Jeg er single, hvordan kommer jeg fri af ensomhed og mindreværd?

Vis spørgsmål

Hej! Fed hjemmeside! Jeg er en single-pige på 25 år. De fleste af mine venner er efterhånden gift - ja, selv min lillesøster er gift. Til både familie- og vennefester sidder jeg altid for bordenden. Alle andre sidder to og to. Sådan opleves det ihvertfald.

Jeg har det bare så svært med drenge. Det bliver værre og værre. Én gang er jeg blevet dumpet, tre gange har jeg været forelsket, hvor det ikke har været gengældt og gentagne gange har jeg været på date, hvor fyren ikke har ønsket at se mig igen. Jeg har nok i lang tid været usikker på mig selv. Har haft en svær depression. Men jeg bliver mere og mere usikker på mig selv i forhold til drenge - og derfor opfører jeg mig mere og mere kejtet.

Hvis jeg havde nogle flere singlevenner ville situationen nok være bare en lille smule mere udholdelig. Hvordan bryder jeg den her nedadgående cirkel af ensomhed og mindreværd?

Mvh. en fortvivlet pige


SVAR:

Hej fortvivlede pige

Tak for dit spørgsmål, som jeg synes er meget ærligt.

Du beskriver noget af det, som kan være svært som single – at føle sig udenfor og at savne en, for hvem du er den vigtigste.

Det er ikke rart at føle, man er det tynde øl eller den, som altid kommer uden en kæreste, og det kan gøre oplevelsen af at være single sværere.

Jeg vil egentlig ikke skrive en masse om det at være single, for det kan jeg ud fra dit spørgsmål læse, at du ved noget om.

I stedet vil jeg komme med et par konkrete forslag til, hvad du kan gøre ved de problematikker, som du nævner.

Så kan du bruge dem, som du har lyst til.

Vov at sætte ord på dine behov

Du kan snakke med dem i din familie og vennekreds, som du har tillid til. Prøve at fortælle dem, at det ikke altid er nemt at komme alene til festerne og blive placeret uheldig. Du kan fortælle dem lidt om, hvad det gør ved dig, og hvad du ville ønske anderledes, næste gang de holder fest og laver en bordplan. Det er ikke sikkert, de tænker over det, hvis ikke du siger det til dem. Måske har de ikke selv prøvet at være single til fest sammen med en masse par.

Nære venner er vigtige

Det betyder rigtig meget, at man har nogle venner, som man dele sit liv med – og derfor forstår jeg godt, at det betyder meget for dig at få nogle single-veninder.

Hvis der ikke er nogen i nærheden af, hvor du bor, kan du forsøge at opsøge nogen på forskellige måder.

Nu kan jeg ikke se ud af dit brev, om du er kristen og om du f.eks. har et forhold til Indre Mission. Men Indre Mission har faktisk et arbejde for singler – det hedder UNO. På deres hjemmeside kan du læse mere om, hvad de laver sammen: UNO

Du behøver naturligvis ikke at have noget med Indre Mission at gøre, for at forsøge om det fællesskab kunne være noget for dig.

Du kan også på nettet eller i tidsskrifter søge efter andre singler, som også savner nogen at lave single-ting med.

Nu ved jeg ikke, hvor du bor, men det kunne også være, at du skulle gøre noget så vildt som at flytte til en større by, hvor der vil være mulighed for at møde flere singler. Hvis du sidder i en mindre by, hvor de fleste begynder at købe hus og stifte familie, så kan det være sundt at skifte miljø og give dig selv nogle andre muligheder.

En fortrolig at tale med

Samtidig vil jeg opfordre dig til at finde en du kan tale fortroligt med. Hvis du er kristen kan det være en sjælesørger, men ellers bare en, som er villig til at bruge lidt tid med dig.

Det kan betyde rigtig meget, at have aftale med en person, som vil investere noget tid i dig, lytte og snakke med dig. Det skal være en, du føler, du kan have tillid til, og som du har frimodighed til at dele tanker med. Det behøver ikke være en terapeut eller psykolog, men et modent menneske, der er villig til at bruge sin erfaring som menneske til at møde dig, dine følelser og tanker.

Hvis du er kristen og kommer i en menighed, og andet kristent arbejde, så prøv og overvej om der er en kvinde i det miljø, som du har tillid til, og spørg hende, om hun har lyst til at være din sjælesørger.

I kan lave en fast aftale om at mødes og snakke en times tid hver 2. uge eller een gang om måneden – alt efter hvad der fungerer for jer.

Her vil du få mulighed for at fortælle om dig selv, og hvordan du oplever det at være single – det er dit frirum, hvor det handler om dig, dine tanker og oplevelser.

Sådanne samtaler kan du også bruge til at finde ud af, hvorfor du bliver så usikker på de drenge, du møder.

Vores mindreværd kan være meget styrende

Når vi er bange for at blive såret og afvist af en fyr, som vi synes er spændende eller forelsket i, så bliver det også sværere for os at være os selv, slappe af og tage den tid, det tager at lære hinanden at kende. Hvis vi før er blevet svigtet, så er vi endnu mere sårbare og slæber måske på en følelse af mindreværd. Vi kan få sværere ved at tro på, at der er nogen, som vil være kærester med os. Samtidig tror jeg, at vi ofte gør os afhængig af bekræftelsen fra andre, fordi vi ikke selv synes, vi er ret meget værd.

I dit spørgsmål læser jeg, at det er noget af det, du kæmper med – og jeg vil vove at påstå, at først når du elsker dig selv med alt, hvad du er, så tør du også lade andre elske dig, som den du er.

Vi får ingen kæreste-garanti, fordi vi ikke selv bestemmer over vores følelser og hvem vi forelsker os i. Men jeg kan love dig, at du vil få det bedre med dig selv, hvis du lærer at elske dig selv – og det er lige så vigtigt, som at andre elsker dig.

Hvis du kan mærke, at dit problem måske ligeså meget handler om mindreværd og en evig kamp for at tro på, at du slår til og er værd at elske, så kan det også være, at du skulle overveje samtaler med en terapeut. Man behøver ikke være på sammenbruddets rand, for at søge hjælp til at arbejde med sig selv.

Måske var det også noget for dig at tage på et kursus som: Styrk dit selvværd Det er arrangeret af foreningen Agape, som du også kan læse mere om her: Agape

Jeg håber, at det er svar på nogle af dine spørgsmål – mine konkrete forslag har ikke været et forsøg på at sige, at nu skal du tage dig sammen og gøre noget. Men jeg har forsøgt at sige til dig, at nogle gange er det godt at gøre noget – fordi vi har brug for at opleve, at vi prioriterer os selv og tilgodeser vores egne behov.

Du er meget velkommen til at kontakte os igen, hvis det ikke var svar nok på dit spørgsmål.

Kærlig hilsen

Camilla


Camilla Gaarsdahl Bak

Skrevet af:

Camilla Gaarsdahl Bak

undervisende sygeplejerske

adamogeva.dk

Annoncer