Hvad gør jeg med min mistillid?

Vis spørgsmål

Jeg kom sammen med den her fyr for ca. 4 måneder siden. Lige fra starten har jeg bare haft en eller anden dårlig mavefornemmelse. Jeg havde ikke rigtigt tillid til ham og troede, han var en player, fordi jeg selv synes, at han var over mit standard og havde mange flotte pigeveninder og mange likes på facebook og insta. Dette gjorde mig utryg, men jeg prøvede alligevel. I slutningen af vores forhold, begyndte han mere og mere at like billeder af piger på facebook og insta og var hele tiden online og jeg havde derfor en fornemmelse af, at han gjorde noget bag min ryg.

Det gik så galt, at jeg i sidste ende kiggede i hans beskeder og opdagede, at han skrev meget med en pige med hjerter og kyssesmileyer, Men de blev ved med at kalde hinanden for besties osv, og derudover kaldt han en af hans bedste veninder for skat, hvilket han på et tidspunkt har sagt, at han ikke kalder andre end mig.

Den sidste uge, vi var kærester, havde jeg så opdaget, at han havde gjort sådan, at det kun er ham, der kan se, at han er i et forhold på facebook. Og der gik grænsen for mig, da jeg konfronteret ham med det, sagde han, at han ikke vidste, hvad jeg snakkede om og benægtet det. Og så slog vi op, han sagde at han ikke havde flere følelser for mig længere.

Historien er desværre ikke slut endnu, tre uger senere skriver han, at han savner mig og skal give ham en chance til. Ja jeg er desværre måske alt for godhjertet og tog ham tilbage, selvom jeg egentlig var kommet over ham. Og nu går det egentlig fint, jeg kan mærke, at han værdsætter mig mere og bliver ved med at sige, at han er glad for mig osv. Men problemet at jeg stadige går rundt med den der dårlige mavefornemmelse, som om han stadig skjuler noget for mig. Og ja jeg ved godt, at jeg er et dårlig menneske, men jeg blev nødt til at finde ud af, om han skjulte noget for mig og sagde til mig selv, at hvis der ikke var noget, ville jeg aldrig kigge i hans beskeder igen og stole fuldt ud på ham. Jeg fandt så ud af, han havde skrevet til en pige, at hun var ret lækker på hendes profilbillede, men det lød ret venskabeligt. (og det var mens jeg havde givet ham en chance til). Derudover var der også en besked fra en pige, som spurgte, om han var alene og vågen, og en som spurgte, om han ville med hjem fra byen. Allesammen havde han telefon nr på.

Synes bare jeg har opdaget om mange ting, som ikke rigtigt passer med det, han siger. Det virker lidt som om, han hele tiden har brug for beskæftigelse fra piger og ikke kan finde ud af at afvise piger. Han har selv sagt, at han ikke er en player, og han har kun været sammen en. Men med det, jeg har opdaget, virker det bare som om, han knalder fra højre og venstre og derfor mangler ikke nogen at have sex med. Men så forstår jeg bare ikke, hvorfor han gerne vil have mig tilbage.

Er jeg alt for godhjertet og burde bare droppe ham, eller overreagerer jeg og bare skal smide mig ud i det og stole 100% på ham?

Emma, 19 år


SVAR:

Hej Emma

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg forstår din frustration over at være i et forhold, hvor du ikke føler, at du kan stole på din kæreste. Jeg vil forsøge at give dig nogle inputs, som du forhåbentligt kan bruge i dine videre overvejelser.

Der skal to til at skabe tillid

Du spørger, om du bare skal kaste dig ud i det og stole 100% på ham. Tillid er noget af det mest grundlæggende i alle tætte relationer og særligt i det romantiske kærlighedsforhold, hvor man på mange måder giver sig hen til hinanden. Jeg ved ikke, om du har prøvet det, men en klassisk team-building øvelse er, at man går sammen to og to, og hvor man på skift skal lukke øjnene og læne sig bagover, hvor den anden skal gribe den faldende. Det kræver meget overvindelse og en masse tillid til, at den anden griber en. Min pointe er: det er ikke nok at beslutte sig for at have tillid, det kommer an på, hvem du skal have tillid til. Der skal altså to til at skabe den tillid, der er nødvendig for et godt og sundt forhold.

Kæresteforhold forpligter

Hvis du besluttede dig for, at du fra nu af ikke vil tvivle det mindste på ham, tror jeg ikke, der ville gå ret længe, før tvivlen alligevel ville komme snigende. Hvorvidt du føler dig elsket og værdsat og føler dig som den eneste pige i hans univers er ikke noget du kan tvinge frem, men det er noget, han skal vise dig ved den måde, han er overfor dig og andre på.

Verden ville være langt mindre kompliceret, hvis vi var sådan indrettet, at så snart vi havde forelsket os, blev vi blinde overfor alle andre. Sådan er det desværre ikke (bortset fra nogle måneders stormfuld forelskelse), og derfor har vi opfundet kæresteforholdet, som er en gensidig aftale om, at to for en tid forpligter sig på hinanden for at se, om der er grundlag for, at det kan føre til noget mere. Dermed bliver man ikke blind for andre søde og smukke kvinder, men i respekt for den, man har valgt at danne par med, holder man sig selv fra at udbygge de forhold ved at flirte med andre.

Tal om gensidige forventninger og grænser

Man kan så have forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at flirte, og hvor grænsen går. Det er derfor vigtigt, at I får talt sammen om, hvad I tænker om det. Som jeg læser det, du skriver, har du flere gange forsøgt at sige, hvad der gør dig ked af det. Måske har han brug for, at du gør det endnu mere klart for ham, hvad du anser for at være flirt med andre, og hvad det gør ved dig. Ud fra det du skriver lyder det bare ikke til, at han går ind i dialogen om, hvornår flirten er for meget, men at han i stedet benægter.

Dér, hvor dialogen stopper, og det ikke er noget gensidigt forhold, hvor I lytter til hinandens grænser, men hvor den ene part føler, at han/hun bliver nødt til at tilpasse sig den anden, stopper forholdet med at vokse. Hvis du meget klart har fortalt, hvor din grænse for flirt går, og han bliver ved med at træde på dig og dine grænser ved at overskride dem, er det ikke sundt for dig at blive i det forhold. Så er det ikke det samme, I vil med forholdet, og dermed er der ikke grundlag for at fortsætte.

Jeg håber, at du kan bruge disse inputs i dine videre overvejelser. Det vigtigste er, at du passer på dig selv og giver dig selv lov til at sige fra, når du føler at dine grænser bliver overskredet.

Mvh Mikkel


Mikkel Lindeskov

Skrevet af:

Mikkel Lindeskov

Psykolog

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK