Kan jeg få sexsygdomme ved blowjob uden kondom?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva!

Mig og min kæreste har været sammen i næsten otte måneder nu. Ingen af os har lavet noget med andre før udover at kysse. Jeg vil rigtig gerne give ham et blowjob, men er bange for, at jeg får sexsygdomme, hvis jeg ikke bruger kondom.

Kan jeg få sexsygdomme ved at give et blowjob uden at bruge kondom?

Jeg har jo kun haft sex med min kæreste, og vi har brugt kondom hver gang.

Håber I kan hjælpe mig.

H, 15 år

SVAR:

Kære unge pige på 15 år

Du spørger til risikoen for kønssygdomme ved et blowjob. Siden ingen af jer har haft sex med andre end hinanden, vil jeg mene, risikoen er meget lille. For at være helt sikre, kan I jo tage til hver jeres læge for at få lavet en test. Der er flere kønssygdomme, der kan smitte ved oralsex. Derfor er det en god ide at få det undersøgt, hvis I er i tvivl.

Det er vigtigt, at I passer godt på jer selv og hinanden

Det er dejligt at høre, at I tænker på at passe på jer selv. Husk også, at det ikke kun er kroppen, der påvirkes, når I har sex med hinanden. Det er også psyken, og den skal I værne om. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på sine egne grænser.

Når man er 15 år, kan der være mange ting, som er spændende og udfordrende, og for mange er sex også en del af det. Din egen seksualitet kan være skrøbelig, og der kan sættes spor for resten af dit liv. Det er naturligt, at du kan have lyst til forskelligt, men vær sikker på, at du kan være dig selv og ikke vil fortryde noget senere.

Jeg vil opfordre jer til at læse disse artikler sammen og tale om, hvordan I passer bedst på jer selv og hinanden, og hvad I vil med jeres sexliv og jeres kæresteforhold: 
Sex og følelser
10 gode grunde til at vente med sex
Jo tættere jo bedre – med omtanke
Sådan kan I få et bedre kæresteforhold

Venlig hilsen
Karen Klitlund Børty

Annoncer