Hvad stiller jeg op med min 19 år gamle forelskelse?

Vis spørgsmål

For 19 år siden gik jeg i klasse med Y (han 17 år og jeg 18 år). Af mange årsager blev vores store interesse for hinanden ikke til mere end en tur i Tivoli og et kys eller to. Vi så hinanden igen i 2000 til noget klasse reunion, hvor jeg var gift og lige blevet mor. Vi tales ikke meget sammen - men jeg tænkte tit på Y.

Da Facebook kom frem i DK, søgte jeg tit på Y’s navn og en junidag i 08, fandt Y mig på FB. Jeg var stadig gift og mor til to piger - dog var mit ægteskab ikke lykkeligt og jeg blev skilt kort tid efter. Y skrev, hvor meget han havde savnet mig og om vi skulle mødes. Vi mødtes nogle gange i 08 og der var helt sikkert følelser fra begge og en enkelt gang i 2009 endte vi med at sidde og kysse hinanden ellers har det ikke været nogen fysisk kontakt. Da jeg boede langt væk fra Y i '10, talte vi kun i mobil eller over FB, hvor Y fortalte tit, at han savnede mig.

Da jeg i foråret '11 mødte en anden, sad jeg og skrev sammen med Y, som håbede, at jeg ville blive lykkelig, men samtidig spurgte mig, hvad der skulle blive af ham uden mig. Det forhold holdt ikke og i maj 11 var jeg ude og køre på motorcykel med Y og hver gang vi stoppede nussede Y mine hænder og vi talte meget om, at vi måske gerne ville mere, men altid pakket lidt ind. Jeg skrev et par gange med Y og han mødte i juni 11 begge mine piger, da han kom på et kort visit.

Jeg mødte Y igen i sep. 11, hvor jeg tog hjem til ham meget tidligt søndag morgen. Vi sad ude i haven og så på stjerner. Y sad med mig på skødet og holdt om mig. Bagefter tændte Y op i brændeovnen og vi lå på en madras og sov sammen der. Igen uden anden kontakt end at holde om hinanden og putte. Da Y’s ven kom på besøg, var Y hele tiden i nærheden og nussede mig i nakken, tog mig på skødet osv, selvom hans ven var der. Vi skrev efterfølgende en del sammen på FB og pr. sms og jeg blev inviteret med i sommerhus sammen med Y og en af Y’s venner.

Vi var af sted for en uge siden og vi havde en hyggelig weekend, hvor vi sov sammen hver nat - dog igen uden at lave andet end at putte og holde om hinanden. Y sagde dog til mig, at forhold der startede som venskab holdt længere end forhold, hvor man ikke kendte hinanden.

Jeg er SIKKER på. at der er følelser i det her, men vi taler aldrig om det, når vi er sammen. Det er som om, vi bare vil være tæt uden at sige så meget, men jeg er stadig lige så forelsket i Y, som for 19 år siden og jeg vil meget gerne mere. Jeg ved godt, at vi begge har haft liv i mellemtiden og vi begge har vores dæmoner.

Jeg skrev inden turen i sommerhuset, en besked til Y på FB om, at jeg holdt ufatteligt meget af ham (jeg kan jo ikke skrive til ham, at jeg elsker ham). Jeg har ikke hørt fra ham siden den weekend i sommerhuset og i dag skrev jeg en lang sms til Y, om hvordan jeg har det og at jeg blev nød til at være ærlig og sige, hvordan jeg har det med ham - selvom jeg nu sidder og fortryder lidt. Jeg er meget bange for at miste Y, da jeg virkelig nærer meget stærke følelser for ham, men jeg kan heller ikke leve i uvished om hans følelser. Y svarede mig ikke på min besked på FB eller på min sms og nu vil jeg høre, hvad jeg skal gøre. Lade ham være? For jeg vil ikke presse ham eller hvad gør jeg?

Jeg føler og jeg er sikker på at Y har det på samme måde (uden han siger det med ord), at han føler sig tiltrukket af mig på sammen måde - ikke kun fysisk, men på en underlig samhørig psykisk måde og jeg kan ikke forklare mine følelser for ham, andet end at Y får mig til at føle mig tryg og sikker sammen med ham og at jeg bare har lyst til at være tæt på ham.

Syntes det her er frygtelig svært, især fordi jeg jo ikke må presse ham - men igen jeg bliver nød til at vide, om jeg skal se ham som ven eller om han vil mere?

Hvad skal jeg gøre nu?

Miss B, 36 år


SVAR:

Kære Miss B

Mange tak for din mail.

Du spørger, hvad du skal gøre….

Ud fra det, jeg kan se af din mail, mener jeg, at du har grebet det an på den rigtige måde - nemlig at fortælle Y, hvad du føler. Så er det ikke noget med, at han kan være i tvivl om, hvordan du har det i forhold til ham. Nu har han det sort på hvidt.

Faren ved at åbne sig kan være, at de følelser, som man kan have for den anden, ikke er gengældt på samme måde. Til gengæld er der mulighed for at få en afklaring.

Lykken kan også være, at følelserne bliver gengældt, og så er det, at en ny rejse sammen kan starte.

Vigtigt at være åben og ærlig

Du oplever, at være i en meget usikker situation, idet han ikke har reageret på din mail/sms.

Du skriver, at du jo ikke kan skrive til ham, at du elsker ham.

Hvad er grunden til det? Er det fordi, at du ikke elsker ham? Hvis ikke - er et venskab så ikke nok? Eller hvad er det, du gerne vil?

Jeg mener, at hvis et forhold skal lykkes, er det af stor betydning, at I ser vigtigheden af at kunne fortælle hinanden, hvad I føler. Både hvad I føler for hinanden og hvad I gør ved hinanden. Det gælder både de glædelige, men også de svære følelser. Det er ikke let at gøre i det virkelige liv, men øvelse gør mester.

Forhold ændrer sig

Du skriver, at du ikke kan leve i uvished.

Lige meget om du kontakter ham eller ej, vil jeres forhold ikke være helt det samme som før.

Jeg tror, at enten ender det med, at I kommer tættere på hinanden - får et kæresteforhold eller også sker der det, at der kommer mere afstand imellem jer. I mange tilfælde, hvor man har stærke følelser over for en anden, men de ikke er gengældt, så kan det være meget svært at være i det følelsesmæssigt. Det kan være rigtig svært at være i det - ikke at kunne få den, man elsker (men jeg ved jo ikke, om du elsker Y).

Få en afklaring

Jeg tror, at hvis Y ikke har reageret, så er tiden nu moden til, at du går hele vejen og fortæller ham, hvis du elsker ham. Fortæller, at du elsker ham og at du har brug for, at han reagerer på det, du har fortalt/skrevet til ham. At det vil betyde rigtig meget for dig, hvis han vil fortælle dig, hvad han tænker, og hvilke følelser han har for dig.

Ja, der er en risiko for, at følelserne ikke er gengældt, og det vil være meget hårdt, men så har du fået en afklaring. Måske er han også usikker og tør ikke fortælle dig om sine følelser over for dig? Det ville jo være trist, hvis I begge vil hinanden, men der er ingen af jer, der tør dele det med den anden. Derfor er det godt at få rene linjer. På den måde ved I jo begge, hvad I kan regne med, selv om det på ingen måder er let.

Du skriver, at du ikke må presse ham. Du kan jo skrive, hvad du har brug for - netop en afklaring. Ikke noget med at han skal, men at du har brug for at få at vide ………….

Jeg håber. at du kan bruge noget af svaret, og at der kommer en afklaring på din situation.

Med venlig hilsen Dennis


Dennis Hansen

Skrevet af:

Dennis Hansen

pædagog/diakon og psykoterapeut

adamogeva.dk

Annoncer