14 år og ingen menstruation, men meget udflåd - er det normalt?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en pige på 14, som stadig ikke har fået sin menstruation. Jeg har haft mit udflåd i ca. 6 måneder, er det normalt? Det kommer hele tiden, men menstruation er endnu ikke kommet.

Det er ikke kun menstruation, der ikke er kommet, jeg har ikke nogen bryster overhovedet eller jo, men det er ingenting..
Beder om hjælp!!

Anonym, 14 år


SVAR:

Hej anonyme

Tak for dit spørgsmål til A og E. Det er godt at få sat ord på det, der fylder. Det lyder som om din krop er godt i gang med at udvikle sig.
Man kan godt blive lidt utålmodig mht. sin krop og kan have brug for at vide, at den fungerer helt normalt.

Forandringerne i kroppen tager tid

Det er aldrig helt til at vide, hvor lang tid forandringerne i kroppen tager. Fra man begynder at få brystudvikling, går der ca 2 år, til man får menstruation.
Det lyder ikke nødvendigvis som om, du har haft brystudvikling i lang tid. Menstruationen kommer, når kroppen er klar til det, og den kan være meget uregelmæssig i begyndelsen.

Udflåd er helt normalt

Man kan også godt have udflåd i lang tid, uden der sker mere. Nu beskriver du ikke, hvordan det ser ud dit udflåd. Er det gulligt? Eller er det mere brunt?
Hvis det er gulligt, er det det, alle piger har mellem deres menstruationer.
Er det brunt, er det faktisk blod, der er bare så lidt af det, så det når at skifte farve i trusseindlægget eller underbukserne. Det brune udflåd har alle pige også, som regel lige inden og efter den rigtige menstruation er i gang.

En god ide at snakke med nogen

Hvis du er i tvivl, er det altid en god ide at få snakket med en, du har tillid til, evt. din mor. I kan også altid spørge lægen om råd eller sundhedsplejersken på din skole.

Du kan læse meget mere under temaet: Pubertet - mest for piger

Håber mit svar giver lidt mening for dig.

Kh. Marinne


Marianne Martinsen

Skrevet af:

Marianne Martinsen

Sundhedsplejerske

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK