Hvordan acceptere andres personlighed og ikke være jaloux?

Vis spørgsmål

Halløj! :) Jeg er en pige på 17 år og går på en kristen efterskole, hvor jeg omgåes med mennesker hver dag. Jeg har fungeret godt socialt alle mine skoleår (undtaget sidste år hvor jeg var på en anden efterskole, det var det værste år) men i hvert fald, jeg er ikke den generte, kan jeg i hvert fald godt sige, og samtidig øver jeg mig meget på at give plads til andre.

De problemer, jeg nu vil fortælle om, HAR jeg indirekte prøvet at snakke med andre om, men der er ikke nogen, der kan sætte sig ind i, at jeg tænker sådan, da de mener, at jeg er en meget glad, udstrålende og spøjs pige. I år er jeg bl.a. også i den proces, hvor jeg er ved at finde ud af, hvem jeg er og acceptere det!

Jeg synes, folk er så gode til at acceptere hinandens personligheder her.. Men det er jeg OVERHOVEDET ikke! Jeg har fundet mig en utrolig dejlig veninde her på efterskolen og føler mig velsignet over at have hende, da jeg ikke fandt nogle venner overhovedet året forinden på den anden efterskole. Nogle gange kan min veninde godt være meget højtlarmende, mere end mig selv, og ja, nogle gange kan der bare godt være ting ved hende, og ved andre for den sags skyld, der irriterer mig så inderligt meget. I starten tænkte jeg: "Det skal de nok vænne sig af med" Men det er så småt begyndt at gå op for mig at NEJ, de vænner sig ikke af med det, for det er deres personlighed at være sådan og gøre de ting, de gør. Det har jeg VIRKELIG svært ved at acceptere! og jeg føler ikke, at jeg kan bilde mig ind ikke at gøre andet. Og ikke nok med det, driller jalousi mig også rigtig meget. Jeg er jaloux når mine venner hygger sig uden mig, (måske har det noget at gøre med, at sidste år blev jeg meget forladt af mine venner, "skiftet ud". Så når de hygger sig sammen uden mig, på min nye efterskole, hvor jeg har det godt, kan jeg godt blive bange for, at de ikke mere har lyst til at være sammen med mig).

 

Så alt i alt, jeg har svært ved at være glad på andres vegne, når de oplever glæder, og drives derfor meget af en voldsom jalousi. Udover det, bliver jeg også nemt irriteret over andres personligheder. Hvad skal jeg gøre for at acceptere min ven(ners) personlighed? Hvad skal jeg gøre for at glæde mig på andres vegne?

 

HJÆLP!

Louise, 17 år


SVAR:

Kære Louise

Tak for din henvendelse. Det er dejligt at høre, at du nu igen er kommet på en skole, hvor du har det godt. Det er vigtigt at være i et miljø, hvor man trives. Ikke mindst i ungdomsårene, hvor langt de fleste er ved at finde ud af, hvem de er og at acceptere det! – som du så godt udtrykker det. Det er ikke en let proces, men jeg synes, det lyder til, at du på rigtig mange måder er godt på vej, selvom du selv synes, det er svært, og at der på nogle områder er langt vej igen.

Dine udfordringer

Du nævner to helt konkrete udfordringer, som du kæmper med. Du har svært ved at acceptere dine venners personligheder, og du har grundet jalousi svært ved at glæde dig på andres vegne. Jeg må sige, at jeg er ret imponeret over, hvor præcist du kan beskrive dine udfordringer. Det viser mig, at du virkelig har gjort dig mange tanker allerede. Du har en rigtig god erkendelse af dine udfordringer, og det er rigtig godt, for din erkendelse er det første vigtige skridt mod en ændring af dine tanker og adfærd. Med denne erkendelse kan du gøre noget ved udfordringerne, i stedet for at udfordringerne får lov at gøre noget ved dig.

Og det er netop det, du gerne vil have svar på: Hvad du kan gøre for at blive bedre til at acceptere andre, og hvad du kan gøre for at blive bedre til at glæde dig på andres vegne. Der findes ikke nogle hurtige og lette løsninger på dine udfordringer – havde der været det, så tror jeg allerede, at du havde fundet frem til løsningerne.

Accept af andre

Andres personligheder kan nogle gange irritere dig, og du har svært ved at acceptere, at dine venner er, som de er. Først tænkte du, at du kunne ændre på dine venner, men det er nu gået op for dig, at det kan du ikke. De er, som de er. Dette er et vigtigt skridt. Du ved nu, at du bliver nødt til at acceptere dem, som de er – også når deres opførsel irriterer dig. Jeg tror, at det er langt mere almindeligt, end du regner med, nogle gange at blive irriteret over andres (også gode venners) opførsel. Ingen er jo perfekte. Heller ikke dine venner. Så nogle gange vil vennerne gøre ting, som man ikke er enig med dem i, eller som man måske lige frem synes er dumt, ulækkert eller lignende. I mange andre situationer er vennerne derimod sjove og gode at snakke med, og man har måske mange fælles interesser. Sådan er det med venskaber. Venskaber indeholder meget godt, og venner er dejlige, men de er som alle andre mennesker ikke perfekte, og derfor vil deres opførsel i nogle situationer irritere os, eller vi vil på anden måde være uenige med dem. Alligevel vælger vi at være venner med dem. Fordi de negative sider opvejes af alt det positive i venskabet.

Så i mange tilfælde tror jeg, at løsningen på dine udfordringer er (at lære) at acceptere, at dine venners opførsel lige nu irriterer dig, og at det er helt ok, at du føler sådan.

Den positive side

Jeg fornemmer imidlertid også et ønske hos dig om at blive bedre til at tænke mere positivt om dine venner og deres opførsel. Derfor vil jeg også give dig et andet råd, som du måske kan finde hjælp i. ”Negative” personlige egenskaber har som regel en anden mere ”positiv” side. Er man stædig, er man således også udholdende, og på samme måde kan det at være ”larmende og livlig” samt ”tankeløs og spontan” også ses som henholdsvis negative og positive beskrivelser af de samme egenskaber.

Så når dine venners opførsel irriterer dig, kan du prøve at se, om du kan finde den mere positive side/beskrivelse af deres opførsel. Når din veninde er højrøstet, kan det fx måske hjælpe dig i stedet at tænke på, at hun er en livlig pige med en god energi.

At glæde sig på andres vegne

Det kan være rigtig svært at glæde sig på andres vegne, hvis man samtidig føler, at man selv er gået glip af noget. Også det er altså meget naturligt. Du har netop været igennem en periode af de liv, hvor du ikke har følt dig accepteret, og hvor du har manglet tætte venskaber, og derfor er du lige nu ekstra sårbar. Der skal ikke så meget til, før du bliver usikker på, om de andre har lyst til at være venner med dig. Heldigvis er du nu på en skole, hvor du gang på gang får lov at opleve, at de andre accepterer dig og gerne vil være sammen med dig. Derfor er mit råd til dig, at du finder nogle konkrete eksempler fra din hverdag på, at dine venner har lyst til at være sammen med dig og godt kan lide dig som den, du er. Disse eksempler skal du så hente frem i tankerne, når de andre hygger sig uden dig, og du oplever jalousien og bliver bange for, at de ikke gider dig mere. Med andre ord skal du bruge disse eksempler til at modbevise jalousien og tvivlen på din status i vennekredsen, når du oplever usikkerheden. Når først du bliver mindre usikker på, om de andre kan lide dig, tror jeg også, at du lige så langsomt vil få lettere ved at glæde dig på deres vegne.

Processen vil tage tid

Det tager tid at ændre tankemønstre mm., så vær tålmodig og vær ikke for hård ved dig selv, når din irritation og jalousi dukker op. Accepter, at du har disse følelser, men husk også på, at du er så meget andet end disse følelser. Dine venner omtaler dig jo som en glad og spøjs pige med en god udstråling, og det er garanteret langt fra de eneste positive egenskaber, du har. Jeg oplever dig i hvert fald også som en meget ærlig og eftertænksom pige, der tænker på andre end sig selv.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig videre i processen med at finde og acceptere dig selv – så vil du også få lettere ved at acceptere andre.

Jette 


Jette Bak Pedersen

Skrevet af:

Jette Bak Pedersen

Psykolog

adamogeva.dk

Annoncer