Jeg fortryder, hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Jeg har haft en kæreste i tre måneder snart.. er kristen og det er han også.. var jomfru indtil jeg gjorde det med min kæreste. Det samme var han.. har det dårligt med det.. hvad skal jeg gøre ?


SVAR:

Kære dig

Det var ikke det du ønskede, du gi´r ikke nogen skylden, virker ikke vred, men virker ked af det og skuffet. Sket er sket, og I må snakke sammen om, hvorfor det skete? Hvordan I har det med det nu? Og hvordan I kommer videre? Hvis jeres mål er at følge Guds vejleding med jeres liv, ja så har I trådt ved siden af. Det kan I ikke lave om på nu.

Om ansvar og grænser

Men I kan støtte hinanden, så I undgår det sker igen. Nu lærte I lidt om hinanden. I ved nu, at I begge kan glemme jeres egentlige beslutninger og mål, eller at I i øjeblikket mister viljen til at sige fra. Sådan som du skriver det, forestiller jeg mig, at I begge tager det samme ansvar. I lod jeg føre med, og satte ikke bremseklodserne i. Måske forventede du, at han ville sige stop – måske forventede han, at du ville? Men det skete ikke, og derfor ved I også nu noget om, hvordan I kan undgå det igen. I må prøve at tale om, hvad jeres forventninger er til hinanden, og om de er realistiske. Det er ikke sikkert, at du kan forvente af ham at sige stop, hvis du ikke selv har sendt et signal om, at her er grænsen. I må simpelthen aftale nogle grænser for, hvordan jeres kærtegn må udvikle sig – og I må sikkert også lave nogle aftaler for, hvordan I undgår situationer, hvor stemningen og fristelsen bliver for stor for jer.

Hvis I vil støtte hinanden i at leve afholdende, så kræver det rigtig meget respekt for hinanden, og omsorg for at I ikke fører hinanden derhen, hvor ens forsvarsmekanismer falder, og man lader sig glide med i noget, man bagefter fortryder.

Argumenter og forståelse

I har været fælles om overskride grænsen, så det mest rigtige vil være, at I også nu prøver at være fælles om at hjælpe hinanden videre, så I begge har en forståelse for, hvad det betød for den anden, at I gik for langt. Jeg ved ikke om I allerede har set disse artikler, men her er et par artikler, der handler om, hvad I får ud af at vente med sex, til I bliver gift, hvis I bliver gift. Jeg ved ikke hvor gamle I er, og hvilken artikel, der passer bedst til jer. Men læs det og overvej det selv.

Værd at vente på.

Pas godt på dit sexliv.

Vis artikel

Vejen til god sex.

Artiklerne rummer en lang række argumenter, som jeg synes I skal tage en snak om. Ser I mening i det? Kan I praktisk hjælpe hinanden, så I holder fast i afholdenheden? Hvis I kan få en ærlig og tillidsfuld snak om det, og prøve at forstå hinanden, så har I en rigtig god base for et godt kærlighedsliv sammen – som igen er en forudsætning for et godt sexliv. Hvis det skal være jer to, så har I masse af tid forude, hvor I kan være sammen seksuelt. Nu handler jeres kæreste-tid om at finde ud af, om I to er de rette for hinanden. Og det er bedst at holde de seksuelle bindinger ude af det.

Tilgivelse

Selvom I ikke kan gøre det ugjort som er sket, så kan I lægge det bag jer, og se fremad. I skal gøre ”rent bord” for at komme videre. Overfor hinanden skal I ha´ snakket ud, så I ikke bærer rundt på skuffelser, bitterhed eller nag over hinanden. I skal tilgive hinanden, og vise hinanden fornyet tillid, så I ikke mister frimodigheden overfor hinanden.

Men jeg vil også opfordre jer til, at I i fællesskab beder Gud om tilgivelse. Det kan være en god idé at opsøge en præst eller en anden moden kristen, og på den måde gøre jeres bekendelse synlig, og modtage Guds tilgivelse. En præst har tavshedspligt og det er en af hans opgaver, at være sjælesørger og gennem bøn og bekendelse formidle Guds tilgivelse. Gå også til nadver sammen, og støt hinanden i, at I fortsat kan være frimodige i jeres tro, og taknemlige for alt det, som Gud har givet jer, også den kærlighed I har til hinanden.

Husk, at Guds vejledning til os ikke har til formål at teste vores evner til at leve efter hans vilje, men det handler om, at han vil vise os, hvad der er bedst for os. Han har skabt os som mand og kvinde, det er altså ham, der har udtænkt vores seksualitet, han er med andre ord designeren, og derfor kan vi roligt komme til ham med alle vores længsler, drømme, frustrationer og skuffelser, han ved hvorfor vi har det sådan. Hans omsorg for os bliver ikke mindre, når vi falder og mister fodfæste. Når vi kommer til ham med vores bekendelse, svigt og fejltrin, så er det ikke løftede pegefingre og skammekrog ham møder os med, men det er hans åbne favn, hans tilgivelse og løfte om at være med os – og netop der, hvor vi er svage, kan han virke i os med hans styrke.

Jeg ved ikke, om de ord bliver lidt for åndelige for dig. Jeg kan ikke helt vide, hvordan du forholder dig til det at være en kristen. Men jeg læser det ud af dit spørgsmål, at du også oplever en sorg (måske angst) over at have forbrudt dig mod det, du ved er Guds vilje.

Hvis du ikke kender en præst eller en anden kristen, som du kan snakke med om det her, kan du prøve at kontakte JesusNet.dk, der også tilbyder rådgivning og hjælp til at du kan få kontakt med en kristen sjælesørger.

Læs også::

Vi ønsker at vente med sex, har I konkrete råd?

Jeg vil ønske dig Guds fred

vh Benna


Skrevet af:

Benna Asmussen Hørlück

Journalist, tidligere redaktør på AdamogEva.dk

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK