Kan vores ægteskab reddes?

Vis spørgsmål

Jeg har været en hård periode igennem med fødselsdepression, fyret fra arbejdet, dårlig økonomi osv. Min mand og jeg blev gift for to år siden. Vi har kendt hinanden i fem år og har to børn på et og tre år sammen. Vi har alt, hvad vi kan ønske os materielt.

Jeg har gennemgået et forløb hos en psykolog den seneste tid. Jeg er ved at være på toppen. Jeg føler, jeg igen har energi og overskud til min mand og børn. Jeg elsker min mand højere end nogensinde. Han har givet mig plads til at hele. Det har ikke været nemt for ham.

Min sexlyst er vendt tilbage efter en meget lang pause. Jeg krammer min mand nu, kysser ham, putter med ham osv, men jeg kan mærke, at mine følelser ikke er gengældt. I går skulle vi til afsluttende møde ved min psykolog for at tale om, hvordan vi undgår, at jeg kommer tilbage i samme tilstand igen. Her kom det frem, at min mand følte, vi ikke længere er sammen som par men mere som forældre. Han fortalte, han godt kunne mærke, at jeg var blevet meget gladere for ham i den seneste tid, og han ville ønske, han havde det på samme måde, men følelserne er væk!!

Ej, hvor blev jeg ked af det. Det var jo lige netop det, jeg havde lagt mærke til. Til min overraskelse har min psykolog den holdning, at ikke alle ægteskaber holder; der er ikke nogen garantier her i verden.

For mig, når man har indgået et ægteskab, så har man sagt ja til hinanden i modgang og medgang. Når det ikke går godt, er det ikke ensbetydende med, at man løber sin vej og håber på at finde noget bedre! Alle forhold møder hverdagen på et tidspunkt; alle forhold har problemer som virker store for dem. Det jeg hører min mand efterlyse er forelskelsen. Det føler jeg er urealistisk. Man kan da ikke rende rundt og føle sig forelsket hele tiden?

Det der er vigtigt for mig er, at vi elsker hinanden, at vi respekterer hinanden, vi giver plads til hinanden, at vi vil hinanden det bedste. Jeg er i en periode, hvor jeg føler mig meget forelsket i min mand, men det er noget, der kommer og går. Men kærligheden den er der altid.

Jeg synes, folk i dag giver alt for let op. Det er for nemt at blive skilt. Det er min opfattelse, at mange mennesker jagter forelskelsesfølelsen.

Er jeg galt på den? Hvordan kommer vi videre?

På forhånd tak!

Den fortvivlede kvinde på 32


SVAR:

Kære fortvivlede 32 år

Tak for dine spørgsmål.

Kan et ægteskab brydes?

Du spørger først, om du er galt på den. Dette spørgsmål forstår jeg som rettet i forhold til ægteskabet; om det er “meningen” man skal holde sammen i tykt og tyndt, eller om det er ligeså godt at opløse det og komme videre, hvis det føles rigtigt.

Jeg mener, man skal overveje det meget meget grundigt, før et ægteskab opløses, og jeg er enig med dig i, at det er en udvej, der ofte bliver grebet alt for hurtigt. Der kan dog også være situationer, hvor der i realiteten ikke er andre udveje. Det kan f.eks. være i situationer, hvor der er stærke negative eller destruktive følelser og handlinger på spil mellem parterne, men det er ikke mit indtryk, at det er tilfældet for jer.

Det er en kendsgerning, at antallet af ægteskaber der går i opløsning er steget markant i de seneste årtier. Jeg kender ikke til undersøgelser, der viser om dette har ført til en øget eller faldende forekomst af oplevet lykke i parforhold.

Det er dog min erfaring, at den “lette” løsning – at opløse et ægteskab når det ikke lige er som man gerne vil have det – ikke altid er den bedste løsning, og fører ofte ikke til større lykke og tilfredshed.

Forventning og krav til ægteskabet

I dag bygger de fleste par i Danmark på kærlighed. Arrangerede ægteskaber og fornuftsægteskaber forekommer kun sjældent. Det betyder, at vores forventninger og krav til et ægteskab er forandret. Det betyder, at vi, om vi vil det eller ej, føler at der er noget forkert og mislykket over det, hvis vi i perioder ikke kan føle kærlighed og forelskelse.

Vi bliver, uden at vi måske er os det særlig bevidst, præget af de kulturelle og samfundsmæssige fortællinger. Det er ikke ualmindeligt at høre udsagn som: Man skal stræbe efter lykken. Vi har krav på at være lykkelige. Man skal ikke lade sig nøjes.

Det betyder, at man let kommer til at føle sig forkert, hvis der er perioder i ægteskabet, hvor man ikke oplever de helt store følelser. Det fører videre det med sig, at man får tanker om, at man måske “bør” lade sig skille, fordi ægteskabet alligevel ikke er “rigtigt”. Hyppigheden af skilsmisser kan tyde på, at disse perioder med følelsesmæssigt lavvande er mere almindelige, end man umiddelbart kan se, når man kigger på andre par. Det hænger nok sammen med, at vi alle sammen forsøger at skjule, når vores ægteskab ikke fungerer optimalt, for hvad tænker de andre så ikke om os?

Det er min erfaring, at den part i ægteskabet, som ikke længere kan mærke følelserne, i mange tilfælde også er ked af det og ville ønske, det var anderledes – at følelserne var der. Jeg lægger mærke til, at du i brevet skriver, din ægtefælle giver udtryk for, at han ville ønske, han også kunne mærke følelsen af kærlighed og forelskelse overfor dig, så måske gælder det også for ham.

Du skriver ikke noget, om din ægtefælle ønsker at opløse ægteskabet, eller om han også gerne vil have det til at fungere igen. Men da han giver udtryk for, at han ville ønske, det var anderledes, kunne det tyde på, at han måske også er fortvivlet over situationen og gerne ville, det var anderledes. Det vil jeg anbefale jer at få talt om, da det er en forudsætning for at kunne arbejde med det.

Kærlighed og følelser

Hvordan kommer I videre? Du skriver, at din ægtefælle giver udtryk for, at “følelserne er væk!!” Sådan et udsagn får os let til at tænke, at så er der jo ikke noget at gøre ved det. Når følelserne er væk, så er de væk, definitivt.

At din ægtefælles følelser for dig er forandret over de sidste år, behøver dog ikke at betyde, at I ikke længere passer sammen. Man bliver grundlæggende ved med at passe sammen, for de faktorer som bevirker, at man bliver forelsket og tiltrukket af hinanden, er betinget af personlighedsmæssige og opvækstmæssige forhold, som ikke sådan uden videre lader sig ændre. Men i dagligdagen kan der ske det, at man holder op med at se hinanden som kærester, elskere, venner og fortrolige, og man glider længere fra hinanden med den naturlige følge, at følelserne afmattes.

For mange par er alene det at få børn en stor udfordring for parforholdet. Så jeg syntes ikke, det er overraskende, når det kan ske for jer, med det som I har været igennem. Jeg kunne forestille mig, at i den periode, hvor du har haft det dårligt, har din ægtefælle været den stærke. Det har han måske tænkt, han skulle være, og den rolle har han accepteret. Det har formentlig slidt på ham og været hårdt for ham. Men så længe du har haft det dårligt, har der ikke været plads til, at han har kunnet reagere. Men nu begynder du at få overskud og er ved at være ovenpå igen. Det kan bevirke, at din ægtefælle kan begynde at tillade sig at mærke, hvordan han har det. Han er måske træt, udmattet og kan ikke længere mærke de lette, bekymringsløse og kærlige følelser.

Tid til kærlighed

Som forælder er man tilbøjelig til at hellige sig sine børn, for de skal ikke mangle noget, og de skal ikke passes ude hele tiden. Men det er også vigtigt for børnene, at mor og far har det godt. Så jeg vil anbefale jer, at I med det samme begynder at bruge mere tid sammen uden børn. Få venner eller familie til at passe dem, eller tag en fridag sammen, hvor børnene kommer i børnehave og dagpleje. Din ægtefælle oplever, at I kun er sammen som forældre, og det kunne godt opleves som en efterlysning af par-tid, hvor der kun er jer to. I mange ægteskaber er det mor, der har det sværest med at få børnene passet, og især når depressionen presser, kan man blive meget bekymret og let blive plaget af dårlig samvittighed overfor børnene. Det skal du ikke have, for det er også en hjælp for børnene, at I bruger tid på hinanden.

Det kan nogle gange være vanskeligt at komme igennem en situation som jeres alene, så jeg kunne foreslå jer at søge hjælp hos en psykolog eller parterapeut, som I har tillid til, og som er indstillet på at arbejde sammen med jer i forhold til de mål, som I ønsker at forfølge.

De bedste hilsner
Keld Kjærgaard


Keld Kjærgaard

Skrevet af:

Keld Kjærgaard

Psykolog

adamogeva.dk

Annoncer