Hvad gør jeg med forvirring og sorg, efter vi slog op?

Vis spørgsmål

Hej

Det er sådan, at jeg her for ca. en måned siden slog op med en fyr, jeg stadig elsker. Vi havde været sammen i 8 måneder. Jeg har indtil i går holdt fast i håbet om, at han stadig havde følelser for mig, eftersom der var en masse tegn. Vi har slået op før, hvor det var i frustration, hvor vi hurtigt fortrød. Vi har haft en masse skænderier om næsten alt, med andre personer der spillede ind i vores liv, b.la med jalousi, netop fordi vi elskede hinanden så meget. Han var fx roomie med en, jeg havde meget med at gøre, praktisk talt min bedste ven. Vi lavede alt sammen; det var han meget jaloux over. Jeg ved, jeg har betydet rigtigt meget for ham, eftersom han har haft det svært, før han kom på efterskole, og før han mødte mig.

Efter han har slået op med mig, er han selv virkelig, virkelig nede, og jeg prøver jo desperat at få ham til at se, hvad han har gang i. Tror aldrig jeg har set en person så trist. Jeg skulle jo hente mine ting, og jeg prøvede igen at snakke det ud med ham, men han står fast. Han finder ud af, jeg ingenting spiser og sikrer sig så, at jeg gør. Jeg tror, han er ligeglad med mig, men det er han virkelig ikke; det skrev han også.

To uger senere skriver jeg så, om vi ikke skal finde ud af det, og svaret lyder: “Det ved jeg ikke ...” På det tidspunkt vidste han stadig ikke, om han elskede mig, eller om han havde lyst til at være sammen med mig, hvilket jo giver mig håb. Jeg tilbyder mig til ham i alle former; jeg tilbyder, vi kan starte helt forfra; jeg tilbyder praktisk talt alt. Men nej. Ingenting. På et tidspunkt får jeg nok og skriver, at jeg hader ham, at jeg fortrød alt, og at han aldrig skal kontakte mig igen. Jeg sletter ham som ven på facebook, snapchat, whatsoever. Jeg tager så kontakt til ham igen – dum som jeg er – hvor jeg har skrevet en laaaang besked om, hvor ked af det jeg var, og hvor jeg også på en måde takkede ham. Han har ikke engang læst den.

Han er totalt afvisende over for mig: “Hvorfor skriver du til mig?” “Du går mig på, stop med at skrive!” “Jeg vil ikke have noget med dig at gøre!” osv. Jeg ved, han skriver sådan, fordi han er dybt irriteret over det jeg skrev, at jeg nu fortryder, og at jeg slettede ham som ven. Nu gad han bare ikke mere. Jeg skrev det kun, fordi jeg har hørt, han hænger op og ned af alle piger, især én. Om det er en slags hævn for, jeg var venner med hans roomie, ved jeg ikke.

Jeg har også sagt til ham, at først når han kan sige, han ikke elsker mig mere, giver jeg op. Jeg skrev så til ham igår, om han kunne sige det, så skrev han ja. Og jeg sidder og er sønderknust. Men problemet er, at jeg spurgte ind til hende pigen, og der var ingen følelser der, sagde han. Jeg forstår ikke, at det kunne tage ham en måned at sige det!

Jeg spurgte min bedste ven, om det er sandt. Han tror, min eks lyver. Det er svært at forklare ... Jeg tror, det er fordi, min eks-kæreste er bange, nok mindst lige så bange som mig. Fordi vi begge er blevet såret så meget. Jeg tror, at hvis han kun så mig og ikke fortiden eller problemerne, så ville det se anderledes ud.

Hjælp! Jeg er ved at gå helt i stykker.

C, 16 år


SVAR:

Kære C, 16 år

Mange tak for dit brev. Som jeg kan læse, er det virkelig svært for dig lige nu, og det forstår jeg godt!

Jeg vil prøve at forklare lidt om, hvad der sker i hovedet og kroppen, når man kommer i sorg over et brud. Så må du se, om det overhovedet passer på dig.

Du er både tanker, krop og følelser

Når du er mellem 13 og 25 år, sker der meget med din identitet. Den måde, de fleste mennesker finder deres identitet på, er igennem andre mennesker. Man spejler sig og prøver ting af. Man finder sine gode og svage sider i mødet med andre mennesker. Ofte mærker man, at følelserne sidder i kroppen, og man kan helt fysisk blive syg eller utilpas, hvis der sker noget skidt. Samtidig kan man mærke i kroppen, når man bliver glad, forelsket m.m. Det er helt naturligt, og vi kan lære både vores psyke og vores krop bedre at kende.

Kæresten er den, der kommer tættest på

Når man finder sig en kæreste, får den person lov til at komme tættere på, end andre personer gør. Som tiden går, kommer man tættere og tættere på hinanden, og efter et halvt år begynder forelskelsen at aftage, og man begynder at snakke om kærlighed. På det tidspunkt har man en fornemmelse af, at den person, man er sammen med, er den, der kender en allerbedst. Det er også her, det begynder at blive meget sårbart, fordi man også begynder at se hinandens fejl og mangler.

Det gør ondt at slå op – og du kan lære af det

Når der sker et brud, kommer der ofte en følelse af, at man har mistet noget meget værdifuldt. Måske får man den fornemmelse, at man har mistet lidt af sig selv. Og det er meget rigtigt. For når man er i et forhold, giver man noget af sig selv.
Du har været der for ham, lyttet til ham, når han havde det svært. Hjulpet ham og forsvaret ham, når nogen måske ikke var enig med ham. Du har grinet, fjollet og sikkert givet ham kys som kærlighedstegn. Han har givet dig omsorg, hjulpet dig med ting, ingen anden har kunnet. Alt dette har I gjort i kærlighed til hinanden, og nu er det væk.

Jeg tænker, når jeg læser dit brev, at der må have været en god grund til, at I er gået fra hinanden, og den grund, tænker jeg, er vigtig at se noget på. Hvad var det, der gjorde, at det gik, som det gik? Jeg tænker ikke, du skal ind og finde fejl og finde alle de dårlige ting. Men mere finde ud af, hvorfor gik det, som det gjorde? Hvorfor havde du den fornemmelse af, at nu skulle det være forbi? Og måske med tiden finde ud af, hvad du kan lære af det?

Tid til at sørge og hjælp til at komme videre

Det er helt naturligt, at man efter et brud bliver ked af det, får svært ved at spise osv. Man er i sorg over at have mistet et menneske, man holdt utroligt meget af. Og det tager tid at komme over. Hver gang man kommer i kontakt med det menneske, bliver man mindet om, hvor ondt det faktisk gør inde i en.

Så mit råd til dig er, at du ikke kontakter ham i et stykke tid. Måske en måned eller mere. Når du tænker på ham, så lad dig tænke tankerne til ende. Giv dig selv lov til at græde og være forvirret. Snak gerne med en god veninde om det og fortæl det gerne igen og igen.

På et tidspunkt, måske om et par uger, måske om længere tid, det ved kun du, er det godt at begynde at tænke over alle de ting, du er taknemmelig for. En mulighed kunne være, at du hver aften, inden du går i seng, giver dig selv ro til at få skrevet fem ting ned, som du er taknemmelig over. Ting, som du i din hverdag og dit liv er taknemmelig over.

Endnu engang mange tak for dit brev. Jeg håber, du kan bruge noget af svaret.

Her er lige nogle links til andre artikler eller svar, som måske kan hjælpe dig.

Kærestesorg

Mvh Lene


Lene Rønne Pedersen

Skrevet af:

Lene Rønne Pedersen

Familie- og musikkonsulent i Indre Mission

adamogeva.dk

Annoncer