Hvordan komme over følelsen af mistet værdighed?

Vis spørgsmål

Hej. For 4 år siden mødte jeg manden, som jeg troede, jeg skulle blive gammel med, men nej. Vi købte hus sammen efter 5 mdr, grundet den store afstand vi boede fra hinanden. Han var sjældent hjemme pga af hans arbejde, så min søn og jeg boede nærmest selv.

I starten af vores forhold, da han havde fundet ud af, at jeg var kvinden i hans liv, hans livs kærlighed som han sagde, var han utro med en gammel veninde. Dette sagde han ikke noget om, han levede på løgnen og jeg var lige så dum, skønt jeg var blevet kontaktet af hende på min arbejdsplads, så jeg viste det. Nå men vi flyttede sammen og det var ikke lutter idyl, men efter et halvt år blev jeg gravid med et ønske barn.

Der var mange problemer i vores forhold, og det hele væltede i sommers, da jeg efterhånden var træt af hans gamle løgn. Da han opdagede, at han ikke mere kunne lyve derom, mistede han besindelsen, smadrede en terrasse rude og smed mig gennem stuen for til sidst at lægge mig på gulvet og råbe og skrige som en gal, for at retfærdiggøre sig selv og sin handling. Jeg tog konsekvensen og flyttede med begge børn.

Vi forsøgt efterfølgende at bygge et parforhold op, for følelserne var der jo. Desværre viste det sig, at hver gang der var det mindste problem, opsøgte han andre kvinder via nettet, alt lige fra netdating til sexpartner. *Og så er det, jeg sidder tilbage med følelsen af mistet værdighed, svigt, utroskab, udnyttelse og bedrag. Og hvordan kommer man så lige over det.

Sus, 41 år


SVAR:

Kære Sus

Det er en barsk historie, du fortæller, og grove ting du har været udsat for de sidste 4 år -svigt, utroskab, udnyttelse og bedrag – og det har fået alvorlige konsekvenser for den måde, du ser dig selv på nu med følelsen af ”mistet værdighed” til følge. Jeg forestiller mig, at du også genkender følelserne af magtesløshed, skuffelse, vrede, sorg og savn. (?)

Og nu spørger du om, hvordan man lige kommer sig over det. Det vil jeg gerne give et bud på.

Af den måde, du skriver på og som jeg forstår dig, er det alt sammen noget, der er sket – og jeg forestiller mig derfor, at du ikke længere bor sammen med din eksmand, men at du måske fortsat har et samarbejde med ham, omkring jeres fælles barn.(?)

Hvem var det egentlig, der mistede sin værdighed?!

Når det så er sagt, tror jeg. at det er rigtigt vigtigt, at du skelner mellem den måde din eksmand har opført sig på overfor dig, og på hvordan du selv er - hvad der er dig. Du skriver, du har mistet din værdighed – for mig lyder det til, det er din eksmand der har mistet sin værdighed. For du skriver også, at du handlede både på den fysiske og psykiske grovhed, du blev udsat for, og flyttede med dine 2 børn.

Lige så fortæller du, at du handlede og ikke ville finde dig i mere løgn – selv om det fik alvorlige konsekvenser for dig og jeres familie. Det gør ikke dig uværdig! Tværtimod siger det en hel masse om dig, og er også en del af din historie, som du kan vælge at fremholde. Alt sammen meldinger der siger noget vigtigt om dine evner til at handle, dit mod, din ærlighed og din evne til at tage vare på dig selv og børnene - i hvert tilfælde når det bliver ekstremt.

Vær ikke for hård ved dig selv

Jeg gætter på, du måske føler skyld over det hele kunne ende så galt, fordi du VAR blevet advaret om kæresteri ved siden af dig – og derfor føler du dig dum. Jeg kunne ønske, du ville være mere nådig og mindre hård mod dig selv, for selvfølgelig havde du drømme, håb og forestillinger om et dejligt familieliv, og så var du nok også forelsket og lykkelig over at have fundet manden, du skulle blive gammel sammen med - og han bekræftede, at det var gensidigt - derved blev du blændet i dit klarsyn – da du indlod dig i et forhold med ham. (min forklaring :-))

”Følelserne var der jo”, skriver du, og du var villig til at forsøge at få forholdet op at køre igen – desværre med stor skuffelse og smerte til følge, over den måde din eksmand åbenbart bruger til at flygte fra virkeligheden, når der er konflikter i farvandet.

Så du slikker dine sår – forståeligt nok!

Du skal ikke gå alene med det

Og hvordan kommer du dig over det? Der må være meget sorg bundet i dette, og sorg kræver tid og opmærksomhed. Mit råd til dig er at finde en gruppe af kvinder (selvhjælpsgruppe fx), som du kan dele oplevelserne med og finde nye kræfter frem sammen med. Det kan også være, du har en rigtig god veninde, som vil høre på dig. Måske plages du af både skyld og skam (tanken om mistet værdighed), som klæber sig til dig – ”de” kan ikke tåle lys – og forsvinder ved at blive luftet i et fællesskab.

Du vil også kunne få god hjælp hos en Psykolog/ Psykoterapeut. Her kan du få afdækket, hvad der fik dig ” i fælden”, så du undgår, at det gentager sig.

Den sårbarhed, der ligger i dig, må du tage godt vare på, så du får ”passet godt på dig selv”, lytter til dig selv og respekterer og fastholder dine egen grænser.

Det kan også handle om, at du behøver hjælp til samarbejdet med din eksmand omkring jeres fælles barn, men det ved jeg ikke noget om. Så du er meget velkommen til at skrive igen og uddybe, hvad det er, du konkret har brug for hjælp til, for at komme dig over det hårde, du har oplevet og komme videre med dit liv.

I enhver krise gemmer der sig mulighed for udvikling. Jeg ønsker for dig, at du må genfinde de gode kræfter og komme dig over alt det, der er overgået dig de sidste 4 år.

Kærlig hilsen

Else Ø. Andersen


Else Ø. Andersen

Skrevet af:

Else Ø. Andersen

familie- og psykoterapeut

adamogeva.dk

Annoncer