Hej R
Tak for dit spørgsmål til vores brevkasse.
Mine forældre bryder sig ikke om min kæreste
Du beskriver et meget svært dilemma, som består i, at dine forældre ikke ønsker at godtage din kæreste. Du og din kæreste har haft nogle svære ting at kæmpe med gennem det år I er kommet sammen, men du elsker ham alligevel og vil gerne leve dit liv med ham. Dine forældre derimod vil ikke acceptere forholdet.
Dilemmaet, som jeg forstår det, er: Hvordan kan du bevare en tæt relation til dine forældre og samtidig til din kæreste, hvis dine forældre og din kæreste ikke kan have en positiv relation til hinanden?
Lad mig starte med at dele nogle løse tanker i forhold til det, som du deler med mig her.
Konflikter løses med dialog og åbenhed
Jeg kan forstå, at dine forældre ikke har svaret på brevet fra din kæreste. Tavshed fungerer meget dårligt i forhold til at løse konflikter, så jeg synes ikke, at det er godt, at dine forældre har valgt denne fremgangsmåde. Enhver form for svar ville have været bedre, synes jeg. Hvis din kæreste havde fået et svar, hvor de forklarede ham, hvordan de så på situationen, og hvad de tænker om hans brev, var der ligesom noget at arbejde med. Tavshed kan man ikke arbejde med. Hvis du ikke allerede har gjort det, vil jeg opfordre dig til at presse på for, at dine forældre i det mindste kommer med et svar.
Når dine forældre ikke svarer, kunne det være fordi, at det simpelthen er for svært for dem. Hvad mon der er sket, som gør, at deres forhold til din kæreste er blevet så kompliceret?
Hvad er det centrale i konflikten?
Det, du bringer frem i dit spørgsmål til os, handler om relationen mellem dig og dine forældre. I mine øjne giver det ikke så meget mening at tale om denne relation uden at tale om, hvad det konkret er, som truer denne relation. Altså hvad det er, der er sket imellem dig og din kæreste, og hvad det er, som dine forældre har det svært med. Det har du valgt ikke at fortælle noget om. I mine øjne er det helt centralt i forhold til at løse den konflikt, der er opstået. Problemet er der på grund af noget, der er sket mellem dig og din kæreste. Derfor tænker jeg, at essensen i problemet ikke er, hvordan relationen er mellem dig og dine forældre, men hvad der har truet denne relation.
Er der noget, som du ikke ønsker at erkende eller være i kontakt med?
Jeg spørger mig selv om, hvordan det kan være, at du vælger ikke at fortælle brevkassen om, hvad der er sket i jeres forhold, som du har oplevet som rigtig svært. Er det mon fordi du ikke ønsker at høre vores mening om det? Hvis det er derfor, hvorfor mon du så ikke har lyst til det?
Når man lever i et parforhold, som er rigtig svært, er det typisk sådan, at man hører to indre stemmer. Den ene stemme forsøger at overbevise en om, at det nok skal gå, og at parforholdet bare skal leve videre. Den anden stemme forsøger at fortælle en, hvad det gør ved en, hvis man bliver i forholdet og bliver ved at udsætte sig for det onde eller forkerte, der er i forholdet. Disse to stemmer kæmper en indre kamp. Hvis der samtidigt med disse to stemmer også er en forelskelse, kan det blive endnu mere kompliceret, fordi forelskelse kan forringe ens muligheder for at se klart. ‘Forelskelse’ er af nogen blevet kaldt ‘momentan sindssyge’ og det kan der helt klart være noget om. Nogle gange kan forelskelse hindre den indre fornuft i at komme til orde, så det, der for alle andre ser helt ‘sindssygt’ ud, af personen selv ser rigtigt ud.
Hvad er det, der skaber kløften?
Jeg gætter på, at den kløft der er opstået mellem dig og dine forældre handler om, at de ser noget usundt i dit parforhold, som du ikke er enig i. Det er så forkert for dem, at de ikke synes, det er godt for dig at være sammen med ham. Der kan være flere grunde til, at I er uenige i fortolkningen af situationen. Her kommer nogle forslag:
- Dine forældre kender ikke nok til situationen og har derfor konkluderet helt forkert
- Dine forældre kender godt nok situationen, men de dømmer ham alt for hårdt
- Dine forældre er generelt for pylrede i forhold til dit liv
- Dine forældre ser negative ting i jeres forhold, som du ikke er villig eller i stand til at indse faktisk er sande, og som er meget alvorlige for dig på længere sigt
Det var lidt strøtanker, som peger i forskellige retninger. Jeg vil nu prøve, om jeg kan komme frem til et lidt mere håndgribeligt og konkret svar til dig.
Tanker til overvejelse
- Overvej, hvorfor du ikke ville komme ind på problemstillingen mellem dig og din kæreste i spørgsmålet til os. Er der noget, som du inderst inde er bekymret for, men som du ikke ønsker, andre skal fortælle dig, at de også ser og er bekymrede for?
- Overvej, hvad kernen i problemet er: Er det din relation til din kæreste eller din relation til dine forældre?
- Overvej på hvilken måde disse to problemstillinger hænger sammen. Kan man løse den ene problemstilling uden også at løse den anden?
- Overvej, hvad der ville ske, hvis du og din kæreste havde et møde med dine forældre, hvor alle kort blev lagt åbent frem. Ville det bane vej for mere fordømmelse eller for mere tilgivelse? Hvis det skaber mere fordømmelse, hvad er det da, som dine forældre hæfter sig ved, og som du ikke hæfter dig ved?
- Overvej, hvem der bedst kan vurdere, hvad der der godt for dig og dit liv. Er det dig eller dine forældre?
- Overvej, hvordan din relation til dine forældre vil blive, hvis det ikke lykkes at løse konflikten mellem dem og din kæreste. Ville du kunne leve med den situation?
- Overvej, hvordan dit liv vil tage sig ud, hvis du slipper din kæreste?
- Overvej, hvad det vil gøre ved dig, hvis du vælger kæreste ud fra, hvad dine forældre siger og mener
Lyt til dine indre stemme
Når du lader disse tanker løbe gennem hovedet, kan du mærke de to stemmer i dit indre, som jeg nævnte tidligere. Lyt til den stemme, som ser dig med kærlige og nænsomme øjne, og som vil det bedste for dig. Lyt til den stemme, som ikke bare vil noget med dig lige her og nu, men som også vil noget godt for dig om 5 og 10 år. Hvilke valg peger ud i fremtiden?
Samtale fremmer forståelsen
Som du nok allerede har gennemskuet, har jeg ikke et færdigstrikket svar til dig. Dog har jeg et sidste råd: Forsøg, om du kan etablere et møde mellem dine forældre, din kæreste og dig. Jeg tænker et møde, hvor din kæreste mundtligt fremlægger det, som han har skrevet i brevet til dine forældre, og hvor han direkte overfor dine forældre undskylder det, som han har forvoldt. Det kan vise sig at løsne hele situationen ... og hvis ikke det gør, vil det alligevel være rigtig godt at gøre det, set med mine øjne.
Jeg håber, du fandt inspiration i de tanker, jeg har delt med dig og at du på en eller anden måde finder ud af, hvordan du skal komme videre.
De bedste hilsner fra
Benny
