Kan jeg med min kost ændre mine brysters størrelse?

Vis spørgsmål

Hej! Dette er nok et af de spørgsmål, der bliver spurgt meget om, men alligevel, har ikke rigtigt fået svar på mit spørgsmål endnu, her kommer det:

Jeg er en pige på 16 år, som nok er en af dem, der er lidt sent udviklet. Synes mine bryster er små og tænkte på om de bliver større når jeg når 18 år. Bruger A skål kan det være fordi, jeg bare er sent udviklet eller kan det være noget med kosten? Jeg er nemlig lidt undervægtig. er 180 cm og vejer 60 kg. jeg spiser lidt, men varieret. Kan ens bryster være for små fordi man ikke får nok fedt i sin kost eller i det hele taget for lidt kost?

jeg ønsker virkelig at være anonym. Håber virkelig på svar:)

Hilsen den anonyme


SVAR:

Kære dig

Brystet består af kirtelvæv og fedtvæv. Hvis du tager på i vægt vil dette kunne give lidt større bryster. Du skal dog være opmærksom på, at fedet ikke kun vil sætte sig på brysterne, men fordelt på hele kroppen.

Bryster og genetik

Dine brysters størrelse vil dog også afhænge af genetik. Ofte udvikler vi os som vores forældre og søskende, derfor vil jeg spørge dig om din mor eller søstre også bruger A skål? Har du overvejet at tale med dem om dine tanker og bekymring for din udvikling?

Skabt som dig

Der er dog intet unormalt i en A skål. Jeg mener derfor, at det bedste du kan gøre er, at lære at holde af den krop, som du er skabt med. Dette er bestemt ikke let, men du er ikke alene. Vi har nok alle et eller andet ved vores krop, vi ikke er helt tilfredse med, men vi er alle skabt unikke i Guds billede. Han ønsker, at du skal se ud præcis som du gør. Husk på, at du er elsket for den person, du er og ikke pga den krop, du har.

Har du været inde i vores leksikon og søgt på ”bryster”? Har ligger en lang række svar ang. bryster. Faktisk er der rigtig mange, der synes deres bryster er for små. Jeg tror du kan finde opmuntring ved at læse nogle af de svar. Jeg har fundet nogle frem til dig, men klik bare selv videre.

Hvad stiller jeg op med min manglende udvikling?

Kan jeg få mine bryster til at vokse hurtigere?

Kan jeg få mine bryster gjort større?

Min krop er grim - kan jeg gøre noget ved min krops udvikling ?

Kan jeg ændre mine slappe bryster?

Hvad gør jeg for at tage på og udvikle min krop mere tilfredsstillende?

Med kærlig hilsen Else


Else Dalsgaard Iversen

Skrevet af:

Else Dalsgaard Iversen

læge

adamogeva.dk

Annoncer