Kristen og ikke-kristen i parforhold – kan det fungere?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva

Jeg er en kristen pige, som for ca. 2 år siden blev forelsket i en ikke-kristen fyr. Han var interesseret i troen og gik gerne med mig i kirke af og til, og vi kunne også læse i Bibelen sammen. Vi begyndte at komme sammen, og det er gået rigtig godt!

Han har virkelig respekteret min tro og grænser. Vi har det sjovt sammen, kan grine og græde – han er som en ven og dejlig kæreste på samme tid. Vi har nu været sammen i halvandet år og er i mellemtiden flyttet sammen for at finde ud af, om det også kunne fungere med det praktiske i at bo sammen, men stadig med respekt for hinandens grænser og overbevisning.

Vi føler nu lidt, at vi står ved en skillevej, fordi der er mange bekymringer omkring det at leve resten af livet sammen som kristen og ikke-kristen, når man begynder at blande tanken om at gifte sig sammen med, om der skal børn med ind i billedet ... Kan vi blive enige om deres opdragelse? Skal de med i kirke eller til fodboldkamp? Kommer jeg altid til at føle, at der er en del af mig, han ikke kender? osv. Det er en endeløs snak, og vi har haft den mange gange! Der er ingen tvivl om, at vi elsker hinanden, men kan det mon fungere resten af vores liv?

Har I evt. erfaringer med kristen/ikke-kristen par?

Venligst, en meget frustreret! 28 år

 


SVAR:

Kære frustrerede

Det er ikke nogen let situation, I har bragt jer i. Og det er helt afgørende, at I finder en løsning, der er langtidsholdbar.

Det er helt jeres valg

Jeg kan ikke vælge for jer; det kan heller ingen andre. Afhængigt af, hvem I spørger, vil I få forskellige svar – og I vil altid kunne finde én, der vil give jer det svar, I helst vil høre. Men det holder ikke. I skal finde jeres egen løsning. Til brug for det vil jeg gerne foreslå jer at overveje:

  1. Hvis I skal være sammen, må I give hinanden fuld frihed til hhv. at være kristen – ikke-kristen! I må ikke forvente, at I kan “omvende” den anden. Det sker måske, men hvis I hele tiden håber på det og spejder efter det, vil I slide hinanden op, og jeres forhold vil ikke have en chance på den lange bane. Beklager!
  2. Hvis I skal have børn sammen, må I på forhånd finde ud af, hvad I er enige om mht. dåb, aftenbøn, børneklub, kor, kirkegang osv. Selvfølgelig skal børnene selv være med til at vælge, men ikke om der skal bedes aftenbøn og henvises til det kristne fællesskab. Deres valgfrihed må komme senere, når de er blevet store nok til at forstå lidt af konsekvenserne. Hvis I ikke kan finde ud af det, inden I får børn, kan jeg kun garantere: Det bliver ikke lettere, når de er kommet; og I vil opleve, at I slider hinanden op på den lange bane. Beklager.
  3. I min præstetid har jeg mødt mange par, hvor børnene ved begravelsen har sagt: “Mor var troende – far troede ikke på noget.” eller omvendt. Men hvor den “troende ægtefælle” har levet relativt stille med sin tro, har det ofte betydet, at børnene har fået et distanceret forhold til tro og kirke. Hvor den “troende” har været aktiv i kirke og kristent fællesskab, har jeg ofte set, at børnene også har engageret sig i kristne sammenhænge.
  4. Det er vigtigt, at den ikke-troende ægtefælle forstår, at troen ikke bare handler om at gå i kirke et par timer om ugen, men om en måde at se tilværelsen på. Hvis man ikke forstår, at troen indvirker på alt, så bliver det svært at få til at fungere.

Jeg ved ikke, om det er til megen hjælp, men det er sådan, jeg ser virkeligheden. Jeg vil ønske Guds fred over jeres forhold – og håber, I finder den løsning, der er rigtig for jer!

Måske kan du også have glæde af at læse svar til andre i lignende situationer:
Min kæreste og jeg deler ikke samme tro, er det et problem?
De kristne piger er kedelige, skal jeg tage en ikke-kristen? 
Skal jeg holde fast i min ikke-troende kæreste?
Hvad stiller jeg op med min forelskelse i en sød ikke kristen pige?
Har jeg begået en fejl ved at gifte mig med en ikke-troende?

Venlig hilsen
Jørgen Jørgensen


Jørgen Jørgensen

Skrevet af:

Jørgen Jørgensen

Sognepræst

adamogeva.dk

Annoncer