Jagten er det sjove - flygter når det bliver alvor - hvorfor er det sådan?

Vis spørgsmål

Hej :). Jeg er en pige på 21 år, som indtil videre kun har haft et seriøst forhold, dog varede dette kun i 2 officielle måneder.

Jeg er en pige, som hviler meget i mig selv, elsker min selvstændighed og frihed, og mine veninder er det bedste, jeg ved.

Når jeg er i byen, får jeg ofte opmærksomhed fra fyrene, og dette nyder jeg godt af. Min omgangskreds bliver udvidet, samt nogle nye venner kommer ind i billedet.

Jeg har dog et stort problem, som jeg deler med en veninde, og kan ikke finde svar herpå. Ligeså snart jeg møder en sød fyr, som faktisk fanger min interesse, har jeg svært ved at give mig hen til ham. Derudover oplever jeg ofte, at hvis han er for "nem" - skriver for meget, eller siger for hurtigt, at han godt kan lide mig - så flygter jeg. Jeg vil altid gerne have den fyr, som ikke vil have mig, i stedet for den fyr, som gerne vil have mig.

I efteråret var jeg tæt på at give mig hen til en fyr for første gang i meget lang tid. Han havde mig i sin hule hånd, og jeg kunne ærlig talt rigtigt godt lide ham, men da han spurgte, om vi skulle blive officielle, flygtede jeg?

Det værste ved hele denne episode er, at jeg flygtede hen til en anden fyr, som ikke altid har været sød ved mig, men derimod udnyttet mig på nogle punkter. Hvorfor gør jeg sådan noget?

Inderst inde tror jeg, at jeg gerne vil have en kæreste, være en del af et andet menneske, og dele en kærlighed, som er ubeskrivelig, men jeg ved endnu ikke, om jeg er klar til det? For hvis jeg var, ville jeg vel ikke finde fejl på alle de fyre, som jeg møder?

Det er som om, jeg søger det perfekte velvidende om, at det perfekte ikke findes?

Er det mig, som har et problem, eller er det en meget generel følelse at have?

Håber at høre fra jer.

Hilsen Line :), 21 år

SVAR:

Kære Line

Tak for dit brev til AdamogEva. Du beskriver en oplevelse af dine følelser, som jeg tror, mange kan nikke genkendende til. Du ønsker at være tæt på et andet menneske, dele dig selv med et andet menneske, men når chancen byder sig, har du mest af alt lyst til at flygte. Hvorfor?

Du fortæller, at du er en selvstændig pige, der hviler i dig selv. Det er fantastisk at kunne sige - at man hviler i sig selv, tror på sig selv. Et godt selvværd og en sund selvtillid giver et rigtig godt afsæt for at kunne udfordre sig selv i forholdet til andre mennesker og finde ud af måder, hvorpå man kan turde komme tættere på andre og lære mere om sig selv.

Du forklarer, at du har svært ved at give dig hen til en fyr, når han har fanget din interesse, og du undrer dig over, hvorfor det er sådan. Han må ikke være for ”nem” eller vise for stor interesse med det samme, så mister du interessen. Jagten er den sjove, hvorfor?

Nærhed

Som jeg ser det, er en mulighed, at du kan have en mere eller mindre bevidst frygt for, hvad det vil betyde, hvis du vælger at give dig hen til et andet menneske. Hvis du siger, ”ok, jeg giver det en chance”, hvad vil der så ske?

Vil forholdet leve op til dine forventninger? Hvad er dine forventninger til et forhold egentlig? Hvad er dine forventninger til dig selv som partner, og hvad er dine forventninger til din partner? Prøv at stil dig selv disse spørgsmål.

Frygten for at forholdet ikke lever op til dine forventninger eller forestillinger om, hvad et godt forhold er, kan være med til at holde dig fra at springe ud i det. Du kan på forhånd have en fornemmelse af, at det vil mislykkes, så hvorfor gå ind i det?

Mod

En anden mulighed er frygten for at blive afvist. Hvad hvis du vælger at gå ind i forholdet til en fyr, og han mister interessen for dig. Hvad hvis hans fascination kun er overfladisk? Eller hvad hvis du springer ud i at turde forholdet, og han ikke viser dig kærlighed på en måde, som du har brug for? Frygten for ikke at blive mødt i kærligheden kan gøre, at vi afholder os fra at gå ind i den og udfolde den sammen med en anden.

Forpligtelse

Noget af det du fortæller er, at du holdt af en fyr, men at du flygtede, da han spurgte, om I skulle være officielle. Samtidig fortæller du, at du nyder godt af den opmærksomhed, du får i byen.

Disse to ting kan meget vel hænge sammen. Når du er i byen, kan du modtage anerkendelse uden risici. Altså, når du er i byen, har du ingen forpligtelser, du er ikke bundet af, at nogen skal synes om dig eller du skal synes om dem. Du kan vælge, hvor du vil placere din opmærksomhed og hvem du vil tage imod den fra.

Hvis du derimod siger ja til at være officiel med en fyr, siger du også ja til en forpligtelse. Du siger ja til at kæmpe for kærligheden og forpligte dig overfor et andet menneske. Dette kan være skræmmende, fordi det inkluderer medgang og modgang.

Så længe du er i byen, er der alt at vinde, men intet at tabe. Når du forpligter dig, er der pludselig noget at tabe. Du har givet noget af dig selv. Dette er både skræmmende, men åbner samtidig op for muligheden af en dybere nærhed mellem dig og den anden.

Den bedste anbefaling, jeg kan give dig med, er at turde øve dig i at dele ud af dig selv. Turde italesætte hvad du føler, turde finde ord for dine forventninger og rimeligheden af dem ift. dig selv og den anden. Vær modig og gå på opdagelse i, hvad der er på spil ift. ikke at gå ind i et forhold.

Jeg ønsker dig alt godt.

Venligst Stine

Annoncer