du derfor fremover vælger ikke at drikke alkol, når han ikke er tilstede.

Vær tydelig overfor din ven

Mht selve utroskaben vil jeg foreslå, at du tager en samtale med din ven snarest og meget tydeligt fortæller, at det ikke var ham, du var vild med, men at du savnede din kæreste. Du skal ikke give en billig undskyldning men påtage dig dit ansvar. Sig også, at det ikke kommer til at ske igen. Overvej også, om du kan gå til fester med din ven, og hvordan du vil forholde dig til ham, når I er sammen. Usandheder skaber afstand Når det angår din kæreste, er det sådan, at al forskning viser, at det er langt mere krænkende at høre fra andre, at ens partner var utro, end at høre det fra partneren selv. Hvis der er den mindste risiko for, at din kæreste vil høre om det, og det er der, sådan som jeg læser det, er der ingen vej uden om, så bliver du nødt til at sige det. Ikke kun for din egen skyld men også for hans. Jeg tænker i øvrigt også, at der er så meget kaos i dit følelsesliv p.t., at du under alle omstændigheder meget nemt bliver gennemskuet af din kæreste, da han kan opleve dig anderledes end normalt f.eks. fjern, hektisk, trist.

Det er svært at bede om tilgivelse, og det er svært at give det, men hvis I formår at se bag om det skete og holde fokus på adskillelsen, tror jeg også, at I kan finde en vej frem, der kan styrke jeres forhold, hvis I samtidig er bevidste med, hvad der er alternativet til længerevarende adskillelser.

Til sidst vil jeg bare nævne over for dig, at Adam og Evas værdigrundlag tager udgangspunkt i Bibelen, der har en tilgivende Gud som fundament. Jeg ved ikke om det giver mening for dig, men hvis det gør, så er en måde at erfare tilgivelsen meget konkret at deltage i et skriftemål. Du kan opsøge en kristen person, som du har tillid til eller en præst og fortælle det, du har skrevet til mig. Som afslutning på samtalen vil skriftefaderen, sådan hedder det, lægge sine hænder på dit hoved, bede en bøn, og sige at din skyld er taget bort, da Jesus døde på korset. Det er en stærk oplevelse, som jeg selv har gjort brug af, og som har sat mig fri i forhold til skylden og indgydt mig mod til at gøre det rigtige.

Mange hilsner
Henrik 


Henrik List

Skrevet af:

Henrik List

Produktspecialist

adamogeva.dk

Annoncer