Hvordan kan jeg komme over ham?

Vis spørgsmål

Kære Brevkasse.

Jeg er en pige på 15 år med et problem, der fylder det meste af mit hoved.

 

Jeg har en bedste veninde fra min klasse, lad os kalde hende X. Hun er kæreste med min bedste ven, som vi kan kalde Y. Han går også i min klasse.

De første par måneder var jeg virkelig glad på deres vegne og syntes, de var rigtig søde sammen. På en måde hjalp jeg dem lidt med at komme sammen faktisk.

Jeg var først bedste veninder med X, før jeg kendte Y. Så da de begyndte at komme sammen, blev jeg ven med ham, og nu er vi bedste venner.

Men så her for nogle få måneder siden begyndte jeg at få nogle følelser for ham. Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det ikke betød noget, men blev ved med at tænke på ham. Jeg lod som ingenting og fortalte det ikke til nogen. Efter et par uger gik det ligeså stille over. Det var jeg glad for. Jeg følte nemlig, at det var virkelig forkert at få sådan nogle følelser især over for ham. Jeg begyndte at få lidt interesse for en anden, men det gik hurtigt over, da jeg mødte ham ved en fest og ikke så ham siden.

Så en dag fortalte Y mig, at han gerne ville slå op med X. Jeg var ret overrasket over det, men ville gerne støtte ham i hans valg. Jeg ved ikke helt hvorfor, men blev lidt glad, da han sagde det. Det har jeg det ret dårligt over. Det virkede nemlig, som om de skændtes mere, end de grinte sammen, og de kom tit med nogle problemer om hinanden til mig. Jeg elsker at hjælpe, men siden de skændtes så meget, syntes jeg, de var lidt irriterende at være sammen med.

Mig og Y snakkede i omkring en uge om, at han ville slå op. Han blev ved med at sige, at han ville gøre det, men gjorde det aldrig. Der er gået flere uger nu, og han har stadig ikke gjort det. Det føles næsten også, som om de har det bedre igen sammen.

Nogle dage efter han havde fortalt det med at slå op, begik jeg en fejl. Jeg sagde til ham, at jeg engang havde haft følelser for ham, og at jeg var bange for at få det igen. Han sagde, at han syntes, jeg var sød og pæn, men han kunne ikke lide mig på den måde. Jeg havde overhovedet ikke forventet, at han kunne det, men blev stadig knust over det. Grunden til, at jeg fortalte ham det, selvom han har en kæreste, var fordi han sagde, at han ville slå op. Ellers ville jeg aldrig have sagt det. Det er ikke fordi, jeg nogensinde ville gøre noget ved det, uanset om han slog op eller ej. Men han har stadig ikke slået op, og jeg er virkelig træt af det.

Jeg har fortalt ham, at det sårede mig dengang, han afslog, og han sagde undskyld men stadigvæk. Jeg vil så gerne komme over ham. Man siger, at tiden heler alle sår, men det føles som en evighed. Han fylder næsten mine tanker hver dag, og vil bare ønske at jeg ikke tænkte på ham mere. Jeg har svært ved at få ordnet de ting, jeg skal derhjemme og kan ikke tage mig sammen til at leve mit eget liv uden at tænke på ham.

Han sagde, at det ikke ødelagde vores venskab, og det er jeg glad for. Også det at jeg kan snakke med ham om alt, og omvendt.

Han kommer stadig sammen med X, og jeg vil så gerne bare være glad på deres vegne istedet for ked af det.

Jeg bliver ved med at fortælle mig selv, at jeg er over ham, men tvivler stadig engang imellem. Jeg er begyndt at tænke meget mere på mit udseende bare for at han måske kan lide mig, men det tror jeg ikke, og jeg ved også, det er forkert.

Hvordan kan jeg komme over ham?

Undskyld det lange spørgsmål, håber I kan finde tid til at svare på det.

Hilsen den forvirrede, 15 år


SVAR:

Kære forvirrede

Tak for dit spørgsmål til AdamogEva.dk. Det er godt, du har henvendt dig, for det er hårdt at gå alene med problemer, der “fylder det meste af ens hoved”. Og du skal ikke undskylde – det er kun godt, du får sat ord på de ting, der fylder.
Dit spørgsmål er, hvordan du kommer over ham. Jeg vil dog gerne starte et lidt andet sted.

Man lærer, at man vil overleve

Da jeg var chatrådgiver for børn og unge, chattede jeg med én, der havde en problemstilling, som lignede din. Jeg kunne gennem skærmen nærmest mærke hendes smerte – ligesom jeg kan fornemme din. Fordi jeg også har prøvet at være ulykkeligt forelsket. Dengang sagde jeg til min vejleder, at smerten ikke blev mindre med alderen – og man føler, man ikke kan overleve det. Han svarede: “Ja, men forskellen er, at man med alderen ved, at man vil overleve.” Jeg fortæller det, for at du ikke skal føle, at jeg bare er en voksen, der siger, det er så nemt, hvis du bare lige gør sådan og sådan. For det ved jeg, det ikke er. I dag kan jeg stadig blive så ked af det, at jeg er bange for ikke at overleve. Ting fylder mit hoved, og jeg kan være overbevist om, at de altid vil fylde så meget, at jeg næsten ikke kan tænke på andet. Men jeg ved – fordi jeg har oplevet det mange gange – at jeg overlever, og at de fleste ting med tiden kommer til at fylde mindre i mit hoved.
Du nævner ordsproget “Tiden læger alle sår”. Jeg har aldrig rigtig kunnet lide det citat, for det gør så ondt at få at vide, når det er lige NU, man har brug for lægedom. Jeg synes heller ikke, det er rigtigt. Tiden læger ikke alle sår, men jeg tror, at man med tiden kan lære at leve med sine sår.

Et svært dilemma

Du står i en svær situation, fordi det drejer sig om dine bedste venner. Det gør det særligt svært af mindst to årsager. For det første er det ofte lettere, når man skal komme over/glemme en, ikke at se, snakke eller være sammen med personen. Men det er både dine bedste venner, og i går i samme klasse, så det er umuligt slet ikke at se ham. Men du kan alligevel gøre noget; det kommer jeg ind på om lidt. For det andet er det ofte sine bedste venner, man taler med, når man er forelsket, og det kan du ikke rigtig gøre.

Hvordan du kommer videre

Men hvad gør du så? Du skal holde fast i, at han er din venindes kæreste. Altså er han ikke en mulighed for dig. Uanset hvor svært det er, bliver du nødt til at blive ved med at fortælle dig selv, at det ikke kan blive jer to. Du må slippe ham for at komme videre. Du bliver nødt til at opgive håbet. Det er meget svært (hvis ikke umuligt) at komme ordentligt videre, hvis du bliver ved med at håbe og tænke: “Måske på et tidspunkt …”
Det betyder også, at hver gang du tænker på dit udseende, må du sige til dig selv, at du gør det for din egen skyld og for, at der måske er en anden sød dreng derude. Det skal være for jeres skyld. Ikke for din bedste venindes kærestes skyld. Som du selv skriver, er det forkert og ikke sundt eller godt for dig. Du risikerer også at komme til at såre – ikke kun dig selv – men også dine bedste venner. Det virker måske kunstigt i starten, men øv dig på det og bliv ved.

Det gør ondt at blive valgt fra

Uanset, om du var forelsket i ham eller ikke, så gør det ondt at få at vide af en person, at man ikke lige er noget for dem. Det vil man blive ked af uanset hvad. Man vil bare gerne være vellidt og holdt af. Og det er jo heller ikke så mærkeligt, når han er en af dine bedste venner. For du er jo ikke bedste venner med ham for ingenting. Han må indeholde mange af de ting, du godt kan lide. Derfor kan det være vanskeligt at lære at være tætte venner med dem fra det andet køn, fordi man kan blive forvirret, usikker og ked af det, og det er let at komme til at forveksle gode-venner-følelser og forelskelses-følelser.
Jeg tænker også, det er en af drivkrafterne bag, at du nu står foran spejlet og tænker: “Hvad kan jeg ændre, for at han vil kunne lide mig?” Det er naturligt at tænke, når man bliver valgt fra, men det er ikke sundt. Du skal finde en fyr, hvor du ikke føler, at du skal lave dig selv om for at være den bedste i verden. Uanset hvor meget du ændrer dit udseende eller din væremåde, så er du dig. Helt enestående. Det skal du finde en, der sætter pris på, uden at du føler, du skal ændre dig.

Giv slip – og giv plads til andre ting

Som du selv skriver, bliver du nødt til at give slip på ham. Jeg tror, det vil være rigtig godt for dig, hvis du i en periode bruger så lidt tid sammen med ham som muligt. Fordi det vækker noget i dig og gør dig ked af det at være sammen med ham, og det holder liv i de følelser, du mærker. Hvis han er din bedste ven, vil han også respektere og acceptere det.
Tving dig selv til at tænke på noget andet, når han dukker op i dit hoved. Lav noget andet, gør noget andet, vær sammen med mennesker, du kan hygge og have det sjovt med. Bestem dig for, at du ikke vil være sammen med en, som ikke vil være sammen med dig, og som du føler, at du skal ændre dig for. Du fortjener bedre. Sig også til dig selv, at du ikke vil ødelægge noget for din veninde og risikere venskabet med begge dine bedste venner. Når han dukker op i dit hoved, kan du ringe eller skrive til venner eller familie. Ikke for at tale om ham men for at tænke på noget andet.
Tænk på, at han heller ikke er perfekt. Der er sikkert flere ting, du ikke synes så godt om. Når man er forelsket, er det svært at se disse ting. Men husk på, at de er der, og at der er andre fyre, der har mange af de samme gode kvaliteter som ham.
Det kan også være vigtigt for dig at tænke på, at hvis de to en gang skulle slå op, vil det jo nok være dig, din veninde vil komme til, da I er bedste venner, og så er det ikke rart at have arbejdet på, de skulle gå fra hinanden.

Hvis følelser bare kunne beordres væk

Til sidst skal du vide, at uanset hvad jeg skriver, eller hvad du gør, siger eller tænker, så glemmer du ham ikke fra det ene øjeblik til det næste. Nogle gange ville man gerne kunne beordre sine følelser bare at forsvinde, men det kan man ikke. Men du skal også vide, at det bliver bedre, og du overlever – også selvom det går langsomt og føles helt anderledes. Prøv i stedet at se frem til, at du møder en fyr, som du ikke er i tvivl om, at du er forelsket i, og hvor det er gengældt. Det fortjener du!

Hvis du har lyst til at læse lidt mere, kan jeg anbefale dig at kigge på artiklerne
Pigevenner og drengevenner 
Slå koldt vand i blodet
og svarene 
Forelsket – hvad gør jeg, nu han har noget seriøst med en anden?
Jeg er forelsket i den samme som min veninde – hvad skal jeg gøre?
Kan jeg være ven med min venindes kæreste?
Er forelsket i en pige, der kun vil være venner

Med ønsket om alt det bedste …

Kærlig hilsen
Dorthe Mørch Mikkelsen


Dorthe Mørch Mikkelsen

Skrevet af:

Dorthe Mørch Mikkelsen

Socialrådgiver

adamogeva.dk

Annoncer