Kære M
Tak for din gode og åbenhjertige mail.
Det er hårdt at begynde i gymnasiet
Du er ikke alene om at have det sådan, så det er rigtig godt, at du bringer det på bane. Det er helt vildt svært og anstrengende at begynde på et studie, hvor det hele er nyt og fremmed. Så dine bekymringer er helt normale. De fleste er rigtig bange for at gøre og sige noget forkert. Mange spiller en rolle, men i bund og grund kæmper de fleste bare for at finde en plads og en lille flok, som de kan høre til i.
Når du kommer hjem fra skole, har du, lige som alle de andre, brugt dig selv – fordi I er så meget PÅ – så det er helt normalt at være bombet i hovedet. Der er virkelig brug for at flade ud og få ro på det hele igen. Du oplever desværre bare, at du ikke kan finde den ro, men at tankerne og bekymringerne kværner rundt i stedet for.
Fortsætter det sådan i tre år?
Nu har I været i gang i snart to måneder, og hverdagen er skræmmende. Er det sådan her, det skal være de næste tre år?
Nej, det behøver det ikke at være – hvis du begynder at gøre nogle få ting anderledes. Du kan måske ikke huske din allerførste skoledag i 0. klasse, men jeg er sikker på, at du også dengang var nervøs for alt det nye. Skolen var stor, og du skulle bruge lidt tid på at finde rundt. Men der var ikke så meget på spil, som der er i dag. Du havde sikkert ikke nogen grund til at være bange for at falde igennem, og at ingen ville lege med dig. For du havde ikke en masse erfaringer med at blive holdt udenfor eller at føle dig mindre værd.
Gymnasiet er ikke som friskolen
I dag har du mange flere erfaringer med i rygsækken. Du har gode minder fra tiden på friskolen. Du var tryg. Du havde fået gode venner. Du vidste, hvor alle gemmestederne på skolen var, hvilke lærere der var søde, og hvilke man skulle holde sig fra og meget andet. Det betyder, at du har lidt et stort tab ved at stoppe på friskolen, og det skal du give dig selv lov at sørge over. Tiden på friskolen kommer aldrig tilbage, og det er helt i orden og meget naturligt, hvis du er ked af det. Det kan faktisk godt tage nogle måneder at komme sig over et sådant tab!
Oven i købet er du nu gået ind i en helt anden verden, for selvom gymnasiet er en form for skole, så er det alligevel noget helt andet, og det skal du omstille din hjerne og dit hjerte til. Det er en uddannelsesinstitution. Du vil i det første halve år se mindst 20 nye ansigter hver dag, og du vil have svært ved at finde rundt. Lærerne ser dig ikke som en elev, men som en studerende, og de er ikke så optagede af lige præcis dit velbefindende i klassen. Du er selv ansvarlig for din læring og for at få det bedste ud af gymnasietiden.
Vær sammen med dem fra klassen
Når du har accepteret denne præmis, skal du beslutte dig for, hvad du vil gøre ved det. Vil du leve dit sociale liv uden for skolen, så du passer din skolegang, men har alle venner og sociale kontakter uden for skolen? Hjemme i din by er du måske med i en forening eller har nogle gode venner, som du bruger tid på og hygger dig sammen med. Eller vil du prøve at skabe lidt kontakt til de andre i klassen? I den første tid var du måske så lammet af alt det nye, at du ikke fik vist interesse for dine klassekammerater. Det kan du sagtens nå at ændre på.
Prøv at vælge en ny ud hver dag eller hver uge, som du vil prøve at tale med. Spørg fx hvad vedkommende har lavet i weekenden. Der vil også være en masse gruppearbejde i klassen, så prøv at spørge en makker om noget andet end lige opgaven.
Tager du med til fester, café eller andre klassearrangementer? Det betyder ikke, at du skal til at drikke. Du kan jo vælge at være med til for-fester, til eftermiddagscafé eller andre ting, hvor du har mulighed for at smutte, når de andre bliver “for sjove” eller “for trælse”. Det betyder noget, at du har været med og oplevet noget af det samme som de andre, og du kan snakke med om det.
Tag kampen op – med chance for sejr
Det bliver ALDRIG som dengang, du gik på friskolen. Der vil være rigtig mange nye mennesker med skøre holdninger og irriterende kommentarer. Hvis du har en forventning om, at gymnasiet kan opfylde det tætte og nære, bliver du skuffet. Men jeg er overbevist om, at du kan finde nogle gode studiekammerater, som også synes, det er helt vildt svært at passe ind, at følge med i skolen, at vide hvad man skal senere osv. I må prøve at finde hinanden, så I kan støtte hinanden.
Det er en kamp at komme med i fællesskabet, og det er en kamp ikke at give afkald på dine egne værdier. Men hvis du går ind i de kampe, kan de hjælpe dig gennem gymnasiet og videre i dit liv. I fritiden kan du så dyrke de nære og tætte venskaber og blive fyldt op.
Hvis der er en KFS-gruppe på dit gymnasium, vil jeg også opfordre dig til at være med i den. Det kan være en stor hjælp og støtte at mødes med andre på skolen, som står midt i de samme problemstillinger som dig selv.
God kamp! Jeg tror på, du kan, når du først accepterer, at du er i gang med et helt andet kapitel i dit liv, nemlig voksenlivet, hvor du selv er ansvarlig for, hvad du vil have ud af det.
PS: Du kunne jo fx bede Gud om at vise dig, hvem det er, du skal begynde at tage kontakt til i klassen. Tag Gud med på sidelinjen i dine nye kampe. Bed også Gud om hjælp til at stå fast på dine værdier. Du skal ikke lave dig om for at komme med i fællesskabet; du skal bare åbne op for at være med i fællesskabet.
Mange kærlige hilsner
Anja
