Kan forholdet genopbygges efter gensidig vold og utroskab?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en 21-årig ung kvinde, der de sidste 3 år har været sammen med min kæreste - On/off. Vi har haft enorm mange konflikter og kampe i løbet af vores tid sammen. Bl.a. Har vi været hinanden utro, været voldelige overfor hinanden og på alle andre mulige måder totalt skadet hinanden. Det burde være så nemt at gå (for os begge), men vi elsker hinanden højere end vi nogensinde har elsket nogen andre og vi er bedste venner. Vi er blevet sammen, selvom vi undervejs har slået op et par gange, men fundet sammen dagen efter igen.

Vi boede sammen i et år, men efter en voldelig episode, valgte jeg at flytte fra ham. Det kom der ingenting ud af. Vi fik begge erklæret depressioner og vores liv faldt fra hinanden i sømmene.

I dag vil vi gerne have det liv sammen, vi altid har ønsket os, men jeg ved, at jeg ikke kan falde tilbage i depressionen og lade vores liv gå i stå igen. Jeg elsker ham så højt og han er min bedste ven og fortrolige.

Størstedelen af vores konflikter handler om fortidens svigt og frygten for, at det sker igen. Vi har aldrig rigtigt tilgivet hinanden, mest fordi vi ikke ved hvordan. Desuden har vores hver især bagage fra fortiden, ødelagt meget mellem os - andres svigt har vi projekteret over på hinanden og reageret herefter. Vi lovede hinanden verden og vi fik langt fra det, vi ønskede os.

Vi vil gerne være sammen. Vi vil gerne kæmpe for hinanden og vores fælles drøm (uden at slå hinanden ihjel inden)

- Hvad kan vi gøre for at finde tilbage til hinanden? For at kunne tilgive? - Er det overhoved muligt at genopbygge et så ødelagt forhold?

Vi skændes aldrig om nutiden eller små ting (som opvasken og lign.) - kun om fortiden, sammen og hver for sig. Vi er begge meget lukkede mennesker, der er rædselsslagne for at åbne os, men vi ønsker at kunne overfor hinanden.

Jeg håber meget, I kan give mig et råd. Jeg er desperat og har været det længe..

På forhånd tak og god arbejdslyst :-)

Denandenhalvdel, 21 år


SVAR:

Kære ”denandenhalvdel”

Min første reaktion, da jeg læste dit brev, var, at jeg bestemt synes, at du skulle se at komme ud af forholdet, og forsøge at skabe dig et bedre liv for dig selv, for det vil, for mig at se, være det bedste for jer begge to. Du skriver selv, at I totalt skader hinanden, og det er selvfølgelig ikke godt for nogen mennesker at være i. Jeg kan godt se, at det lige præcis er dit store dilemma, fordi I jo elsker hinanden, og også giver hinanden noget godt, som gør, at I føler, I elsker hinanden og er bedste venner.

Nødvendigt med professionel hjælp

Du spørger, om det er muligt at genopbygge et så ødelagt forhold, og til det må jeg sige, at det bliver meget, meget svært. Når man som jer, har begået vold og utroskab overfor hinanden, så gør det noget ved jer og jeres forhold, som er meget svært at genopbygge, og kræver meget professionel hjælp. Bare utroskaben i sig selv gør, at man mister tilliden til hinanden, noget som bliver ved med at være der, også selv om man har valgt at blive sammen. Som du selv skriver, handler mange af jeres konflikter om svigt, og utroskab er et meget stort svigt, som man ikke bare glemmer igen. Samtidig har I også været voldelige overfor hinanden, og det sætter sig også rigtig dybe spor i sjæl og krop, så selvom I måske begge gerne vil glemme det, så mister man lidt af sig selv, når man bliver slået, eller selv begår vold overfor et andet menneske. Selvom man gerne vil glemme, og komme videre, så vil der altid være en angst og en følelse af fornedrelse, når der er vold i et forhold, og det kan ikke bare repareres med gode viljer, det er sår, som skal behandles, og de skal behandles af professionelle mennesker, som ved, hvad de har med at gøre, og som kan hjælpe jer videre. Så hvis jeres forhold skal have en chance, så kræver det rigtig hårdt arbejde for jer begge to, sammen med professionelle psykologer eller terapeuter.

Når fortiden styrer

Du skriver også, at andres svigt og jeres svære bagage har gjort, at I har svært ved at få det til at fungere i jeres eget forhold, og det, tror jeg, er meget rigtigt, og samtidig meget trist. Der er jo en grund til, at to mennesker, som er bedste venner og elsker hinanden, ødelægger hinanden. Det er ikke, fordi I er dårlige mennesker, men fordi I har svære ting at bære på, og når der er problemet for jer begge, bliver det rigtig tungt at komme videre. Jeg tror på flere måder, at jeres svære bagage gør, at I har fundet jer i så meget fra hinanden, måske fordi I har prøvet det før, eller fordi I ikke synes, I er bedre værd end at blive svigtet, for det har I prøvet før, og så finder man sig i mere end de fleste andre ville finde sig i. Ofte er det sådan, at når man som I, lever videre i et forhold, som du godt ved ikke er godt for jer, så er det fordi, at det trods alt er det nærmeste, I har oplevet kærlighed og nærhed og så giver det en form for tryghed og kærlighed, som er bedre end at være alene. Som du også selv skriver, så elsker I hinanden højere end i nogensinde har elsker nogen anden, det kan betyde en unik kærlighed, men det kan også betyde, at I ikke har oplevet at blive elsket før, ikke har mærket at nogen elskede jer før, så for jer er kærligheden på denne måde det bedste, I har oplevet. Det kan I kun selv svare på, men i hvert fald er det ikke meningen med et parforhold, at man skal opleve det, som I gør med hinanden.

Læs evt artiklen: Når fortiden gør ondt

Hårdt arbejde at komme videre

Så mit svar på, om jeres forhold kan repareres, er, at det kræver hårdt arbejde, og at I bestemt har brug for psykolog eller andre professionelle, som kan hjælpe jer. Måske kan du få hjælp fra kommunen til at betale for det, eller en henvisning fra din egen læge, når du har haft en depression og er i risiko for at få det igen.

Så den hjælp, I kan få, er grundlaget for jeres arbejde med jer selv og jeres forhold, men jeg vil lige give jer et par råd med, som kan hjælpe jer til at arbejde med at komme nærmere hinanden, og tilgive.

I kan øve jer i det små….

Du skriver, at I er rædselsslagne for at åbne jer for hinanden, så det kan være en god ide at øve jer lidt på det, bare med de små ting. Det kan i f.eks. gøre ved at fortælle små historier fra jeres opvækst, eller ting som I har oplevet i hverdagen, men som I ellers ikke ville fortælle hinanden. Hvis man ikke har oplevet, at nogen lytter, til hvad man siger, eller at det er blevet brugt imod en, så er det svært at åbne sig, og det skal læres igen helt fra begyndelsen. Så er det selvfølgelig vigtigt, at I føler jer trygge og behandler det, den anden siger, ordentligt, d.v.s. ikke gøre grin med det, siger negative ting om det. Det er vigtigt med anerkendelse og store ører, der lytter.

Tilgivelsen kan blive en lang og svær proces

I har oplevet mange svære ting sammen, og det er svært at få taget hul på at tale om det, derfor er der også brug for professionelle, som kan hjælpe jer, men det er en god ide, hvis du kan begynde at skrive nogen af oplevelserne ned og på den måde genopleve, hvad der skete. På den måde kan du også finde ud af, om der er et mønster i, hvorfor I skændtes, eller hvad der har trigget jer hver især, og du kan blive klogere på, hvad der gik galt, og hvad det er, der skal tilgives.

Når man skal arbejde på at tilgive hinanden, er det vigtigt at vide, hvad det er, der skal tilgives. D.v.s. at det betyder noget at kunne sætte ord på, hvad det er, din kæreste præcis har gjort ved dig, som du har brug for at kunne tilgive, og du har brug for at vide præcis, hvad det er, du har gjort ved ham, som han skal tilgive. Det er svært at sætte ord på, og derfor er det en start at skrive det for sig selv, det er ikke så farligt, som at sige det højt.

Du kan læse mere om utroskab og tilgivelse her på siden:

Hvordan kommer jeg videre efter utroskab?

Utroskab

Den nødvendige tilgivelse

Som du skriver, vil I gerne kæmpe for hinanden og jeres fælles drøm, og det får I brug for at ville, for det er en lang og svær proces, I skal i gang med, men jeg håber alt det bedste for jer. I fortjener et bedre liv.

Hvis der er noget af det, jeg har skrevet, som du ikke forstår, er du velkommen til at skrive tilbage, så skal jeg gerne uddybe det.

God arbejdslyst.

Hilsen Kirsten Christensen


Kirsten Kirk Christensen

Skrevet af:

Kirsten Kirk Christensen

sygeplejerske, familieterapeut

adamogeva.dk

Annoncer