Jeg er fortvivlet! Jalousi, mistillid, ensomhed - er det normalt?

Vis spørgsmål

Hej jeg er en pige på 21 år og jeg bor sammen med min kæreste. Jeg føler mig tit ensom, selvom jeg har folk omkring mig. Jeg har veninder jeg bare kan se, men har ikke lysten, fordi jeg ikke føler, de lytter længere. Jeg har også en dejlig kæreste, som prøver at lytte til mig, men han bliver træt af det i længden, fordi jeg har så meget på hjertet. Jeg er allermest bange for at miste min kæreste. Jeg har mareridt om natten, om at han finder en anden, eller smutter fra mig. At jeg ikke er god nok. Jeg vil gerne ha’ nogle flere og nye veninder, men stoler ikke på piger overhovedet, efter hvad der er sket i fortiden.

Jeg er meget jaloux, og bliver rigtig nemt sur og ked af det, hvis jeg føler min kæreste flirter med en anden pige, eller hvis hun får lidt for meget opmærksomhed. Jeg kan blive noget så rasende på ingen tid, hvis jeg føler min kæreste har skrevet noget til en anden pige, som ikke var passende, jeg kan ikke bare bære over med det, og tænke at det sikkert ikke betyder noget, for han elsker jo mig. Jeg får hjertebanken, når jeg tror, en pige har noget kørende med min kæreste, også selvom han siger, der ikke er noget mellem dem. Jeg prøver at styre min jalousi, ved bare at smile, og tænke, ’’der er ingenting der’’, men pludselig kammer det over for mig, og jeg bliver dybt ulykkelig igen.

Nu har jeg i snart en måned gået og følt mig helt tom indeni, ulykkelig, ikke god nok, ensom. Selvom jeg kan grine af de ting, der bliver sagt, går der ikke lang tid, før jeg er deprimeret igen. Jeg bliver nemt irriteret på, hvad nogle folk siger, og mit temperament er somme tider ved at koge over, så jeg bliver nødt til at ignorere hvad de siger til mig, for ikke at eksplodere.

Jeg har ikke særlig meget selvtillid. Ikke fordi jeg synes, jeg ikke er pæn, men når jeg ser piger, der er virkelig smukke, som får mere opmærksomhed, bliver jeg deprimeret igen, og føler mig ikke spor speciel, eller smuk. Jeg ønsker virkelig inderligt, at min jalousi ikke var så ekstrem, og kunne acceptere andre piger, men som det er lige nu, så kan jeg ikke. Jeg er en person, som har brug for ekstrem meget opmærksomhed fra min kæreste specielt, ellers kommer jeg til at kede mig, og så bliver jeg i dårligt humør.

Han har en god ven, som han går og piller nogle drivhuse ned med, og de har tilbudt, jeg kunne komme med og hjælpe og sådan. Det er rigtig sødt af dem, men det kan min ryg ikke klare eller jeg kommer til at kede mig, fordi det ikke interesserer mig, og jeg kun er taget med for at være sammen med kæresten, og for at vise ham at jeg også kan gøre ting, han gerne vil.

Før i tiden red jeg meget, jeg havde min egen hest, og gik til stævner, det gør jeg ikke længere, da jeg ikke har råd. Den sport er den eneste ting, der har kunne fange min interesse og få mine tanker til at være et andet sted, end at tænke på hvad kæresten nu laver. Vi laver ikke så meget spændende sammen heller. Vi ser tv, film, spiser sammen, sover sammen, og handler en gang imellem. Af og til er vi ude og spise, hvis jeg spørger, om vi skal eller tager i biografen også hvis jeg spørger, om vi skal det. Han kommer ikke rigtig med nogle forslag, udover ting han måske vil. Være ude i kulden og lave bil, eller rive drivhuse ned, eller noget i den dur. Jeg forslår, vi kan gå en tur, en tur med vores to hunde, det gider han ikke rigtig. Så forslår jeg ham, at vi kunne stå på skøjter, for det har jeg aldrig prøvet før, men han siger, at det koster penge, alt det jeg gerne vil. Men så synes jeg bare, han skulle komme op med noget, vi begge to gider, men det gør han ikke. Jeg føler mig magtesløs. Føler ikke rigtig han gider at bruge sin tid med mig, altså at jeg ikke er spændende nok. Kun når det handler om at have sex. Han vil gerne prøve en masse nye ting, og jeg er lidt mere tilbageholdende pga. de ting jeg føler lige nu. Når man ikke er rigtig glad indeni, har man ikke den største lyst til bare at lave alt muligt, slet ikke når selvtilliden ikke rigtig er der.

Jeg er villig til at prøve at ændre mig, jeg ved bare ikke hvordan. Og jeg føler virkelig, jeg har brug for noget hjælp, jeg er helt fortabt. Jeg går og er bange for at miste min kæreste, jeg spekulere over for mange ting hele tiden, jeg bliver ked af ingenting, jaloux af ingenting, hjertebanken rigtig nemt, og har mareridt om andre piger, vil stjæle min kæreste, fordi de er mere interessante. Er alt dette normalt? Jeg har ikke hørt andre, jeg har snakket med, have det sådan? Har virkelig brug for noget hjælp her.

Englen, 21 år


SVAR:

Kære ‘Engel’

Du fortæller, at du har en kæreste, som du bor sammen med. Du trives ikke godt i jeres samliv og fortæller om blandt andet følgende forskellige problemstillinger:

  • Jalousi
  • Manglende selvværd
  • Manglende tillid til veninder (pga. hændelse i fortiden)
  • Kedsomhed i forholdet

Der er mange ting, man kunne tage fat på, i det du skriver. Så mange ting, at mit umiddelbare råd til dig er, at du har brug for professionel hjælp. Jeg tænker her på en psykolog eller en psykoterapeut.

Jalousi

Jalousi er en følelse, som opstår, når vi oplever at blive tilsidesat til fordel for en anden, af en person, som betyder meget for os. Følelsen kan opstå, når vi oplever, at det helt konkret sker, f.eks. hvis vi konstaterer, at vores partner har et sidespring, men også når vi bare frygter, at det kunne ske.

Det sidste er mest uhåndterligt, fordi det er svært at reagere rigtigt på følelsen. Man har måske ikke beviser for, at der faktisk foregår noget, som ikke skal foregå, så man kan ikke vende jalousien ud mod andre. Det er noget, som man let kommer til at gå med alene og har svært ved at håndtere. Jeg fornemmer, at det er der, du er.

Jeg tror, du har brug for at få afklaret, med en trediepart, hvad der faktisk foregår i jeres forhold. Hvad er det reelt, din kæreste gør sammen med andre piger og som du oplever flirtende?

Har du talt med din kæreste om det? Hvad siger han om det, han gør? Synes han det er ok? Hvorfor synes du ikke, det er? Kan I blive enige med hinanden om, hvad der er ok? Vil han respektere dig i det? Hvis ikke han vil, hvordan forholder du dig så til det?

Alle den slags spørgsmål, tænker jeg, kunne være sundt for dig at få drøftet med en professionel samtalepartner, så du kan få lidt overblik over, hvad der foregår og hvor du selv er i det hele.

Samtalerne vil enten forstærke din jalousi, fordi den er sund og baserer sig på, at du reelt bliver svigtet eller den vil formindske din jalousi, fordi det viser sig, at jalousien er ubegrundet. Det lyder til, for mig, at du har brug for hjælp, for at komme frem til denne afklaring.

Manglende selvværd

Manglende selvværd er en følgesvend, som rigtig mange mennesker (og ikke mindst piger på din alder) lever med. Den påvirker livet og sanserne i alt, hvad man foretager sig. For dit vedkommende tror jeg, den påvirker jalousien, din manglende tillid til andre, din kedsomhed i jeres forhold og jeres seksualliv. Problemer med selvværd er, ligesom jalousi, noget der er rigtig svært at kæmpe med alene. Også der mener jeg, at du har brug for at snakke med et andet menneske, for at komme videre.

Manglende tillid til andre

Du nævner, at du har været udsat for en oplevelse, som gør, at du har svært ved at stole på andre piger. Dine følelser har konkluderet, at du skal passe rigtig meget på dig selv, fordi du ikke ønsker at blive svigtet igen. Lige nu passer du så meget på dig selv, at du ikke kan have de relationer til andre mennesker, som du egentlig gerne vil have. Det er ikke hensigtsmæssigt og det lyder til, at du også selv mærker, at det ikke er godt for dig.

Igen mener jeg, at du har brug for hjælp, for at komme til bunds i, hvad denne hændelse har gjort ved dig og hvordan du kan forholde dig til den på en måde, som er bedre for dig, end det, der sker lige nu.

Kedsomhed i dit parforhold

Det lyder som om, at din kæreste lidt har mistet gejsten i jeres forhold. Det virker til, at han ikke rigtig byder ind med noget og heller ikke rigtig lytter ordentligt til dine forslag til, hvordan I kunne foretage jer noget spændende sammen. I et parforhold kan man nemt komme ind i et dårligt mønster, hvor man trækker energien ud af hinanden i stedet for at give hinanden energi. Begge bliver trætte af at komme med forslag, fordi den anden plejer at afvise dem og så kører den onde cirkel. I mine øjne har I brug for at få rusket op i jer selv og hinanden og spørge hinanden ærligt om, hvad I vil med hinanden. Der er afgjort brug for, at I tager situationen alvorligt og handler på den mens tid er. Ellers tænker jeg, at jeres forhold stille og roligt falder fra hinanden, fordi i begge drænes for energi.

Du har brug for professionel hjælp

Mit centrale budskab til dig er, som jeg allerede har nævnt, at du skal opsøge hjælp. Måske har I også brug for parterapi, det kan jeg ikke afgøre, ud fra det du fortæller mig. Det vigtige lige nu er, at du selv personligt får hjælp til at forholde dig til din situation og til at begynde at handle konstruktivt i den. Jeg vil ikke skrive andre råd til dig, for jeg mener ikke, det vil gavne dig. Du har brug for en at tale med, hvor I kan tage fat på de helt grundlæggende problemstillinger, du kæmper med i forhold til dig selv og din relation til andre.

De ting, du oplever, er ikke ‘normalt’ og de er ikke noget, som du bare skal affinde dig med. Jeg tænker, du skal tage dig selv alvorligt, som du allerede har startet på, ved at skrive til os, og tage det næste skridt: At finde en god terapeut. Det koster penge at gå i terapi, men det koster endnu mere for dig personligt, hvis du ikke gør noget ved din situation. De ting, du kæmper med, vil hænge ved, indtil du aktivt beslutter dig for at gøre noget ved dem. Det er rigtig godt givet ud at gøre det nu, hvor du kun er 21 år, frem for at vente til du måske er 40 og stadig kæmper med de samme ting. Set i et helt livs perspektiv har det ikke noget at sige, at skulle bruge nogle få tusinder på at gå i terapi i en periode. Det vil du aldrig komme til at fortryde. Heller ikke selv om du måske må låne penge i banken til det...

Jeg vil opmuntre dig til at kaste dig ud i dette! Det kan virke skræmmende og umuligt at komme ud af en situation som din, men tro mig, det kan lade sig gøre... men du skal beslutte dig for at gøre noget...

De bedste hilsner fra Benny

 

 


Benny Dein

Skrevet af:

Benny Dein

Psyko- og familieterapeut

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK