Hvorfor er det forkert at onanere til erotiske noveller?

Vis spørgsmål

Hej!

Jeg var på AdamogEva.dk og se lidt på nogle spørgsmål og svar om onani og erotiske noveller. Som jeg læste det, er der stor enighed om, at onani er helt naturligt og en del af det at lære sin krop at kende, dog med den samme fare som så meget andet, nemlig afhængighed. Porno og erotik er derimod, i følge de svar jeg har set, noget usundt og måske endda forkert.

Så længe man snakker om porno, er jeg meget enig. Jeg hader tanken om den branche, man støtter. Det er jo ødelæggende for de kvinder (og mænd), der medvirker i det. Det er heller ikke sundt at se på, især ikke med uerfarne øjne, da det giver forestillinger om en forvrænget virkelighed, og alt for let skaber afhængighed. Det er usundt og ødelæggende især for den medvirkende, men også tilskueren.

Når det så kommer til erotiske noveller om fiktive personer, der oftest handler mere om følelser og tanker end porno, kan jeg ikke helt se, hvorfor det skulle være så forkert. Der sidder ikke nogen kvinde tilbage, efter kameraet er slukket, som har rodet sig ud i noget, hun vil være mærket af for livet. Man ser ikke på samme måde ting, som man aldrig vil kunne slette fra sin hukommelse igen, og ofte er det ikke ligeså følelsesforladt.

Måske er der samme fare for at blive afhængig, men jeg har ærlig talt svært ved at se, hvorfor det er forkert eller usundt at onanere sig til en orgasme ved hjælp af erotiske noveller. Det man gør, er jo bare at hjælpe sin fantasi på vej. Jeg har personligt svært ved at opnå orgasme ved kun at fokusere på følelsen og ikke på en eller anden måde indrage enten min egen fantasi eller andres. Her virker det for mig underordnet, om det er noget, andre har skrevet, eller jeg har tænkt mig til. Jeg tror aldrig, jeg har kunnet tænke mig til en orgasme, selvom jeg har prøvet mange gange. Jeg har det nemlig sådan, at jeg egentlig helst ikke vil have noget med hverken pornografiske billeder eller tekst at gøre, men jeg kom bare til at tænke på, hvad farerne ved det egentlig er. Når nu jeg har svært ved at opnå orgasme på anden vis?

Jeg håber, jeg fik formuleret mig nogenunde tydeligt, og at mit spørgsmål kunne forstås.

Mvh N (pige, 17 år)


SVAR:

Hej N

Jo, du formulerer dig meget præcist og forståeligt :)

Onani i voksenlivet

Jeg tænker, at din beskrivelse af hovedlinjen i vores svar på mange måder er meget præcis. Du skriver bl.a.: “Onani er helt naturligt og en del af det at lære sin krop at kende, dog med den samme fare som så meget andet, nemlig afhængighed.” Og med din alder er vi vel netop ved at bevæge os fra at “lære sin krop at kende” og til at leve med denne krop resten af livet. Du virker til at kende din krop ret godt på det her område – og det vil mange piger i din alder gøre. Så nu taler vi om onani som en del af det voksne liv. I hvert fald taler vi om, at de spor, vi i teenageårene tegner i vores krop og sind, stort set altid bliver til vaner, vi senere i livet har meget svært ved at ændre. Derfor er der god grund til at spørge sig selv: “Bliver jeg ved med at have brug for at onanere? Vil jeg gerne se mig selv som en voksen, der har onani som en uundværlig del af mit vanemønster?” Måske kan andre ting udfylde pladsen bedre end onanien og dens tilhørende fantasier? For en del kan nære personlige relationer (uden sex) give mindst lige så meget varme og tilfredsstillelse af trangen til at opleve sig elsket.

Fantasier ved onani

At onanere kan i voksenlivet være en ganske brugbar løsning på den rent fysiske trang til sex, hvor den ikke tilfredsstilles på den mest naturlige måde, nemlig sammen med sin ægtefælle. Oftest vil man have rigtig svært ved at få udløsning udelukkende ved fysisk stimulation af kønsorganerne. Vi er jo skabt til at have sex med hele os – både sind og krop, så det er ikke så mærkeligt. Nogle få mænd kan stort set godt gøre det – men næppe ret mange kvinder, for hvem relationer og fysik hænger mere sammen end for mænd, når man taler sex og udløsning. Så konklusionen er: Der vil stort set altid være en eller anden form for fantasi i gang, samtidig med at hænderne er i gang. Og netop fantasierne kan være problematiske.

Er man kristen, betyder Jesu vejledning om ikke at kaste et lystent blik på en andens hustru (Matthæusevangeliet kapitel 5 vers 28), at man ikke skal fantasere om at have sex med hende. Det vil mere generelt sige, at Jesus siger, at man end ikke i sin fantasi skal foretage sig noget, man ikke må gøre i den fysiske virkelighed. Selv om man ikke finder en kristen vejledning relevant, er det stadig værd at overveje, om det er godt at fantasere om noget, som man ikke vil føre ud i livet. For det, man giver tanker, giver man magt.

For mange af os vil det derfor være vigtigt at tilstræbe, at fantasien bevæger sig inden for de rammer, man selv vil holde sig indenfor i ens fysiske liv. Nogle lader fantasien beskæftige sig med en anonym “kommende ægtefælle” – og det er vel en udmærket måde at holde fantasien på ret køl. Men det må den enkelte selv tage op til vurdering ud fra sine etiske normer. For mig at se er fantasier altså forskellige – uanset hvordan man får dem stimuleret.

Fantasier ved brug af erotisk litteratur

Du har ganske ret i, at brug af litteratur ikke har de samme skadelige virkninger mht at støtte en pornoindustri, der udnytter stakkels mennesker. Så man kan godt sige, at det ikke har så store skadelige virkninger. På den anden side støtter man jo stadig en del af den industri, der lever af vores seksuelle drømme – eller hvad? I princippet køber man sig stadig til at “være med på en kigger” – bare for det indre øje.

Men igen gælder det, at der er forskel på fantasier. Hvis man kan finde noveller, der lukker mig ind i et sexliv, som relationelt og etisk set er sundt, er det vel forholdsvis uskadeligt. Jeg forstår godt dit argument med, at om du selv finder på dine erotiske noveller, eller du læser dem fra andre, ikke har stor betydning. For mig går det mere på: Hvad er det for en slags fantasier? 

For nu til sidst at give et par tydelige (og derfor grovkornede) eksempler: Hvis fantasierne går på at ødelægge et ægteskab ved at forføre/blive forført af den pågældende ægtemand, er det efter min mening en dårlig fantasi. Selvfølgelig bliver den farligere, hvis den giver lyst til at begynde at fantasere om en konkret ægtemand, man er lidt lun på … men den er under alle omstændigheder dårlig. Hvis en fantasi går på at få udløsning ved at påføre andre ufrivillig smerte, er den efter min mening dårlig – hvad enten man selv opfinder den eller læser den.

På ét punkt tænker jeg, at den skrevne novelle har et træk, din egen fantasi ikke har: Den kan præsentere dig for ting, du aldrig selv havde fundet på. Og hvad nu, hvis disse ting tiltrækker dig og fører dig i en anden retning, end du selv egentlig finder rigtig?

Under alle omstændigheder vil jeg ønske dig et godt liv – også på dette meget vigtige område.

Venlig hilsen
Sprint


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:

Sprint Aagaard Korsholm

Undervisningskonsulent, præst

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK