Hvordan slipper jeg af med følelsen af jalousi og vrede?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en pige på 19, der har svært ved at finde ud af, hvorfor jeg reagerer og føler, som jeg gør, når jeg er i et forhold.

Jeg har lige været flyttet til Gran Canaria for at arbejde med en fyr, jeg har haft lidt sammen med i noget tid. Han var lige fra starten mere interesseret i mig end omvendt, og han gjorde alt, jeg bad ham om. Da vi boede sammen, begyndte han at irritere mig grænseløst bare ved sin tilstedeværelse og vi skændtes konstant.

Jeg blev sur over de mindste ting, som måden han spiste på, når han glemte at rydde et eller andet op og så videre. Når vi så begyndte at skændes, gik jeg udelukkende efter at såre ham mest og sige ting, jeg ikke mente, for at gøre ham ked af det. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg gør det, og det er som om, jeg er to personer i de situationer, for jeg ved godt, at det, jeg gør, er forkert, men alligevel kan jeg ikke lade være?

Alligevel har jeg ikke kunne give slip på ham dernede, og vi blev ved med at være sammen. Nu er vi kommet hjem, og han har ændret sig rigtig meget over for mig. Han er ikke længere sikker på, at han har lyst til at være sammen med mig, pga. alle de ting vi har været igennem, og jeg forstår ham så udmærket. Han er blevet kold og afvisende overfor mig og svarer mig næsten aldrig, når jeg skriver til ham. Hvor jeg førhen ikke rigtig havde lyst til at have ham, har hans nye adfærd nærmest gjort mig desperat efter at få ham igen, og jeg forstår det bare ikke.

Et andet problem, jeg har, er, jeg har en tendens til at blive sur og jaloux i et forhold, når min kæreste laver noget andet uden mig og jeg ved, at han hygger sig og har det sjovt, hvor jeg derimod bare keder mig. Jeg kan blive rigtig sur og ked af det, når min kæreste slet ikke kontakter mig i løbet af en dag, når han er den eneste, jeg sådan rigtig har lyst til at være sammen med. Hvordan slipper jeg af med den følelse?

Hver gang jeg får den følelse af jalousi, vrede eller hvad, det helt præcist er, jeg føler, får det mig til at ville såre ham, og gøre ham ked af det, når jeg selv er ked af det. Hvorfor kan jeg ikke bare være glad for at vide, min kæreste er glad? Hvorfor skal jeg begynde at sige ting til ham, som jeg ikke mener, men som jeg ved, vil såre ham allermest?

Jeg har tidligere haft en mor, der har lidt af depressioner i mange år, og været i et meget voldelig og manipulerende forhold, som ødelagde mig og min selvtillid fuldstændig. Kan det spille nogen rolle?

Har du et råd til, hvad jeg kan gøre for at slippe af med de her følelser og blive en god kæreste, i stedet for at skulle reagere, som jeg gør og skabe konflikter ud af ingenting?

En meget forvirret pige.


SVAR:

Kære forvirrede pige.

De spørgsmål, du stiller, er rigtig gode at stille. Det er meget vigtigt, at du prøver at få øje på, hvad det er, du i dine forhold er med til at komplicere.

Samtidig er noget af det, du skriver om, meget svært at rådgive dig nøjagtig om via en hjemmeside. Der er simpelthen brug for endnu flere oplysninger.

Men jeg vil godt forsøge at give dig nogle refleksioner omkring det, du skriver:

Hvad er det der former os i vore liv:

Jeg tror, du er inde på noget væsentligt til sidst i dit brev. Du fortæller, at din mor har været depressiv i mange år, og at du har været i et meget dårligt forhold, der brød dig ned.

At have en depressiv mor påvirker uden tvivl din måde at leve på og opfatte verden på. Du fortæller ikke, hvad det betød for jeres familieliv, at din mor var deprimeret, men jeg formoder, at du ofte har skullet tage hensyn til hende. Når hun har stillede krav om ro og hensyntagen, betød det formodentlig, at du ofte måtte sætte dig selv og dine behov i baggrunden. At du måske aldrig helt vidste, hvor hun var. Måske har hun truet med selvmord ol. Mange børn, der vokser op i sådanne relationer, kan ende med at føle, de er medskyldige og måske skyldige i, at det ikke har ændret sig. Nogle depressive mødre kan måske også, når de har det værst, komme til at sige, at hvis bare de havde stille og søde børn, så var det ikke gået så galt.

Utryghed i relationer

Mange børn og voksne børn oplever efterfølgende problemer med selvværdet. Den slags usikre relationer giver hos mange selvværdsproblemer. Det at have forældre, der over lang tid viser sig at have problemer, gør, at man sådan i sin grundvold rystes. Man kan som voksen lettere komme til at opleve utryghed i andre relationer. Ikke at det nødvendigvis bare er en naturlov. Nogle vil sige, at det, du beskriver mellem dig og ham, du nævner, - det, at du skiftevis vil besidde ham og bestemme over ham, mens du til andre tider ikke vil have ham og gør alt for at ødelægge relationen, er en form for gentagelsestvang. At når man har oplevet vigtige relationer, der ikke lykkes, så vil man automatisk teste nye relationer, man kommer i. Det kan man sige alle mennesker gør, men i dit tilfælde lyder det ,som om du kan komme til at stille urimelige krav og have urimelige forventninger. Du ved det på en måde godt, men kommer alligevel til at gøre det. Det, der måske er på spil her, er, at du laver en slags gentagelse af din mor eller din tidligere kæreste. Du opfører dig urimeligt, for at se om han kan holde dig ud.

Angsten for at miste

Du har været i et meget utrygt forhold kan jeg høre. Jeg kan få den tanke at du i dine tætte relationer skifter mellem at ville have meget tætte relationer, mens du også let bliver irriteret over selvsamme relation. Denne tæthed er formodentlig et udtryk for, at du er bange for at miste ham. At du, ved at ville besidde ham, så at sige kan bestemme over jeres relation. Men det lykke ikke. Dels fordi han ikke vil og dels fordi det for de fleste bliver for tæt og for lukket et system. Så tæt at man heller ikke selv kan holde det ud.

Noget andet, der kan være på spil, er det, at når man bor sammen og lever tæt eller bare er kærester, så vil alle opleve sider hos den anden, man efter et stykke tid ikke bryder sig så meget om. Det lyder, som om du har svært ved at håndtere disse sider. At du bliver ulykkelig over, at den dejlige nyforelskede følelse ikke kan vare ved, og så forsøger at lave ham om, så han bliver, som du vil have ham. Hos en del ender det med at manden trækker sig. Når så det lykkes at skubbe ham væk, rammes du af en ulykkelig følelse af, at blive forladt.

Dårligt selvværd

Det, med at du har svært ved at være alene, tror jeg har noget med selvværd at gøre. At du har svært ved at hvile i dig selv, og svært ved at tro, at du kan finde ud af at få noget godt, også uden din kæreste er til stede. Det, at provokere en konflikt frem, vil jeg mene er en form for jalousi. Det er en måde, hvorpå du forsøger at give din kæreste en dårlig oplevelse eller dårlig samvittighed. Det lyder, som om du får din egen sårbarhed, mindreværd og utilstrækkelighed projiceret over i ham. Det gøres effektivt ved at lave en scene, som om han gør noget forkert. Dermed undgår du sådan set selv at finde ud af at løse dine problemer på kort sigt. Derfor er det rigtig godtm at du får øje på, at noget går galt for dig, og at du nu forsøger at finde ud af, hvad det er, der går galt.

Søg professionel hjælp

Jeg vil kraftigt opfordre dig til at søge terapeutisk hjælp. Jeg tror, du har brug for en psykolog eller terapeut, der kan hjælpe dig videre. En terapeut eller psykolog kan forsøge at hjælpe dig til at se sammenhænge i dit liv, og hjælpe dig til at få øje på, hvordan du kan blive i et forhold, og turde holde en kæreste ud, også når han viser nogle sider, du ikke holder af.

Med hensyn til den kæreste, du skriver om, så kan jeg ikke rigtig sige noget om, om der er noget at gøre. Men som du selv skriver, så kan du godt se, at du har været unfair.

Jeg vil også her opfordre dig til at søge hjælp, idet jeg tror, du skal have fat i nogle dybe mønstre hos dig selv, for at du kan handle anderledes.

Her på hjemmesiden kan du finde de terapeuter og psykologer, der er tilknyttet Adam og Eva. Så kan du forhåbentligt finde én i dit område, hvis du altså ønsker én, der er her fra hjemmesiden.

Du kan også læse dette svar, som er givet til en ung kvinde, der kæmper med sin fortid: 
Min fortid ødelægger mig - hvordan kommer jeg videre?

Jeg ønsker dig alt godt fremover.

Venlig hilsen

Steen Kruse


Steen Kruse

Skrevet af:

Steen Kruse

Parterapeut, undervisningskonsulent

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK