Kan jeg forvente at det bliver til mere?

Vis spørgsmål

Hej, jeg har længe overvejet, om jeg skulle skrive her ind, eller om jeg skulle prøve at løse problemet selv. Jeg valgte at tage chancen og håber på et svar! ;-)

Da jeg var 12 år, blev jeg forelsket for første gang. Jeg blev ”forelsket” i en af min storebrors venner, som er 5 år ældre end jeg. Jo ældre jeg blev, jo mere sagde jeg til mig selv, at det ikke kunne være rigtigt kærlighed i den alder og at det nok bare var den ”første” kærlighed.. Jeg gik i mange år, hvor jeg skrev breve og små digte om ham. Men det blev aldrig til noget. Jeg blev ældre og sagde til mig selv ”, du er ikke vild med ham”

Men når jeg var sammen med ham eller i samme lokale, følte jeg at alle mine følelser kom op igen. Han har altid været flink overfor mig, og vi har altid snakket rigtigt godt sammen. Da jeg blev 15 år, fik jeg min første kæreste, som jeg var sammen med i 4 måneder, som jeg var rigtigt glad for. Vi skulle til fest sammen, samme fest skulle min gamle flamme til. Vi kom til at snakke rigtigt godt sammen igen. Alle mine følelser kom frem igen, trods jeg havde min anden kæreste. Få uger senere gjorde jeg det forbi med min kæreste. Mine følelser var større for den gamle flamme end den nuværende kæreste. Tros jeg gjorte det forbi med min kæreste, blev der stadig ikke noget imellem ham og jeg. Efter hånden prøvede jeg at sige til mig selv, at der ingen følelser var. Hele dette har gentaget sig op til flere gange og i dag, er jeg 18 år.

Jeg har stadig de samme følelser som første gang, men nu er han min bedste ven! Han ved, jeg har haft de følelser for ham. Nu føler jeg, at vi har en flirt kørende, men som de andre gange bliver der ikke noget.

Lige for tiden går jeg med mange personlige problemer, så det er svært for mig at finde ud af, om han vil det samme, som jeg ønsker.. vi snakker i mobil sammen dagligt op til flere timer, og han er her altid for mig. Han sagde engang til mig, at jeg selv måtte gøre noget, for det jeg ville, som om det var en hentydning til, at hvis jeg ville have noget med ham, blev jeg nød til at gøre noget selv. Jeg skriver rimeligt tit en sød sms til ham og synes selv, at jeg er god til at fortælle ham, hvor meget han betyder for mig..

Mit spørgsmål er; Hvad kan jeg gøre for at overbevise ham om, at jeg ønsker at have et forhold med ham, uden at det skulle skade vores venskab, hvis han ikke ønsker det samme?

Skal jeg droppe at få noget med ham og sige til mig selv, at vi bare skal forblive bedstevenner? Eller hvad kan jeg ellers gøre?

Mit spørgsmål lyder som et typisk pige problem, men da jeg har gået med det i godt 6 år, føler jeg, at der skal gøres noget ved det, hvis jeg vil noget med det i min fremtid.

Jeg håber, I vil tage mit spørgsmål seriøst og prøve at rådgive mig lidt.

Mvh. Michelle, 18 år

SVAR:

Kære Michelle

Vi vil selvfølgelig tage dit spørgsmål seriøst.

Det lyder til, at I har et rigtig godt venskab, så det er jo altid lidt vovet så at skulle erklære sin kærlighed.

Skal/skal ikke

Du skriver, at han godt ved, du har gode følelser for ham og at I flirter. Hvorfor mon så ikke det bliver til noget? Hvad er din egen teori om det? Er han ligeså afventende som dig? Eller hvad?

Man kan også spørge, hvad der vil ske ved bare at spørge ham. Sige ligeud at du er forelsket i ham og gerne vil være kæreste med ham. Tror du så, han vil vende dig ryggen?

I sådan en situation er det naturligt at frygte udfaldet. Du har været varm på ham i en del år, så på den måde er der jo også noget på spil.

Hvis han ikke ønsker et forhold, så vil der selvfølgelig blive en overgang, hvor I lige skal finde ud af, hvordan I så fortsat er venner. Tror du, det kan lade sig gøre, at I fortsat kan være venner, hvis han ikke vil være kærester med dig?

Vurder dine erfaringer med ham

I har kendt hinanden i mange år. I er rigtig meget sammen. I ringer sammen hver dag. Han må da være rimelig glad for dig. Måske du kan vurdere ud fra dette, om han virker mere end interesseret i dig?

Livet vilkår

Jeg har lyst til også at sige, at det, du står i, er et vilkår alle mennesker i din alder, fra tid til anden står i. Det er et vilkår, som er svær at tænke igennem. Til syvende og sidst kræver det noget mod og god portion håb, at træde ud i.

Man kan sige, du står i et klassisk dilemma. Et dilemma er der som regel ingen klare løsninger på. Dilemmaer skal som regel løses, ved at man tage stilling og beslutter sig for én af delene.

Jeg håber, mine spørgsmål har gjort det klarere for dig, hvad du skal gøre.

Venlig Hilsen

Steen Kruse

Annoncer