Kan jeg ændre ugedag for start af menstruation?

Vis spørgsmål
Hej. Hvis man får sin menstruation om tirsdagen, men gerne vil have, at den kommer om fredagen i stedet for og man stopper med pillerne om torsdagen, vil der så også gå 5 dage hvis jeg så starter på en ny pakke og så stopper om søndagen? Eller vil jeg så få den dagen efter jeg stopper? Hilsen Stine, 19 år 
SVAR:

Kære Stine

Du vil typisk få menstruation dagen efter du er stoppet med p-piller. Du kan gøre det, at du åbner en ny pakke p-piller den dag din pakke udløber og så tage de ekstra piller, du har behov for til at rykke din menstruation. Du er så nødt til efter menstruationen at åbne en ny pakke og smide den pakke ud, som du brugte til at rykke menstruationen med.

Dette gælder for de fleste almindelige p-piller, hvor man tager den samme pille hver dag i perioden og ikke skifter undervejs.

Jeg håber, at jeg har forstået dit spørgsmål korrekt, ellers må du skrive tilbage. Det er også en mulighed, at du sender en mail til din egen læge, da denne læge ved helt præcis, hvilke piller du tager.

Kærlig hilsen
Else


Else Dalsgaard Iversen

Skrevet af:

Else Dalsgaard Iversen

Læge

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK