Kan ikke finde ud af mine følelser - kan I hjælpe mig på vej?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en pige på 16 år. Jeg har en dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i snart 6 måneder. Han er min første rigtige kæreste. Jeg har altid været et meget fest menneske og elsker en god fest. Førhen drak jeg lidt mere og kunne nemt kysse med en dreng til en fest, uden det betød noget. Og jeg synes, det var vildt fedt bare at leve det "vilde" unge liv, hvor man kunne prøve lidt af hvert af.

Men så mødte jeg min kæreste til en fest. Havde fået at vide af mange af mine venner, at vi kunne være rigtig søde sammen. Derfor kom vi hurtigt til at stå og kysse uden at lære hinanden at kende først. Tænkte først, det nok ikke ville blive til noget, da drenge normalt ikke ville så meget mere. Men så begynde vi at ses og blev hurtigt kærester.

Han er godt nok meget anderledes end mig, da jeg er en fodboldpige, der er ret social og har mange venner. Hvor han er en, der går meget op i sit "meget anderledes musik" og har få gode venner. Han kritiserer mig også tit "lidt for sjov" for at drikke for tit og være lidt billig - som jeg på ingen måde synes, jeg er i forhold til mange andre. Tror han siger det, fordi han godt kan blive lidt ked af det/jaloux, når jeg hænger meget med mine drengevenner til fest.

Men han behandler mig så godt og jeg nyder at bruge tid med ham. Vi har næsten fra starten brugt mest tid ved ham, da hans familie er mest åben. (Ikke fordi jeg på nogen måde har det dårligt med alle i min familie...)
Men der skete noget forfærdeligt da han mistede sin far for cirka en måned siden ved en uventet blodprop i hjertet. Han har haft meget brug for mig og jeg har været ved ham, hans mor og bror rigtig meget også samme dag som ulykken. Rørte mig rigtig meget at han valgte mig til at være der i stedet for venner, han altid havde kendt. Var også med til begravelsen, som rørte mig dybt. Nu er der gået lidt tid og de er ved at være på fode igen. Og jeg er begyndt at tvivle lidt igen... Aner ikke hvad det er, jeg tvivler på..ved ikke om jeg bare er overvældet af følelser...

Han siger, at han elsker mig mere end noget andet og at han gerne vil blive gammel med mig. Og det virker som om tvivlen, om at vi nok ikke skal være sammen for evigt, ikke har strejfet ham så meget. Han siger dog hele tiden, at han føler, han elsker mig mere, end jeg elsker ham. Men elsker ham virkelig utrolig højt og kunne ikke forstille mig en hverdag uden ham. Men kan ikke lade vær med at tænke på, hvordan jeg mon ville have det, hvis vi ikke var kærester. Føler ikke at jeg kan gøre, hvad der passer mig på samme måde mere. At han på en måde lægger en smule låg på mig..

Og aner ikke hvad jeg kan gøre og om jeg skal gøre noget eller bare nyde det, som det er nu.. Eller om jeg bare har alt for meget at tænke på for tiden, at jeg giver det skylden for, at jeg ikke er 100 procent glad. (Har lige funder ud af at en af min bedsteveninder tager hash og laver skade på sig selv), (og mine bedsteveninder bliver ofte sure på mig og går sammen imod mig, pga jeg bruger for meget tid med min kæreste, synes de).

Håber virkelig at i har tid til at svare/hjælpe mig på vej, da jeg er ved at blive sindsyg i mit hoved af tanker.

Kh K, 16 år


SVAR:

Kære K!

Tak for dit brev til Adam&Eva. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig på vej, for det er ikke rart at føle, at tankerne og forvirringen tager helt over. At være i et godt forhold er dejligt og trygt, men det er uundgåeligt, at der af og til dukker noget op, som kan være vanskeligt. Det er helt naturligt, men det er godt, at du skriver til os i en situation, som kan være svær at overskue.

Tiden med den første kæreste er en spændende tid

Først vil jeg sige tillykke med din første rigtige kæreste! Jeg er sikker på, at det har været en spændende tid, hvor du har lært en masse om dig selv og den udvikling, som du stadig gennemgår. Og så er det altså bare meget federe at have en kæreste, som man kan lære godt at kende og blive fortrolig med, end det er at kysse med fyre, som ikke vil mere end det. Du fortjener meget mere end bare at blive kysset lidt med og derefter sendt videre ud i nattelivet. Du fortjener at blive elsket, set og hørt, hvilket vi alle har brug for. Jeg håber, at det er netop det, du har oplevet i dit første kæreste-forhold. Det er dejligt at høre, at han behandler dig godt, og at du nyder at bruge tid sammen med ham.

En vanskelig tid

Det gør mig ondt at høre, at din kæreste har mistet sin far. Det må have været en meget svær tid, og hvor er det flot, at du har været der for ham! Som du selv skriver, har tiden, efter din kæreste mistede sin far, været præget af, at han har haft meget brug for dig. Jeres forhold har derfor måske været uligevægtigt i en periode, og det hele har nok ikke været, som da I mødte hinanden. Det er helt naturligt at opleve en sådan uligevægt i et parforhold, når den ene af partnerne gennemgår en svær periode. Det stiller store krav til den anden partner, og det kan være en svær opgave at bære. Det lyder som om, at du har klaret opgaven rigtig flot! Det lader til, at din måde at håndtere situationen på har gjort din kæreste endnu mere sikker på, at det er dig, han gerne vil være sammen med, og det er der sådan set ikke noget at sige til. Han har jo oplevet, at du har været der for ham, når han havde det allersværest, og at du kan være i smerten sammen med ham. Jeg tænker på, hvad din kærestes skråsikkerhed gør ved dig? Føler du, at du skal leve op til hans overbevisning om, at det skal være jer to, eller kan du slappe af og nyde at høre ham sige, at han gerne vil blive gammel med dig? Er der plads til din tvivl?

Hvem elsker hvem mest?

Jeg tror ikke, at det er hensigtsmæssigt at overveje, hvem der elsker hvem mest. Desuden tror jeg slet ikke, at det er det, der er på spil. Måske føler han sig bare mere sikker på forholdet? Måske er du en, der lettere bliver i tvivl? Du skriver selv, at det ikke virker til, at din kæreste oplever tvivlen på samme måde, som du gør. At vurdere, hvem der elsker hvem mest, kan skabe en ubalance i forholdet, der gør, at den ene konstant føler, at vedkommende skal leve op til den andens følelser. Prøv hellere at benævne det, du oplever som det, det er - nemlig tvivl. Og det er helt i orden at opleve tvivl, hvilket jeg har skrevet mere om her: Kan ikke finde ud af mine følelser for ham - hvorfor tvivler jeg? Her finder du også links til andre artikler om parforhold, som du måske kunne finde interessante.

At være i et forhold forpligter

Du skriver, at du har en opfattelse af, at du ikke længere kan gøre, hvad der passer dig på samme måde som før, og det er helt rigtigt! At være i et forhold forpligter nemlig, og lige pludselig har du ikke kun dig selv at tage hensyn til og at passe på. Nu har du også en kæreste, som du skal tage hensyn til, og det betyder, at du ikke længere kan gøre, præcis hvad der passer dig. Det er dog ikke ensbetydende med, at han lægger låg på dig, men det er en af de ting, der naturligt følger med til det at forpligte sig overfor et andet menneske. Nu er det vigtigt, at du ikke træffer beslutninger, som sårer ham eller som påvirker jeres forhold i en negativ retning. Hvis din kæreste f.eks. oplever at have det svært med, at du går i byen og bruger meget tid sammen med andre drenge, så er det vigtigt, at I får snakket om det og finder en god løsning. At finde en god løsning indebærer af og til, at begge parter skal gå på kompromis med deres egne ønsker, og det er på den måde ikke muligt at gøre præcis, hvad der passer én.

Kærestetiden er en overvejelsesfase

Til slut vil jeg sige, at I stadig er meget unge, og at det er for tidligt at skulle træffe en beslutning om, om I skal bruge resten af livet sammen. Kærestetiden er en fase, hvor I finder ud af, om I har det godt sammen, og om I på et tidspunkt har lyst til, at I skal være mere end kærester. Hvis du med dig selv ved, at I ikke har det godt sammen, og at det er et spørgsmål om tid, før I ikke er kærester mere, så er der ingen grund til at trække det ud, men det er bestemt ikke det, jeg hører dig sige. For mig lyder det til, at I har det godt sammen, og det er bare rigtig dejligt. Selvom det overhovedet ikke er sjovt at opleve, så er det helt i orden at blive i tvivl af og til, og beslutningen om, om I skal være mere end kærester ligger jo en del år ude i fremtiden. I har lige gennemgået en turbulent periode sammen, og jeg kunne forestille mig, at det ikke kun har været hårdt for ham. Giv dig selv noget tid til at finde ind i din normale rytme igen og lad tiden vise dig, hvor I to er på vej hen.

Held og lykke med dit forhold!

Kærlig hilsen Niels Peter Nielsen


Niels Peter Nielsen

Skrevet af:

Niels Peter Nielsen

Psykolog

adamogeva.dk

Annoncer