Kære A
Tak for dit spørgsmål. Jeg forstår på din mail, at du er både frustreret og ked af det. Et langt og godt forhold slutter brat, og det er ikke dig, der ønsker, det skal slutte. Det er aldrig en rar situation at stå i! Du skriver, at du slet ikke har fortalt ham, at du faktisk er ulykkelig og virkelig ked af, at han ønsker at slutte jeres forhold. I stedet har du lagt lidt låg på dine følelser, prøvet at virke stærk, ovenpå og attraktiv, måske for at vinde ham tilbage eller udskyde den virkelige smerte over, at han ønsker at stoppe forholdet?
Jeg kan virkelig godt forstå, du er forvirret! Lige nu får han jo både i pose og sæk! – Han får den frihed, han ønsker, og samtidig tryghed og bekræftelse hos dig den gang om ugen, hvor I ses og er kæreste-agtige. Hvad er det, han vil?! Det forestiller jeg mig, du også tænker.
Mærk efter, hvad du selv vil
Jeg tænker, du skal prøve at spørge dig selv, hvad det er, du vil? Lige nu giver du ham alt uden selv at få noget af det, som du inderst inde ønsker – i hvert fald som jeg læser det. Du er til rådighed, når han gerne vil se dig, med hygge, kys og kram. Men i virkeligheden går du og lægger låg på dig selv, og det er ikke sundt. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at du fortjener meget mere og meget bedre. Du fortjener en, der vil dig 100% og ikke bare halvt.
Måske vil du så også mærke den følelse, at du godt ved, du fortjener bedre, og så – selvom det gør ondt – faktisk dermed miste lidt af din respekt for ham og egentlig ikke selv ønske at være kæreste med ham, når det kommer til stykket. Men det er selvfølgelig bare et gæt fra min side.
Prøv at stå på egne ben
Du skriver, at du faktisk har nydt at finde dig selv lidt igen – uden ham – men samtidig har nydt at vide, at du stadig har ham lidt endnu … Måske skal du prøve at fokusere lidt på, at du faktisk selv har fået noget ud af den frihed, det har givet dig, at forholdet er “stoppet”. I mine ører lyder det, som om du også, trods alt, har fået glæde ud af det og har nydt den frihed, du har mærket … Måske vil det i virkeligheden være sundt at stå lidt på egne ben, at gå i kast med livet alene og fortsætte din egen personlige udvikling og rejse i livet?
Du kan ikke ændre på det, som han gerne vil. Ved at forsøge at holde på ham tror jeg, du i længden vil miste hans respekt. Og hvad med din egen selvrespekt? Den skal du også bevare, ellers vil jeres forhold og evt. kommende forhold altid være ulige.
Vær ærlig overfor ham
Jeg ved, at mit svar kan lyde lidt barskt og måske lidt kynisk, men jeg tror, du vil komme længst med at være den, der nu siger stop. Fortæl ham, du ikke ønsker at have ham halvt. Hvis han ikke ønsker at være kæreste med dig, skal I helt stoppe med at have nogen kontakt. Det er for hårdt for dig at være i, når han alligevel ikke rigtig ønsker hele pakken, og du samtidig ikke ønsker at være en, der bare er til rådighed.
Du bliver nødt til at være ærlig over for både dig selv og ham. Ellers tror jeg ikke, I kommer godt videre. Og ja, så er konsekvensen måske, at han finder en anden, og det vil være helt utroligt smertefuldt for dig. Men her vil det være en hjælp for dig selv, hvis du ved, at du har taget teten og ved, hvad du vil finde dig i – hvad du er værd. Så kan du kigge dig selv i spejlet med oprejst pande og styrket selvtillid på trods af, at det gør ondt. Det er desværre også en del af kærligheden og livet. Det kan man ikke komme udenom, men når man kommer sig over smerten og ud på den anden side, er man stærkere og klogere på sig selv og livet.
Kære A, jeg håber, du kan bruge mit svar til noget, og at du kommer frem til den beslutning, der føles mest rigtig for dig.
De bedste hilsner
Bente
