Jalousi ødelægger og giver selvmordstanker - hvad gør jeg?

Jeg havde en bedste veninde, som var en søster for mig. Vi mødtes på vores fælles arbejdsplads og venskabet blev bare bedre og bedre, følte jeg, men i virkeligheden så lurede katastrofe der hele tiden, for uden jeg vidste det, var jeg dybt forelsket i den her pige. Men jeg havde aldrig haft den følelse før, så jeg anede ikke noget om det. Den side af mig havde jeg aldrig kendt til før. Vores venskab var det bedste i et halvt år og jeg elskede hende så højt, men så gik det galt.

Hun mødte en fyr, som gjorde hende klart, at han ville have hende. På det tidspunkt her var min jalousi på det højeste. Det havde varet ved i et måned eller to forinden. Jeg prøvede hele tiden at få hendes bekræftelse på, at jeg var hendes bedste ven og hun holdt af mig. Jeg gjorde nærmest krav på, hun skulle fortælle mig det hver dag. Det ødelagde vores venskab stille og roligt, og det ødelagde min sjæl. Vi skændtes hele tiden pga. min jalousi og det var virkelig over alt, jeg blev jaloux.

Jeg vil ikke sige "jeg" traf en beslutning, for det var ikke Michael, der var i mit sind på det her tidspunkt. Mit jalousi sind og min besættelse for at få den her pige fandt på, hvis jeg nu havde en alvorlig sygdom, ville hun få ondt a mig og tænke "Ejj hvad er jeg ved at miste og blive forelsket i mig". Jeg kørte den længere og længere ud. Jeg fortalte hende faktisk, jeg skulle dø af det her, men i virkeligheden var min sjæl også ved at dø. Jeg gjorde den her pige rigtig ked af det, for hun troede jo på sin bedste ven. Jeg fik den opmærksomhed jeg søgte, men ikke det, jeg allermest vil have, så jeg blev ved med at fylde på løgnen. Til sidst vidste jeg, det var slut. Jeg måtte blive uvenner med hende, så hun ku hade mig og min sjæl ku få fred.

Efter noget tid gik jeg til bekendelse og skrev en sms til hende, men selvfølgelig svarede hun ikke. Jeg har jo virkelig såret den her pige noget så grusomt og mange andre omkring mig og hvordan i al verden ku jeg være det bekendt. Jeg var ude af balance og synes ikke selv, jeg havde et andet valgt for at få den her pige, men det var modbydeligt, det jeg gjorde. Jeg fortryder ikke, jeg skulle igennem den her følelse a jalousi, for nu kender jeg til den og nu kan jeg kontrollere det. Men jeg er ulykkelig over jeg ikke kendte den, før jeg mødte hende, der skulle ha været min søster for livet. Jeg er frustreret over jeg ikke kendte til følelsen af at være forelsket, for så havde jeg jo ageret fra starten og ja hvem ved, hvad der ville ske. Jeg håber, hun har det virkelig godt og får hendes drøm med hus og have til hendes hunde. Jeg løj om mange ting, fordi jeg var syg af jalousi, men en ting passede, jeg elskede den her pige, som var hun familie.

Efter det her kom ensomheden og ramte mig. Jeg måtte droppe eksamener til min uddannelse, fordi jeg kun tænkte på hende. Jeg måtte sige op på min arbejdsplads, som jeg elskede højt, da vi arbejde sammen. Jeg har altid trænet 5-6 gange i ugen og elskede livet, men da jalousien kom for 4-5 måneder siden endte det. Efter bruddet med min bedste veninde var jeg knust. Jeg sad bare hjemme og kiggede. Tomheden ramte mig så hårdt. Der var ikke længere nogle der skrev til mig hver dag, som vi altid gjorde. Jeg begyndte at ryge og æde mig glad, men uden jeg vidste det, startede jeg bare en endnu større krise. En dag vågnede jeg op og stirrede bare ind i væggen. Jeg gik i sort og livslysten var væk. Jeg havde ikke længere lyst til at leve, hvorfor skulle jeg leve? Jeg havde ingen venner, ingen ville savne mig, jeg var ikke noget værd i livet og hvad skulle en taber som mig egentlig i livet. Jeg var bare i vejen. Jeg skilte min telefon ad, for som jeg tænkte " hvad skulle jeg dog bruge den til, ingen skrev til mig alligevel". En dag tog jeg bilen og kørte ud i skoven. Med mig havde jeg en støvsuger. Jeg koblede den til og satte mig ind i bilen. Der sad jeg så og var klar til at blive fri. Lige i det jeg skulle til at dreje nøglen, begyndte mine tanker igen. Tankerne der førhen havde ødelagt mig de sidste måneder, reddede mig denne gang. Jeg tænkte på alt det, jeg ikke ville opleve, hvis jeg drejede nøglen. Jeg ville ikke blive onkel en dag, ville ikke blive brandmand, som var min drøm. Ville ikke se min bedste ven blive gift en dag. Der var mange ting, der var i mine tanker.

Hvordan kommer jeg videre, for savner hende så meget og føler mig rigtig ensom? Jeg ved hun aldrig vil have noget med mig at gøre igen....

Michael