Kærestebrud - hvad gør jeg, når jeg ønsker hende tilbage?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en dreng på 17 år. Jeg er lige kommet ud af et meget kort forhold, som kun varede lige over en måned. Inden vi blev kærester, skrev vi og snakkede hver dag også i en måneds tid, men da så vi blev kærester, begyndte vi hurtigt at skændes ret meget ... vi skændtes om virkeligt latterlige og platte ting, men jeg synes ikke, skænderierne var slemme på den måde. Selvfølgelig ville jeg helst have undgået dem, men ja. Men det blev åbenbart nok for min kæreste, og hun slog så op med mig her for to dage siden.

 

Hun siger dog, at hun stadig elsker mig og at jeg er den dejligste, hun nogensinde har kendt osv., og sådan har jeg det jo også med hende ... så hvad skal jeg gøre? Hun tror ikke på, det kan blive bedre og hun siger, hun heller ikke følte, at det var på rette vej, hvilket jeg gjorde. For den sidste tid prøvede jeg virkelig at tage mig sammen, og det synes jeg, gav pote ... jeg ved bare virkelig ikke, hvad jeg skal gøre nu.

 

Jeg er helt ude af den og vil bare have hende tilbage ... men hvordan skal jeg håndtere det? Skal jeg bare prøve at lade hende lidt være i et par dage og se, om hun kontakter mig? Eller hvad gør jeg?

Tusinde tak på forhånd

Dreng, 17 år


SVAR:

Kære dig!

Mange tak for din mail til Adam og Eva. Jeg vil gerne sige til dig, at det gør mig ondt, at du skal opleve kærestesorger. Det er desværre en uundgåelig del af livet, men det gør det ikke mindre ondt af.

Savner hinandens selskab

Jeg forstår godt, at det føles rigtig slemt lige nu. Du er uenig i hendes beslutning, og samtidig savner du hende.

Du skriver, at I snakkede lidt sammen inden, I blev kærester – men at I ret hurtigt hoppede ud i et forhold. Derfor tror jeg, det kan være en god ide for jer begge to, at I lige nu bruger lidt tid hver for sig til at tænke over, hvad der skete.

Jeg kan sagtens forstå, at det kan føles svært for dig, fordi du lige nu er fyldt op af, at hun er gået fra dig. Men prøv om du kan give dig selv lidt tid til at tænke over, hvad et forhold er. Prøv fx at læse den her artikel:

Kærestepotentiale… eller en god ven?

Årsagen til bruddet

Du skriver, at I havde nogle skænderier, som du tror, er grunden til, at hun brød med dig. Sådan som jeg forstår dit spørgsmål, er du ikke sikker på, at det er hendes begrundelse. Hun har også sagt, at I ikke var på rette vej. Det kan handle om flere forskellige ting. Selvfølgelig er det mest oplagte, at det handler om de uoverensstemmelser I har haft - men det kan jo også være, at hun har haft brug for mere tid til at vænne sig til at være nogens kæreste. Det er en stor forandring i et menneskes liv, at man lige pludselig også er en del af en andens liv. Jeg har svært ved at sige, hvad der er grunden til hendes valg, men du er nødt til at respektere hendes valg om at trække sig væk fra dig.

Mit bedste råd til dig, er, at du lige nu skal lade være med at forsøge for meget. Jeg tror virkelig, din ex-kæreste har brug for tid – og du kan sandsynligvis ikke påvirke hendes beslutning lige meget, hvad du gør. Jeg mener heller ikke, at det er kærligt at forsøge at påvirke hende. Hvad hun vælger, er hendes ansvar.

At gøre sig fortjent til en andens kærlighed

Du skriver, at du har forsøgt at tage dig sammen i forhold til, at I skulle være på rette vej i jeres forhold. Her er jeg nødt til at spørge dig om, hvordan du gør det?

Selvfølgelig kan man have dårlige vaner, som man kan forsøge at forbedre, men det lyder nærmere som om, du kan forsøgt at redde hele jeres forhold ved at tage dig sammen. Jeg er nødt til at sige til dig, at det ikke er vejen frem til et stabilt og kærligt parforhold. Du er nødt til at finde ud af på hvilke områder, du har dårlige vaner, der gør din kæreste ked af det - og dem er du nødt til at arbejde med. Så er der nogle andre områder, der irriterer din kæreste – og her er I nødt til at finde et kompromis. Men det er uholdbart, at man forsøger at gøre sig fortjent til, at den anden vil blive og elske én.

At du har forsøgt så meget, gør jo nok også, at du nu er så skuffet over, at dit forsøg er mislykkedes. Du står nu og tænker: ”Jamen, så hun slet ikke, hvor meget jeg ville ”os”? Så hun ikke, hvor meget jeg forandrede mig for hende?”.

Du skal huske, at hun blev din kæreste, fordi hun var forelsket i dig – netop sådan som du er. Nu må I sammen finde ud af, om de uenigheder I har haft er så store, at det er bedst, at I ikke er kærester, eller om I sammen kan finde nogle gode kompromisser.

Prøv at læse den her artikel: Den eneste ene

Kære dig, det er altid vanskeligt, når to mennesker er uenige om, hvordan det hele løser sig bedst. Jeg har svært ved at give dig en ”køreplan” for, hvad der er det bedste at gøre. Men jeg tror, du er nødt til at turde lade hende være lidt, så I hver især får tid til at tænke.

De bedste hilsener

Susanne Staunstrup Jensen, sygeplejerske 


Susanne Staunstrup Ertbølle

Skrevet af:

Susanne Staunstrup Ertbølle

sygeplejerske

adamogeva.dk

Annoncer