Hvordan fortsætte som kolleger, når jeg har været forelsket?

Vis spørgsmål

Jeg har været gift i 11 år og vores ægteskab har været præget af en bakke, hvor jeg i 5 år har måttet gennemgå terapi på grund af overgreb. Det er nu godt et år siden, jeg stoppede og har i det år brugt meget tid på at være til stede og opleve nuet.

I perioden under min terapi har vi også arbejdet meget med min fysiske kontakt i mit ægteskab. Det at lære at modtage fysisk omsorg på den trygge måde og tilliden til at føle lyst.

Jeg ønsker at vende tilbage til mit ægteskab efter mit utroskab. Mit problem opstod for to år siden, da jeg startede nyt arbejde. Jeg har oplevet før, at synes om en person af det modsatte køn. Det at blive smigret og omvendt smigre føler jeg som en naturligt omgang hos mennesker.

Desværre oplevede jeg mere end følelsen af smigre en dag. En fascination blev til forelskelse allerede tidligt i min ansættelse og jeg har kæmpet meget længe. Jeg har haft et stort ønske om at komme videre og få min følelser til at forsvinde. Jeg læste derfor mange artikler omkring forelskelse, utroskab og grunde hertil, måder til at undgå utroskab og grunde til, hvorfor ønsket om utroskab opstår og hvorfor man bliver forelsket/fascineret af en anden end sin partner.

Intellektuelt har jeg kunne genkende mange emner og følt lidt trøst i dem. Følelsesmæssigt har det været en kamp. Jeg har været fortvivlet og meget ked af det, for omend min fornuft kunne læse sig til grunde og mekanismerne omkring en forelskelse, følte jeg ikke, at jeg kunne gøre noget for at lægge låg på det. Værre var det, da jeg fornemmede, at den var gengældt - han er også gift.  Vi har aldrig sat ord på vores tiltrækning til hinanden, men har til festerne danset tæt og kærligt. Her til forrige fest modtog jeg også et kindkys og et langt kram fra ham, efter vi havde danset tættere end de forrige gange og hvor jeg heller ikke selv lagde skjul på mine følelser overfor ham, ved at holde ham lidt tættere og endog ae ham, mens vi dansede.

Efter denne episode havde jeg en følelse i kroppen af, at det næste gang ville blive "alt eller intet", så draget følte jeg mig af ham.

Denne "næste gang" har nu været der. Der skete intet. Jeg er lykkelig! Vi dansede, dog denne gang på en venskabelig måde, dvs. ikke i form af tæt pardans.

Mit spørgsmål går nu på, at selvom jeg er lykkelig for, at det blev til "intet" den aftnen - der efterlader mig med en lettet følelse af, at eventyr nu er slut, så er jeg også bekymret for, hvordan jeg skal komme videre og om jeg risikerer, at de samme følelser opstår.

Jeg har været rigtig vred og frustreret over at have haft dem, prøvet ikke at fodre dem og alligevel hygget mig lidt ved spændingen. Og qua spændingen har jeg ikke kunne finde den grænse. Den grænse satte han forleden, ved høfligt ikke at komme for tæt på.  Det er som om han også hele vejen har styret, hvor tæt jeg måtte komme.

I hverfald er jeg glad for, uanset hvorfor, at han ikke længere ønsker den tætte kontakt. Men fordi det ikke er mig, der har kunne styre den grænse, er jeg bange for, at jeg vil falde i igen.

At undgå ham på arbejde er en mulighed, men ikke noget jeg ville kunne gøre uden, at det bliver bemærket. Jeg ønsker derfor et redskab, der kan hjælpe mig til, at møde ham på et platonisk og høfligt plan samtidigt med, at jeg ikke skal frygte min tiltrækning til ham.

Jeg kan mærke, at jeg er klar til at komme videre, klar til at koncentrere mig om min familie og andre ting. Jeg har ikke følt mig klar før, fordi den her forvirring har fyldt mit hovede alle vågne timer. Jeg føler mig klar og derfor "lykkelig", da jeg føler, at det er ved at nå sin ende, men dog stadig bekymret. Jeg ønsker IKKE, at have de her følelser, jeg ønsker at komme videre, at se denne her kollega som et alm. menneske, jeg kan have en god faglig relation til og en alm., høflig omgang med.

Den aften der var fest og jeg blev "afvist", blev jeg ærgerlig og meget ked af det. Om morgenen, da jeg vågnede, følte jeg mærkeligt nok også en lettelse, vrede men lettelse.

Vreden har jeg ikke helt fundet ud af, hvad handler om. Jeg sov hos en veninde den nat efter festen. Om morgenen ringede jeg til min mand for at sige godmorgen og at jeg var på vej hjem. Da jeg hørte min mands stemme, kunne jeg mærke tårer og gråd i min stemme. Hvad betyder det? Har jeg følt skyld? Er det glæde over, at alt er godt igen? Det var som om det var glædes tårer. Jeg lod ham ikke mærke, at jeg var snøftet, men afsluttede blot samtalen hurtigt og glæder mig til at komme hjem til ham, en følelse jeg ikke har haft meget længe. Jeg var lettet, men stadig forvirret.

Hele det her år har jeg prøvet at tolke min situaition for værende en følelse af, at jeg har haft et behov for at blive begæret. Denne mand, jeg faldt for, ligner på mange måder min mand, i hvert fald af udseende og måske lidt af karakter. Begæret og vores fysiske samliv herhjemme har været meget på stand-by pga. min fortid. Jeg synes, jeg er gift med en meget flot og tiltrækkende mand med mange positive sider, men jeg har haft svært ved at finde begæret. Var jeg låst fast i et "ikke seksuelt forhold" til ham pga. angsten for at vise mig fra min seksuelle side? Hvorfor var det nemmere overfor en fremmed? (og ved nemmere mener jeg i mine tanker). Hvorfor har jeg haft svært ved at stoppe min flirt og sætte en passende grænse?

Hvorfor er jeg nu, til trods for, at jeg har været så fascineret af min kollega, glad for den "afvisning", jeg fik? Det er som om et nyt kapitel har åbnet sig i mit ægteskab, et kapitel hvor jeg kan begynde at være til stede i mit ægteskab, og arbejde på at finde begæret til min mand. Jeg vil rigtig gerne have hjælp til at lukke det andet kapitel nu.

Paradoksalt er jeg ikke ked af min erfaring og oplevelse, da det også på mange måder har gjort mig mere bevidst og givet mig selv lov til at finde mig selv, min seksualitet og kvindelighed, som jeg nu vil bruge med mere glæde ind i vores ægteskab.

Kan I hjælpe mig, på forhånd tak.

Anonym, 35 år


SVAR:

Kære kvinde

Tak for dit spørgsmål, som handler om, hvordan du håndterer din forelskelse i din kollega, når du samtidig er gift, og ikke ønsker at være utro mod din ægtefælle.

Din problematik kan være almengyldigt også for andre par, så tak fordi du skriver og for din åbenhed og ærlighed. Du skriver, at du har været gift i 11 år, og det har været op af bakke. Du fortæller, at du tidligere har været udsat for overgreb og at det seksuelle har været vanskelig i jeres forhold. Du har fået hjælp af en terapeut, hvor du har arbejdet med berøring. Men så sker det, at du bliver forelsket i en kollega og du bliver dybt tiltrukket af ham. Han er også gift, først viser han dig nærhed, men så afviser han dig og holder dig på en passende afstand. Denne affære er slut, allerede før den er startet. Du oplever en lettelse men også en vrede. Med denne hovedkulds forelskelse er du blevet opmærksom på noget i dit liv, som du ikke har tilladt dig at mærke, nemlig din seksualitet, lyst og behov.

Vigtigt at afstemme følelser med indre værdier

Jeg kan se, af det du skriver, at du allerede er godt på vej til forandring. Du skriver om denne lettelse, som du oplevede, da din affære ikke blev til noget. Jeg tror, det handler om dine indre værdier. Dine følelser fortæller dig, at du var ved at miste noget værdifuldt. Det er nemlig sådan, at vores følelser kan vi ikke altid stole på, at de vil os det bedste. Vores følelser fortæller os noget, som er vigtigt for os, men først når vi finder ud af, hvilke behov det handler om og får dem samstemt med vores værdier, kan vi handle, så det bliver godt for os.

At være gift er ikke en garanti for, at vi ikke kan få varme følelser for en anden eller blive forelsket. Som mennesker går vi jo ikke med lukkede øjne og skyklapper. Vi ser de mennesker, vi er sammen med, heldigvis. Men vi kan erkende vores følelser, og derefter bestemme os for, hvad vi vil gøre med de tanker og følelser, der går gennem vores hoved. Bestemme om vi tillader os at lade fantasier leve eller afviser dem. Med andre ord kan vi bestemme, hvordan vi vil handle på vores tanker og følelser. Her er det er vigtigt at kende sine værdier. Værdier kan f. eks. være familieliv, børn, at utroskab ikke er tilladt.

Sundt kollegaskab trods følelser kræver vilje

Hvordan være kollega med én, man er forelsket i og hvordan håndtere tiltrækningen af ham?

For det første skal du beslutte dig for, hvem du vil elske, og du fortæller, at du har valgt din mand. Det er den, du vælger, du må satse på at vise kærlighed og opmærksomhed. Dernæst må du sætte en grænse imellem dig og din kollega. Hvor tæt må han komme på dig? Hvor tæt kan du komme på ham? Sørg for at I ikke er alene. Lad sms og mails kun være af arbejdsmæssig karakter. Jeg tror ikke på en platonisk kærlighed, men en høflig samvær med ham. Overvej om du kunne arbejde i en anden afdeling eller få et andet arbejde. For hvad er vigtigst for dig? Dit arbejde eller din familie? For udvikles forelskelsen og det bliver til et seksuelt forhold, har det konsekvenser, og det giver sår. Sår kan tage år om at heles, og der vil altid være et ar. Utroskab er brud på ægtepagten, og det er ikke uden omkostninger. Det er derfor, jeg udtaler mig så kontant.

Fortæl din mand, at du ønsker at arbejde på jeres forhold

Jeg kender ikke dig, din mand eller din kollega. Men måske kan det hjælpe jeres forhold at sige til din mand, at du var lige ved at blive forelsket i en kollega, men at du valgte ham, og at du gerne vil arbejde for at jeres forhold bliver bedre, og spørge om han også vil være med til det. Din mand bliver måske jaloux, men når han ser, at du mener det alvorligt, vil det hjælpe ham. Du skal øve dig i at fortælle, hvad du gerne vil have og hvad du kan lide, så han ved, hvad der kan gøre dig godt. Han kan ikke gætte det. I kan hente hjælp fra bøger, tage på ægteskabskursus eller til parterapeut. Sex er et vigtigt kit i et samliv, og du skriver, at jeres sexliv er på pause. Så jeg er ret sikker på, at din mand er med på forandringer i jeres samliv. Du kan læse meget mere om dette i artiklen Utroskab og på hjemmesiden Parvis.

Vi får ikke alle vore behov opfyldt

Samspil imellem os mennesker er spændende, og lige pludselig finder vi ud af, at et andet menneske får noget vigtigt frem i mig, og som er værdifuldt for mig. Vores ægtefælle kan ikke opfylde alle vores behov, og det er utopi at tro, at vi kan få opfyldt alle vore behov! Men vi kan øve os i at fortælle den anden, hvad der kan gøre os godt. Og så er det op til vores ægtefælle, om han/ hun er i stand til at give det. Måske er det muligt - især hvis mit ønske ikke bliver hørt som et krav hos den anden.

Jeg håber, der er noget i det, jeg skriver, som kan give dig nye vinkler på hvad du skal gøre, og at det lykkes jer at få noget nyt ind i jeres ægteskab.

Med kærlig hilsen Erna Nielsen


Erna Nielsen

Skrevet af:

Erna Nielsen

diakon, familieterapeut

adamogeva.dk

Annoncer