Hvordan slipper jeg af med kærestesorgen?

Vis spørgsmål

Jeg er 22 år og vil gerne snart videre. Jeg kom sammen med en pige i ca. 4½ år. Vi boede sammen to af årene. Efter vi havde boet sammen i 2 år, bad hun mig om at flytte ud, fordi hun syntes, vi var kørt lidt fast. Hun ønskede fortsat, at vi skulle være kærester. Jeg gik med til det og flyttede så på kollegie.

Jeg synes, at efter jeg flyttede, blev forholdet endnu bedre, end det havde været længe, og jeg var UTROLIG forelsket i hende, og hun virkede meget forelsket i mig, bad mig om at komme efter skole hver dag og spise, sove, hygge osv. Jeg synes, vi havde det fantastisk. Det var i starten af august sidste år, jeg flyttede ud.

Den 1. januar slog hun så op med mig. Hun sagde, at hun havde tænkt over det længe og havde længe prøvet at skubbe det væk og elske mig. Hun sagde meget ofte til mig, at hun elskede mig, og jeg var dejlig og fantastisk. Men hun syntes bare nu, at det føltes forkert. Jeg var helt knust. For mig kom det som et lyn fra en klar himmel. Jeg var så inderligt forelsket i hende ... det har været en meget svær tid. Vi ville gerne stadig være venner. Men jeg har tænkt og håbet på, siden hun forlod mig, at hun ville ombestemme sig. Jeg havde svært ved at sove i mange uger efter. De første 3 uger boede jeg hos min søster, fordi jeg ikke kunne være alene. Jeg følte mig helt tom indeni og forladt.

Vi aftalte så i starten af august i år, at vi ikke skulle snakke mere sammen, før jeg tog kontakt. Fordi jeg forinden havde bedt hende komme tilbage og sagt, at jeg stadig savnede og elskede hende. Det hjalp mig faktisk meget, og det sidste stykke tid har været nemmere. Jeg tror, håbet blev ved at vækkes, når vi snakkede.

Nu er jeg så meget i tvivl, om jeg skal tage med til en fest på vores gamle skole. Jeg så i går, at hun står på listen over dem, som kommer, og så snart jeg så det, jog det igennem kroppen på mig. Jeg kunne slet ikke sove i nat, fordi hun bare hvirvlede rundt i kroppen på mig. Og jeg har konstant ondt i maven, når jeg tænker på hende. Det er meget hårdt følelsesmæssigt for mig at skrive dette. Jeg havde virkelig glædet mig til festen, se de gamle venner osv. Men har slet ikke lyst til at tage afsted nu, men jeg synes bare heller ikke, hun skal bestemme over mig på den måde.

Hvorfor er jeg stadig forelsket i hende? Er jeg overhovedet forelsket i hende, eller er jeg bare forelsket i minderne? Hun er den smukkeste, klogeste og dejligste pige, jeg nogensinde har kendt. Jeg troede, hun var den, det skulle være. Jeg er virkelig bange for at se hende til festen. Og jeg er bange for, at jeg igen ryger ned i det hul, jeg lige er kommet op af. Hjælp mig med nogle råd.

Jeg har ikke været sammen med andre piger siden hende, har ikke haft lyst, og muligheden har ikke åbenlyst været der. Jeg er ikke en indelukket type, men er heller ikke “scoretypen”.

Kh Homme


SVAR:

Kære Homme

Tak for dit meget ærlige brev. Det er tydeligt, at det tager meget hårdt på dig, og jeg kan godt forstå dit behov for at komme videre. Det må du holde fast i, for det er den proces, du skal satse på.

At give slip

Det kan være meget vanskeligt at give slip, men det er nødvendigt. I har været sammen længe og har betydet meget for hinanden, så det handler ikke om, at du skal “ryste oplevelserne af dig”. I stedet tror jeg, det handler om at se i øjnene, at det kapitel med hende er slut, men det kan stadig have været et godt kapitel for jer begge, i hvert fald et langt stykke af vejen. I gav hinanden noget og lærte noget om jer selv. Men nu er det slut, og det er en sorg og et savn, der kan tage tid at komme over. Jeg synes, I har gjort det rigtige ved at aftale, at I ikke skal have kontakt foreløbig. Der er ikke nogen gyldne regler, men hver situation er sin egen, og i jeres forhold ser det for mig ud til, at fortsat kontakt vil være med til at holde dine forventninger i live og lægge et ubehageligt pres på hende, som jo helt tydeligt har haft svært ved at gøre forholdet forbi.

Et åbent sår

I har hver jeres følelsesmæssige smerte, og det må I prøve at respektere. For dig har det været et chok; du oplevede det som “lyn fra en himmel”, og at du fortsat var dybt forelsket. Det er meget oprivende for dig, for hvordan kan det være, at jeres forhold ikke byggede på den gensidige hengivelse, som du forestillede dig? Det er klart nok, at du reagerer på det, og kan føle dig meget usikker og bange. Det er voldsomt pludselig at blive konfronteret med, at virkeligheden er en anden, end man gik og forestillede sig. Jeg synes, det er godt, at du i den situation har haft nogle mennesker, du kunne være sammen med. Du nævner, at du har boet lidt hos din søster. Det er præcis i sådanne sårbare situationer, vi må være der for hinanden. For risikoen for at falde i et hul er der, og hvis en følelsesmæssig krise udvikler sig til en depression, må der professionel hjælp til. Bruddet har givet dig et åbent sår; det tager tid om at læges, især når det er dybt. Men du skal undgå, at der går betændelse i det, for så skal du have lægelig hjælp. Det er lidt sådan, det er. En krise tager tid, for nogle rigtig lang tid, men udvikler det sig til en depression, skal der behandling til. Derfor skal du fortsat holde tæt kontakt med dine nærmeste, så de har mulighed for at gribe ind, hvis der skal mere hjælp til.

Følelsesmæssigt forspring

Men for din kæreste (ekskæreste) har det også været følelsesmæssigt hårdt. Jeg tror, hun har følt sig ansvarlig og forpligtet, og har haft svært ved at bryde. Derfor bliver det i første omgang “kun” til en beslutning om, at I skal bo hver for sig. Men det er i sig selv et meget tydeligt udtryk for, at hun ikke har følt sig så fri og tryg i jeres forhold, som du måske har opfattet det. Hun har haft brug for “lidt luft” – måske for at finde ud af sig selv og sine følelser for dig. Det er hende, der gennem en lang proces kommer til beslutning om at bryde forholdet, og derfor er hun i en forstand mange skridt foran dig, hvad angår den følelsesmæssige bearbejdning af løsrivelses-processen.

Giv tid

Det virker, som om I måske har snakket om, at det er dig, det slider hårdest på nu, og du derfor skal være den, der tager initiativ til kontakt, men først når du er klar til det, uden det kommer til at gøre for ondt. Det er du ikke klar til endnu. Det viser dine overvejelser omkring festen også.

Den fest er jo overstået nu, så jeg ved ikke, hvilken beslutning du tog. Men jeg synes, dine overvejelser er fornuftige og forståelige. På den ene side skal hun ikke være med til at styre dine beslutninger, men det kan godt være, der stadig skal gå lidt tid, før du er så meget ovenpå, at du kan klare at være sammen med hende, uden det ødelægger noget for dig selv eller hende. Så ja, måske må du sige nej til nogle ting nu. Ikke fordi hun skal blive ved at styre dig, men fordi du skal være klar. Du kan også prøve at teste dig selv og mærke efter, om du er klar.

Dit valg

Du undrer dig over, at hun kan blive ved med at fylde så meget i dit liv, og er i tvivl om, hvorvidt det er, fordi du fortsat er forelsket i hende, eller om det måske bare er minderne? Det kan jeg ikke svare på, men på en måde er det også lige meget. For det handler om, at du tager nogle beslutninger om, hvordan du vil handle på de følelser, du fortæller om.

Nogle råd

Jeg kender ingen opskrift. Men jeg vil alligevel prøve at give dig nogle råd, som måske kan være dig til hjælp.
Sig til dig selv, at det kapitel var et godt kapitel i dit liv, men det er slut nu. Derfor er det okay at sørge og at længes, men du skal ikke fantasere videre. Du må øve dig i at erkende, at det er slut. Sig det højt for dig selv. Skriv det ned. Sig det til andre. Det forhold er slut – og afviklet – sig, at det gør frygtelig ondt, men der er ingen vej tilbage, for hendes beslutning har været en meget meget lang proces for hende, og det er du nødt til at acceptere. Der er sikkert nogle, der godt vil lægge øre til, for det er ikke selvynk. Det er en erkendelse og samtidig en vilje til at komme videre. Vær opmærksom på, at du ikke belaster dine venner med dine følelser igen og igen. Men jeg tror, det kan være en hjælp for din egen erkendelse at sætte ord på det over for andre: “Det forhold er slut, jeg må give slip, selvom jeg nødig vil, og selvom det er svært.”

Kig fremad

Viljen tæller meget her. Du skal ville lægge det bag dig, og du skal ville kigge fremad. Jeg tror ikke, man kan sige, hvor lang tid det er rimeligt at sørge over et tab. Vi er forskellige. Men der kommer et tidspunkt, hvor ens venner og nærmeste ikke mere kan følge en i den sorg og måske begynder at lægge afstand til dig, hvis din sorg og smerte fylder for meget. Det skal du være opmærksom på. Hvis du kommer dertil, må du søge professionel hjælp, for ellers vil du langsomt begynde at føle dig mere og mere isoleret og ensom.

Nu skal du forfølge den trang, du også har til at komme videre. Hold det fokus.

Læs også artiklen Jalousi og kærestesorg.

Jeg ønsker dig det bedste.

De kærligste hilsner
Benna


Skrevet af:

Benna Asmussen Hørlück

journalist, tidligere redaktør på AdamogEva.dk

adamogeva.dk

Annoncer