Jeg ved ikke, hvem jeg er mere - kan I hjælpe mig?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva - jeg har en gang før skrevet til jer, og jeg synes virkelig, at I formår at give et godt svar og det er nok det, som jeg har brug for i min situation....

 

Jeg er 17 år og går i 1.g for anden gang. Jeg valgte at droppe ud af 1.g sidste år i april, fordi jeg havde fået en dårlig start (en masse med en kæreste og sygdom).

 

Jeg er nu startet igen i august og jeg er kommet ind i en rigtig god klasse. Jeg har de seneste to måneder været i rigtig mange problemer, til dels fordi jeg har rigtig svært ved at erkende, at jeg er startet forfra og bliver ved med at se tilbage på sidste år.

 

Jeg fik mig en kæreste sidste år, og vi havde rigtig mange problemer. Han slog op med mig i januar 2012 og jeg var sønderknust. Han var min første rigtige kæreste, som jeg også gik i seng med. Jeg følte, at det var noget helt specielt, og derfor valgte jeg at gå i seng med ham og troede på, at vi ville være kærester i lang tid (endda så naivt at tro, at vi ville være kærester i gymnasiet og måske efter).

Jeg har haft bulimi i 2 år og det var virkelig slemt i sommerferien 2012 og året ud. (også en af grundene til, at jeg måtte starte forfra på gymnasiet). Min kæreste hjalp mig rigtig meget og jeg fik selvfølgelig også støtte fra min mor og familie.

 

Jeg har altid haft rigtig svært ved at stå ved den, jeg er, da jeg har lavt selvværd. Jeg lyver endda engang i mellem (som så er blevet rigtig ofte) fordi jeg hele tiden vil gøre mig bedre, end det jeg er. Nogle gange overvejer jeg slet ikke, hvad sandheden er, og fyrer bare en løgn af, hvilket gør, at jeg får dårlig samvittighed og ikke kan være i mig selv...

Jeg har prøvet så vidt muligt at være ærlig over for de nye mennesker, jeg går i klasse med og det går faktisk rigtig godt...

Der er bare så mange ting, der spiller ind, når jeg vælger at lyve. Efter bruddet med min kæreste har jeg ikke følt mig god nok. Jeg siger til mig selv, at jeg er ovre ham, men hver gang jeg ser ham, går det lige i hjertet. Især fordi han var den første, jeg gav mig hen til.

 

Han har haft en kæreste, siden vi slog op og nu har de lige slået op. Han er rigtig ked af det og forleden skrev han til mig, om jeg ville med ham hjem. Uden at tøve sagde jeg ja, og jeg gik der fra dagen efter med et knust hjerte og en masse tanker. Jeg havde kommet til at være sammen med ham. Vi skrev sms'er til hinanden om, at ingen skulle vide det og det nok ville være den bedste løsning. Jeg troede, at han ville have mig tilbage igen, men det eneste han ville var, at søge trøst.

Jeg er simpelthen helt revet op indeni. Jeg kan ikke kende hoved eller hale i nogen ting og det eneste, jeg tænker, på er ham.

 

Jeg har sådan brug for en der siger, at det her med kærestesorger, lavt selvværd og angst for ikke at være god nok er helt normalt, når man er teenager - men det tror jeg bare ikke det er.

 

Jeg er ked af, hvis min mail føles uoverskuelig og lang og rodet, men det er sådan jeg føler indeni.

 

Jeg håber I vil hjælpe mig eller komme med et godt råd!

Mange hilsener

 

Maria, 17 år


SVAR:

Kære Maria

Ja din mail er lang, men med alt det, du oplever, der fylder lige nu, er jeg glad for, at du kan sætte mange ord på det, så er det lettere for mig at få en fornemmelse af, hvad du har brug for mine kommentarer til.

Jeg har valgt at fokusere på 4 punkter, som jeg kan se fylder for dig. Mit svar bliver måske lige så langt, så jeg håber, du vil finde noget, du kan bruge.

Nederlaget bekræfter det dårlige, du tænker

Du er begyndt i 1.g igen. Det gik ikke, som du havde håbet på første gang. Det var der flere grunde til, men faktum er, at for dig kan det føles som et nederlag. Et nederlag der bekræfter, at du har ret, når du tænker: Jeg dur ikke til noget.

Dét, du må prøve at fokusere på, er, at hver en krise, du oplever, giver dig en ny mulighed.

Du har nu fået en chance til at begynde på en frisk. Du behøver ikke at gøre det samme som sidste gang. Du er sammen med en ny klasse, du har nye muligheder. Kapitlet, der handlede om 1.g første gang, er slut. Du er begyndt på et nyt kapitel.

Lavt selvværd omkring det at DU IKKE er dejlig, som du er, og lav selvtillid – omkring det, at DU IKKE er god til skolen, lever af nederlag og dårlige oplevelser, der bekræfter, at det er rigtigt.

Du skal samle på gode oplevelser, om at du er dejlig som menneske, og at du klarer det fint i 1.g. Selvværdet og selvtilliden skal styrkes af positive tanker. De tanker, skal du selv tænke. Du skal VÆLGE at tænke godt om dig selv, lige som du er.

Læs evt. mere her: Hvad er jeg værd?

Bulimi – ”Jeg brækker mig over det, som livet byder mig”.

Prøv at gå med mig ud på et tankeeksperiment. Lad os sige, at Bulimi er et billede på noget andet. Hvis du prøver at tænke dit liv igennem. Er der mon mange ting, du SKAL, som du egentlig ikke har lyst til? Er der holdninger, som dine venner/bekendte har, som du faktisk ikke er enig i? Er der flere steder i din hverdag, hvor du – hvis det var fuldstændigt uden konsekvenser – egentlig havde mest lyst til at gøre noget andet? Dette gælder i både de små og store ting.

Prøv at tænke efter. Det kan være en mulighed, at dét er medvirkende faktor til det, at du ikke ved, hvem du er, fordi du gør en masse, som andre har bestemt eller som andre synes bedre om, end de valg du selv ville have truffet, hvis du havde turdet.

Læs evt. mere om bulimi:

Bulimi i 3 mdr - skal jeg sige det til nogen?

Spiseforstyrrelser og ulykkelig kærlighed, kan I hjælpe mig?

En helt ”normal” teenager

En normal teenager i dag er – ifølge det jeg ser her på siden, og der hvor jeg er ude på skoler og holde foredrag: Én, hvis hoved er ved at eksplodere af alt det, man skal leve op til, samtidig med at kroppen mest har lyst til at gemme sig under dynen, indtil det værste er overstået.

For ti år siden trak alle omkring en teenager bare på skuldrene og tænkte: ja, de kommer nok ud af hulen, når de er færdigudviklede.

I dag er der et andet pres: De sociale medier!

Mens en teenager bøvler med de ydre ting, såsom bumser, fedtet hår og barberinger fra top til tå, og med de indre problematikker omkring hormoner, forvirring og hjertekvaler, så skal man samtidig være sjov, lækker og interessant.

Der skal sendes ”snap-chat”, opdateres på Instagram og chekkes ind på Facebook. Det er et voldsomt og umuligt krav at leve op til, samtidig med at kroppen og psyken er i gang med den helt store udvikling.

Derfor er du presset. Derfor ved du ikke, hvem du er. Derfor må du lyve.

Vi er ikke så lækre, så sjove og så interessante, som vi viser på de sociale medier. Det er en løgn. Vi har garanteret heller ikke alle de holdninger, som vi ”liker”, men det er det mest populære, at ”synes godt om” lige nu, så det gør vi.

Med al den optagethed af at leve af at være ”Blogger”, så ændres vores fokus fra at være optagede af: Hvem vi er, til at være: Hvem de andre gerne vil se, vi er. Hvis jeg er interessant nok til at tusinder vil følge mig, så er jeg noget. Men den virtuelle verden har et tempo, der ikke er menneskeligt muligt at følge. Dét, vi synes godt om i dag, er allerede skiftet til noget andet i morgen. så hvis jeg er afhængig af, at andre er optagede af mit liv, skal jeg hele tiden genopfinde mig selv – blive interessant på en ny måde, og det gør mig forvirret og identitetsløs.

Du vil aldrig blive god nok i ALLES øjne, for andres interesser og idoler skifter fra uge til uge, så din kamp skal være rettet mod: at blive god nok i dine egne øjne. Du skal kunne holde dig selv ud, du skal elske dig selv. Angsten opstår i tankerne om at andre ikke vil synes, du er god nok, men hvis du bliver mere og mere sikker på, at du selv synes, du er god nok, kan angsten ikke overleve. Det er DIG, der skal leve dit liv – ikke angsten.

Eks-kæresten kan såre mest

Dem, vi lukker ind i vores liv, efterlader spor. Din eks-kæreste som du var rigtig glad for, og som du delte en masse privat med, har en særlig plads i dit hjerte. Der er et ”soft-spot”, der gør, at når han har brug for dig, så er du der, og når han sårer dig, så gør det ekstra ondt.

Åh, hvad kan jeg sige, for at trøste dig? Du er flået op indvendig, fordi du stolede på din ekskæreste og gav af dig selv. Jeg kan ikke sige, at du ALDRIG skal stole på mennesker igen. Når vi stoler på andre, er der en risiko for, at vi bliver såret, men der er også en chance for, at vi får kærlighed og tillid fra et andet menneske. Dét, at du oplevede at blive såret denne gang, behøver ikke at betyde, at hver gang du stoler på et andet menneske, så vil det samme ske igen. Du skal selvfølgelig være opmærksom, og ikke gå for hurtigt frem eller ignorere ”røde advarselslamper”, men livet er ikke forudsigeligt, og det kan gøre ondt at leve rigtigt. Men hellere leve rigtigt end bare at overleve.

Du kan læse meget mere om kærestesorg her på siden:

Jalousi og kærestesorg

Ked af det efter kæreste slog op på en ond måde - hvad gør jeg?

Pas godt på dig selv og held og lykke med at finde dig selv og dine egne holdninger.

Kærlig hilsen

Anja 


Anja Kaas

Skrevet af:

Anja Kaas

Psyko- og familieterapeut

adamogeva.dk

Annoncer