Hvad skal jeg gøre, når min kæreste tvinger mig til sex?

Vis spørgsmål

Hjælp mig, jeg kan ikke lide sex. Hvad skal jeg gøre, min kæreste tvinger mig til det s;

15 år og på efterskole


SVAR:

Kære 15-årige

Jeg har lyst til at svare kort og klart på dit brev.

Du skal ikke have sex, når du ikke kan lide det.

At være klar til sex afhænger af rigtig mange faktorer. Når man er 15 år, så er det juridisk set lovligt at have sex. Men det er ikke sikkert, at man er klar til det psykisk. Sex hører til i et trygt forhold, hvor man kender hinanden rigtig godt. Her på Adamogeva mener vi, at sex hører hjemme i et fast forhold, hvor man har kendt hinanden igennem længere tid.

Når man er så ung, som du er, så er der faktisk mange, der endnu slet ikke er klar til at udforske den del af livet. Du skriver ikke, hvor gammel din kæreste er. Uanset hans alder så må han ikke tvinge dig til det. Men måske er han ældre end dig, og har derfor lettere ved at presse dig.

Jeg synes, du skal sige nej til sex og sige, at du ikke vil overhovedet.

Hvis det betyder, at han ikke vil være sammen med dig, så skal du forlade ham, så er han ikke værd at være sammen med. Hvis ikke han vil respektere dine grænser på dette område, så vil han måske heller ikke respektere dig på andre områder.

Din kæreste MÅ IKKE tvinge dig til sex.

Derudover er det ikke lovligt at tvinge et andet menneske til sex. Det er simpelthen ulovligt, og han gør faktisk noget strafbart.

Spørgsmålet er, om du får sagt tydeligt fra. Får du markeret dig godt nok, eller kan han tro, at du godt vil og har lyst?

Du kan måske også finde hjælp i at læse lidt forskelligt her på siden - læs det evt. sammen med din kæreste, så I kan få en snak om, hvad I vil med jeres sexliv:

Schyy…..jeg er jomfru!

Jo tættere jo bedre – med omtanke

Pas godt på dit sexliv

Sex og følelser

Værd at vente på

Læs også svaret til drengen, der står i lidt samme situation, som din kæreste:

Hvad gør jeg når min kæreste ikke vil have sex?

Tal med én om det.

Du skriver, du går på efterskole. Jeg vil råde dig til at tale med en lærer om dit problem.

Hvis han går på skolen, skal det jo stoppes. Hvis ikke så kan det alligevel være, at der er én på skolen, der vil kunne hjælpe dig og støtte dig til at holde fast i, at du ikke vil have sex.

Det er rigtig vigtig for dit liv fremover, at du sætter grænser og ikke lader dine grænser overskide. Vigtigt at du lærer at mærke dig selv og lærer at tage hånd om dine grænser.

 

Venlig hilsen

Steen Kruse


Steen Kruse

Skrevet af:

Steen Kruse

Parterapeut, afdelingsleder på Center for Familieudvikling

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK