Kan jeg få menstruation efter en hjernetumor?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en pige på 13. Og jeg har haft en tumor i lille hjernen, og jeg så i et program, at der var en dame, der havde fået en tumor og hun kunne så ikke få sin menstruation mere eller børn.

Og så er mit spørgsmål, om jeg kan få menstruation, for jeg vil selvfølgelig gerne have børn, når jeg bliver ældre.

Anonym, 13 år


SVAR:

Kære pige.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have børn engang - det er dejligt at være mor.

At du har haft en tumor i lillehjerne burde ikke ændre på dine muligheder for at blive mor eller for at få menstruation. De tumorer, som kan påvirke menstruationen, sidder typisk i hypothalamus eller hypofysen - og som jeg kan forstå på dig, er det ikke der, du har haft din tumor. Så udfra dine oplysninger er jeg ikke bekymret for dig. Mon ikke bare du skal vente lidt endnu og så vil din menstruation komme?

Jeg vil gerne opfordre dig til at tale gerne med dine forældre om din bekymring, de burde vide, hvis tumoren eller den behandling, du har fået, betyder noget for din menstruation.

Du er velkommen til at skrive tilbage, hvis dette ikke er svar nok.

Kærlig hilsen
Else


Else Dalsgaard Iversen

Skrevet af:

Else Dalsgaard Iversen

Læge

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK