Kære C, 16 år
Mange tak for dit brev. Som jeg kan læse, er det virkelig svært for dig lige nu, og det forstår jeg godt!
Jeg vil prøve at forklare lidt om, hvad der sker i hovedet og kroppen, når man kommer i sorg over et brud. Så må du se, om det overhovedet passer på dig.
Du er både tanker, krop og følelser
Når du er mellem 13 og 25 år, sker der meget med din identitet. Den måde, de fleste mennesker finder deres identitet på, er igennem andre mennesker. Man spejler sig og prøver ting af. Man finder sine gode og svage sider i mødet med andre mennesker. Ofte mærker man, at følelserne sidder i kroppen, og man kan helt fysisk blive syg eller utilpas, hvis der sker noget skidt. Samtidig kan man mærke i kroppen, når man bliver glad, forelsket m.m. Det er helt naturligt, og vi kan lære både vores psyke og vores krop bedre at kende.
Kæresten er den, der kommer tættest på
Når man finder sig en kæreste, får den person lov til at komme tættere på, end andre personer gør. Som tiden går, kommer man tættere og tættere på hinanden, og efter et halvt år begynder forelskelsen at aftage, og man begynder at snakke om kærlighed. På det tidspunkt har man en fornemmelse af, at den person, man er sammen med, er den, der kender en allerbedst. Det er også her, det begynder at blive meget sårbart, fordi man også begynder at se hinandens fejl og mangler.
Det gør ondt at slå op – og du kan lære af det
Når der sker et brud, kommer der ofte en følelse af, at man har mistet noget meget værdifuldt. Måske får man den fornemmelse, at man har mistet lidt af sig selv. Og det er meget rigtigt. For når man er i et forhold, giver man noget af sig selv.
Du har været der for ham, lyttet til ham, når han havde det svært. Hjulpet ham og forsvaret ham, når nogen måske ikke var enig med ham. Du har grinet, fjollet og sikkert givet ham kys som kærlighedstegn. Han har givet dig omsorg, hjulpet dig med ting, ingen anden har kunnet. Alt dette har I gjort i kærlighed til hinanden, og nu er det væk.
Jeg tænker, når jeg læser dit brev, at der må have været en god grund til, at I er gået fra hinanden, og den grund, tænker jeg, er vigtig at se noget på. Hvad var det, der gjorde, at det gik, som det gik? Jeg tænker ikke, du skal ind og finde fejl og finde alle de dårlige ting. Men mere finde ud af, hvorfor gik det, som det gjorde? Hvorfor havde du den fornemmelse af, at nu skulle det være forbi? Og måske med tiden finde ud af, hvad du kan lære af det?
Tid til at sørge og hjælp til at komme videre
Det er helt naturligt, at man efter et brud bliver ked af det, får svært ved at spise osv. Man er i sorg over at have mistet et menneske, man holdt utroligt meget af. Og det tager tid at komme over. Hver gang man kommer i kontakt med det menneske, bliver man mindet om, hvor ondt det faktisk gør inde i en.
Så mit råd til dig er, at du ikke kontakter ham i et stykke tid. Måske en måned eller mere. Når du tænker på ham, så lad dig tænke tankerne til ende. Giv dig selv lov til at græde og være forvirret. Snak gerne med en god veninde om det og fortæl det gerne igen og igen.
På et tidspunkt, måske om et par uger, måske om længere tid, det ved kun du, er det godt at begynde at tænke over alle de ting, du er taknemmelig for. En mulighed kunne være, at du hver aften, inden du går i seng, giver dig selv ro til at få skrevet fem ting ned, som du er taknemmelig over. Ting, som du i din hverdag og dit liv er taknemmelig over.
Endnu engang mange tak for dit brev. Jeg håber, du kan bruge noget af svaret.
Her er lige nogle links til andre artikler eller svar, som måske kan hjælpe dig:
Kærestesorg
Kærestesorg – hvorfor er han så kold overfor mig?
Skal jeg kæmpe for kæresten eller komme videre?
Mvh Lene
