Kæreste vil have jeg tilpasser mig hans mentalitet - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en pige på 23, og jeg skriver her, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med min 23 årige kæreste gennem et år.

Han er helt vildt karismatisk, gudesmuk og veltalende, dén type fyr som alle drejer hovedet efter eller rødmer overfor: Kassedamen, budchaufføren, og resten af klodens kvinder. Bortset fra, at hans sociale skills er på det højeste, er han også rig, sjov og fysisk og psysisk stærk. Han har for kort tid siden startet sin egen virksomhed helt fra bunden og helt alene.

Nu til vores parforhold. Ja, med de ovenstående kvaliteter ved jeg, at jeg er heldig, han har valgt mig og droppet vanen med en ny pige hver weekend. MEN - samtidig med at jeg elsker ham, hader jeg ham også. Når vi har det godt, er der ingen problemer, men så snart der er anledning til en konflikt, størrelse ligegyldig, bryder helvede altid løs:

Han taler ned til mig, siger at jeg skal betragte det som en gave at få lov til at være sammen med "ham, der kan få hvem som helst" og derfor adlyde og bøje hovedet. Han siger, at vi ikke er ligestillede og at han er mig overlegen fra naturens side. Derfor bør jeg indordne mig efter hans regler. En rigtig macho mand ja. Jeg betaler ikke nogen husleje, den klarer han alene, da han synes, det er mandens opgave at tage sig af kvinden. Til gengæld forventer han, at hans ord er lov.

Eksempler: For et par uger siden skulle jeg hjem til en veninde, der bor 30 min med toget fra os, det havde været aftalt i to uger og jeg havde ikke set hende eller nogen anden veninde i næsten 2 måneder. Dagen inden, fredag, modtager jeg en sms fra ham, hvor der står "Vi bliver nødt til at arbejde på mit skolearbejde i denne weekend, jeg skal have 2 sider klar til tirsdag". Dertil svarer jeg "ok, det ordner vi på søndag, det vil max tage 2 timer. Imorgen har jeg en aftale med Anne. Derefter bryder helvede løs, og han tvinger mig til at aflyse min aftale for at hjælpe ham med hans lektier, med bl.a. ordene "Bare ærgerligt, hvis du ikke aflyser, slår jeg op. Tænk at du vælger din veninde over mig, nu kan jeg igen se hvilken slags person, du er, egoistiske idiot, tænk at man kan være så selvcentreret". Jeg ender med at skrive hans opgave tidlig lørdag morgen og derefter tage hjem til min veninde.

Roen varede dog ikke længe, da han tvinger mig til at komme hjem efter et par timer. Endnu et skænderi hvori han kalder mig egoist, idiot, sindssyg, ingenting uden ham. Derudover siger han ting som: "jeg kan sagtens erstatte dig", "jeg kan glemme dig på én dag", "du er kvinden, så du skal indordne dig min mentalitet, det er det kvinder gør" , "du skal lære at adlyde din mand", "du har ingen respekt" osv. Har googlet lidt, og givet ham diagnosen narcissist.

Hertil skal det dog siges, at ifølge "hans egen bog" opfører han sig til punkt og prikke: Han inviterer ikke hans venner herhjem, han sørger altid for min sikkerhed (betaler taxa fx) og vil sikre mig en sikker og stabil fremtid igennem hans firma. Et rigtigt ægteskab fra før anden verdenskrig.

Hjælp mig, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med ham. At snakke virker i hvert fald ikke, han er urokkelig, da han jo mener, at han har ret i alt og jeg skal adlyde. Det er rigtigt nok, at han sikrer mig en fremtid og sikkerhed, men er det virkelig nok, til at man kan se igennem fingrene med den daglige jargon, hvor man bliver svinet til på den måde over den mindste ting?

23 årige Louise


SVAR:

Hej Louise.

Mange tak for dit spørgsmål. Det er virkelig ikke småting, du må kæmpe med, så jeg håber virkelig, at jeg kan give dig nogle overvejelser, som kan hjælpe dig med at træffe det rigtige valg.

Mens man selv står midt i det, kan det være utrolig svært at se klart på tingene, fordi der er så mange følelser, der spiller ind. Derfor er det netop utrolig vigtigt, at man får nogle ”objektive” øjne på det.

Som jeg læser dit spørgsmål, føler du, at du på den ene side har vundet i lotteriet, og at du føler, at du egentlig burde være glad for, at det lige er dig, der har fået lov til at få ham, men at du på den anden side ikke kan finde dig i hans måde at behandle dig på.

Forholdet kan være ødelæggende i længden

Jeg forstår godt, at det kan være et boost for selvtilliden at have en kæreste, som du har. Men jeg ser en overhængende fare for, at det forhold, som giver dette kortvarige boost, i længden vil komme til at ødelægge dig.

Der er ingen, der er tjent med at få de ting at vide, som din kæreste fortæller dig! Og det værste, der kan ske, er, at du til sidst begynder at tro på, at det, han siger til dig, er rigtigt, at verden er sådan indrettet, og at det er din pligt at underlægge dig hans vilje.

Et sundt parforhold kræver gensidig respekt og anerkendelse

De ting, du nævner, er ikke bare uskyldige bemærkninger, men er det, man kan klassificere som psykisk vold. Ofte kan det at være i et sådan forhold, være lige så ødelæggende og psykisk nedbrydende, som hvis der var tale om fysisk vold.

Kærlighedsforholdet er det tætteste, man kommer på et andet menneske, og derfor er det også ofte noget, der har store konsekvenser for ens livskvalitet. I et forhold giver man sig selv hen til en anden, og bliver dermed utrolig sårbar.

Et sundt parforhold kræver ligeværdighed

Det er så uendelig vigtigt, at man i et forhold er to ligeværdige mennesker, der arbejder på det, der er til fælles bedste. Kærligheden er aldrig selvisk, men tværtimod vil den få en til at se de muligheder, der er for at sætte sig selv til side og gøre den anden godt. Selvfølgelig er man ikke i stand til at gøre noget godt for hinanden hele tiden. To uperfekte mennesker i et så tæt fællesskab vil skabe gnister og gnidninger. Men kærligheden til det andet menneske vil efterfølgende tvinge en til at få talt ud, om det der skiller, fordi det netop gør så ondt at være adskilt og splittet, fra den man elsker.

Grundantagelsen i et sundt kærlighedsforhold kan aldrig være, at den ene er den anden underlegen. Da er der tale om et skævvredet forhold, hvor den ene bruger den anden som et middel til at opretholde sin forestilling om at være et overlegent menneske.

Som jeg læser det, du beskriver, er I kommet ind i et mønster, hvor han med sine trusler og raserianfald får trumfet sin vilje igennem uden at se på dine behov. På den anden side ønsker du ikke problemer, og kommer derved til at underlægge dig hans vilje, som så derved kun bekræfter ham i, at han kan få sin vilje, hvornår det skal være.

Det er helt nødvendigt, at kunne tale sammen

Hvis det var muligt at tale sammen om det, havde jeg rådet dig til at tage en snak med ham og fortælle ham, om hvordan den måde han taler til dig på, får dig til at føle. Men når du skriver, at samtale ikke virker, så ser jeg desværre ikke ret mange andre muligheder end at gå fra ham. Samtale om forholdet er nødt til at have en helt central plads i et parforhold, for her får man mulighed for at give udtryk for det, man føler. Her har man også mulighed for at lave noget om ved sig selv, fordi man får indblik i, at det man gør, sårer den anden. Hvis man ikke har den vilje til at tilpasse sig den information, man får fra den anden, men regner med ubetinget lydighed fra den andens side, er der noget helt galt.

Du er værd at elske - du skal ikke nøjes med mindre!

Du har et helt grundlæggende behov for at føle dig elsket, og du må først og fremmest mærke efter, om det her forhold tilfredsstiller det behov. Med det du skriver, har jeg meget svært ved at se, hvordan det kan det. Det er langt vigtigere, at du føler dig elsket end en god indtjening, en smuk kæreste og alle de andre ”ydre” goder, der følger med.

Al mulig held og lykke med din beslutning. Og frem for alt, husk at passe på dig selv!

Mvh Mikkel


Mikkel Lindeskov

Skrevet af:

Mikkel Lindeskov

Psykolog

adamogeva.dk

Annoncer