Hvorfor klør mine penishår?

Vis spørgsmål

Hejsa jeg er en dreng på 12 år og jeg har haft hår på min penis, siden jeg var 12 år . Nogle gange klør det totalt meget. Jeg ved ikke, om der skal gøres noget ved det. :)

Oliver

 

SVAR:

Kære Oliver

Vaskemiddelallergi

Det kan skyldes, at du er allergisk overfor det vaskemiddel eller skyllemiddel, som dit tøj bliver vasket i. Du kan prøve at skifte det ud med parfumefri vaskemiddel - eller få din mor til det, hvis det er hende der vasker dit tøj :-)

Stramt tøj

Kløe kan også opstå, hvis du går i meget stramme bukser eller at dine underbukser er lavet af kunststoffer (fx polyester), som din hud ikke kan ånde igennem, så bliver huden nemlig konstant varm og fugtig og huden dermed irriteret og kløende.

Svamp

Hvis du har et rødt skællende udslæt, kan det skyldes svamp (også kaldet lyskesvamp). Det ses hos mænd, der dyrker meget sport eller går i stramt tøj, og er ikke nødvendigvis opstået pga smitte. Du kan læse mere om dette her: Svamp

 

Hvis det ikke virker at skifte vaskemiddelet ud, synes jeg, du skal kontakte din læge, for det er selvfølgelig frygtelig irriterende for dig, at det klør hele tiden!

 

Mvh Mette

Annoncer