Kære frustrerede
Det er ikke nogen let situation, I har bragt jer i. Og det er helt afgørende, at I finder en løsning, der er langtidsholdbar.
Det er helt jeres valg
Jeg kan ikke vælge for jer; det kan heller ingen andre. Afhængigt af, hvem I spørger, vil I få forskellige svar – og I vil altid kunne finde én, der vil give jer det svar, I helst vil høre. Men det holder ikke. I skal finde jeres egen løsning. Til brug for det vil jeg gerne foreslå jer at overveje:
- Hvis I skal være sammen, må I give hinanden fuld frihed til hhv. at være kristen – ikke-kristen! I må ikke forvente, at I kan “omvende” den anden. Det sker måske, men hvis I hele tiden håber på det og spejder efter det, vil I slide hinanden op, og jeres forhold vil ikke have en chance på den lange bane. Beklager!
- Hvis I skal have børn sammen, må I på forhånd finde ud af, hvad I er enige om mht. dåb, aftenbøn, børneklub, kor, kirkegang osv. Selvfølgelig skal børnene selv være med til at vælge, men ikke om der skal bedes aftenbøn og henvises til det kristne fællesskab. Deres valgfrihed må komme senere, når de er blevet store nok til at forstå lidt af konsekvenserne. Hvis I ikke kan finde ud af det, inden I får børn, kan jeg kun garantere: Det bliver ikke lettere, når de er kommet; og I vil opleve, at I slider hinanden op på den lange bane. Beklager.
- I min præstetid har jeg mødt mange par, hvor børnene ved begravelsen har sagt: “Mor var troende – far troede ikke på noget.” eller omvendt. Men hvor den “troende ægtefælle” har levet relativt stille med sin tro, har det ofte betydet, at børnene har fået et distanceret forhold til tro og kirke. Hvor den “troende” har været aktiv i kirke og kristent fællesskab, har jeg ofte set, at børnene også har engageret sig i kristne sammenhænge.
- Det er vigtigt, at den ikke-troende ægtefælle forstår, at troen ikke bare handler om at gå i kirke et par timer om ugen, men om en måde at se tilværelsen på. Hvis man ikke forstår, at troen indvirker på alt, så bliver det svært at få til at fungere.
Jeg ved ikke, om det er til megen hjælp, men det er sådan, jeg ser virkeligheden. Jeg vil ønske Guds fred over jeres forhold – og håber, I finder den løsning, der er rigtig for jer!
Måske kan du også have glæde af at læse svar til en anden i en lignende situation:
Har jeg begået en fejl ved at gifte mig med en ikke-troende?
Venlig hilsen
Jørgen Jørgensen
