Hvad gør jeg for at vinde ham igen?

Vis spørgsmål

Min kæreste har slået op efter næsten 2 år. Problemet var nok, at jeg klæbede for meget til ham, og han ville ha´ mere tid til sine venner. Så det blev til for meget brok fra min side. Men han håber stadig, at jeg forandrer mig, så vi kan finde sammen. Det vil jeg også utrolig gerne. Hvordan får jeg ham tilbage? (resumé)

Læs hele spørgsmålet:

For cirka 2 måneder siden slog min kæreste op, efter næsten 2 år. Han var min første kæreste, og jeg var hans første kæreste. Efter det første år, flyttede jeg til hans by for at få lov til at være tættere på ham.

Det gik godt, men efter noget tid begyndte han at ville være mere sammen med sine venner end med mig. Det brokkede jeg mig over. Han sagde, det var fordi, jeg ikke havde andre ting end ham at være glad for, hvilket jeg godt kunne se, for ville allerhelst bare være sammen med ham hele tiden og fik ikke sat mig ordentligt ind i den by, jeg flyttede til. Jeg klæbede for meget og det endte så med, at han slog op.

Han siger han stadig holder af mig og håber vi skal finde sammen igen. Tingene skal bare blive bedre først, hvor jeg bl.a. skal ud og finde andre ting end ham at være glad for og kunne lære at hvile i mig selv.

Efter de første 3 uger skrev vi stort set ikke sammen, og da vi så endelig mødtes igen var det mega akavet og mærkeligt, men kunne mærke han virkelig savnede mig og bekymrede sig om mig, og ville helst ikke have jeg havde en drengeven sovende.

Jeg gjorde også kun alt for at virke glad og skrev kun med ham når han skrev til mig og det var hele tiden ham der spurgte om jeg ville lave noget med ham.

Dog begyndte det at udvikle sig til noget nussen. Hvor han selv blev ved med at sige, jeg skulle sige stop, hvis jeg ikke ville, fordi han ikke ville have jeg skulle føle mig udnyttet af ham. Men det var jo mega svært for savnede ham bare så meget og ville bare så gerne have ham tilbage igen. Så jeg gav bare efter, uden at vi var i seng sammen. Men dagen efter ville han igen, hvor jeg til sidst begyndte at sige jeg ikke ville være hans hyggedyr. Det var ikke så meget det jeg sagde, men måden jeg sagde det på, fordi jeg pludselig begyndte at anklage ham og køre i det og beskylde ham, i stedet for bare at sige jeg ikke ville. Det resulterede så i, at vi blev uvenner. Det var netop var alt det brok, han var flygtet fra, som han fik i hovedet igen. Det gjorde, at vi ikke skrev så meget mere.

Men så fordi han plejer at køre mig hjem fra arbejde den ene dag om ugen, jeg arbejder, så lod jeg ham bare sove hos mig, uden at vi gik i seng sammen. Bare som hygge.. for at være sikker på, vi var gode venner igen. Efter det gik det også nogenlunde, indtil jeg kom til at at pivbrokke mig igen, men nåede at få den reddet lidt ved at lave ham sove hos mig igen..Igen uden vi var i seng sammen, men bare hygge.

Derefter har det bare været hverdagsagtigt. Han siger, han stadig holder af mig, og håber, vi finder sammen igen, og at han ikke har lyst til at være sammen med en anden. Men jeg synes bare ikke, han virker, som om han savner mig nær så meget som før. Selvom han både havde lavet isret og givet mig frækt undertøj i fødselsdagsgave for en uge siden, men efter det har vi ikke rigtig snakket.

Så er det bare jeg gerne vil vide, hvad jeg skal gøre for at få ham igen? Andet end at gøre tingene bedre.. Prøver virkelig at komme ind i byen og lave ting og finde venner, men det er nemmere sagt end gjort. Dog sagde han, at det var en af de ting, han synes var blevet bedre efter han havde slået op, fordi jeg jo var tvunget til at finde andre at være sammen med. Men skal stadig arbejde på nogle ting med mig selv psykisk, som jeg også går til psykolog for.

Men hvad skal jeg gøre for at "fange" ham igen? Vi ses ikke mere end den ene dag om ugen, hvor han kører mig hjem, og ofte glæder jeg mig bare til den dag så jeg kan få lov til at se ham..

Kan virkelig blive ked af det og føler slet ikke, jeg har noget at se frem til mere.. Savner ham bare og vil bare gerne have ham igen.. Men hvad skal jeg gøre? Skal jeg selv tage initiativ til at spørge ham, om vi skal noget, eller er det bedst helt at lade være med at kontakte ham? Er så forvirret.. Vil bare gerne have ham tilbage nu, men ved ikke om det jeg gør, er godt nok. Men han siger hele tiden, jeg skal gøre det for mig og ikke for ham.. Men kan jo ikke lade være med at tænke på om det jeg gør, er det han vil have?

Please hjælp :'(

"A", 21 år


SVAR:

Kære, kære "A"!

Mon der findes nogle kvinder derude, som ikke kan nikke genkendende til nogle af de temaer, du berører i din mail… Jeg føler i hvert fald med dig!

Desværre kommer jeg nok til at være lidt hård ved dig… På forhånd undskyld, men det er det eneste, jeg ved, der virker. Det her svar handler om, at du må få gjort en ende på den opslidende situation, du er i nu, hvor du hele tiden svinger mellem håb og modløshed, alt efter de signaler han sender.

Lad mig allerførst starte med at genfortælle din historie i et lidt andet lys end du måske selv har set den indtil nu:

Din historie skåret i ”skarpt” 

Du flyttede væk fra trygheden i din omgangskreds, til din kærestes by for at være mere sammen med ham. Du var så forelsket i ham, at du ikke rigtigt fik lært andre at kende. Din kæreste slog op, fordi han synes du ville være for meget sammen med ham, og fordi han synes du brokker dig for meget. Nu bebrejder du kun dig selv for, at det gik sådan. Efter det har I kun været sammen, når han havde lyst, og hvis han blev sur over, at du stillede krav til, hvordan I skulle være sammen, så blev han god igen, hvis han fik lov til at overnatte og kæle lidt. Nu spørger du, hvordan du kan ændre på dig selv, så han vil have dig igen.

Ja ok, det er virkelig hårdt sat op og helt sikkert langt fra hele sandheden. Jeg er faktisk overhovedet ikke i tvivl om, at det er en rigtig sød fyr, du er forelsket i. Han har garanteret været en rigtig sød kæreste. Jeg læser det som om, han er en helt almindelig ung fyr, der gerne vil have en at hygge og nusse med, uden alt for mange bindinger og med god tid til at være sammen med vennerne. Han holder af dig og bekymrer sig om dig, og jeg tror bestemt heller ikke, at det er med vilje, at han lige nu ikke er særlig god ved dig! For det synes jeg faktisk ikke, han er!

En ulidelig gråzone

Han har slået op med dig, men fortæller dig, at han håber I kan finde sammen igen. – På den måde får du ikke lov til at få din sorgproces overstået og komme videre. Du bliver holdt fast i gråzonen mellem fortvivlelse og håb, og det er virkelig et meget følelsesmæssigt opslidende sted at være! Han bliver også ved med at veksle imellem, dels at fortælle dig, at du er for krævende, dels vil han stadig gerne overnatte og hygge (jeg læser nusse som kæle – mon det er helt forkert?), og ”belønner” dig for det med, at blive god igen. Jeg kan heller ikke forestille mig, at han ikke ved, at frækt undertøj i fødselsdagsgave får dig til at håbe på, at I finder sammen igen?!

Gå for en afklaring

Jeg er ikke sikker på, at du kan ”score” ham igen ved at gøre noget særligt – han må jo kende dig rigtig godt efter at have været kæreste med dig i 2 år. Han kender alle dine gode og dårlige sider. Han ved godt, hvad det er, han har givet afkald på, og tydeligvis har det jo været noget godt, når han heller ikke kan slippe det. Derimod tror jeg næsten det bedste, du kan gøre for dig selv, er at få en afklaring! Spørg ham helt konkret om han vil være med til at arbejde fokuseret på, at I finder sammen igen, eller om du skal opgive håbet.

Jeg ved godt, at det er frygteligt angstprovokerende, fordi der er en risiko for, at han ikke vil have dig tilbage. Men tror du ikke alligevel, at det er bedre at vide det, end at blive på den følelsesmæssige rutsjebane, der fortsætter med at gå op og ned??!

Hvis I vælger at arbejde på jeres forhold

Hvis I vælger at arbejde på jeres forhold er der flere ting I kan forsøge:

  • Tal sammen!! Få vendt de ting der er sket de sidste måneder, og giv hinanden plads til at være ærlige om hvad I føler.
  • Parterapi – det er ikke kun for gifte! Det kan være en hjælp til, at I får snakket sammen på en god måde, og får noget inspiration udefra til at tænke på en ny måde. I kan også finde et lidt ældre par, som er villige til at dele ud af deres erfaringer. Planlæg i så fald nogle aftner, hvor I drøfter forskellige temaer med dem (Fx kommunikation, konfliktløsning, seksualitet, værdier, fremtidsplaner).
  • Læs bøger om parforhold sammen. For eksempel: ”Kærlighedens 5 sprog” eller : ”Kæmp for kærligheden”.
  • Vær sammen med venner sammen. Hav det sjovt sammen, så det hele ikke bare bliver alvorlig kæreste-snak.
  • Arbejd med jer selv hver for sig og sammen. Vi bliver aldrig færdige med at udvikle os som mennesker, og der sker rigtig meget i den alder, du er i nu. Det er sundt for et parforhold at være med til at forme hinanden på en god og respektfuld måde. Ikke sådan at man fortæller hinanden, hvordan man skal være, men mere hvor man diskuterer ting og opmuntrer eller udfordrer hinanden til at prøve noget nyt. Altså ikke ud fra hvordan man selv gerne vil at den anden skal være, men ud fra hvad man tror, vil være godt for den anden.

Hvis du må erkende en afvisning

Hvis han ender med at afvise dig, så skal du i gang med din sorgproces. Det er helt i orden at være ked af det, og sørge over det du har mistet. Heldigvis er det sådan, at smerten fortager sig med tiden, selvom det lyder fuldstændig umuligt lige nu. Jeg føler med dig, hvis det er det, du skal igennem, og håber du har nogle gode veninder, en mor eller en søster, der vil lægge øre og knus til!

Når du kommer igennem den første og sværeste tid, og skal til at se fremad igen, er der også nogle ting, jeg vil foreslå dig:

  • Måske kan det være nødvendigt at kappe alle bånd til din exkæreste en tid, for at give dig selv lov til at hele og ikke ende tilbage i at håbe på, at I finder sammen igen. Du kan tro, jeg ved det er hårdt, men jeg kender ikke anden medicin der virker.
  • Tro på at du er god nok, som du er! – Du er hverken for meget eller for lidt. Du har forstået det på din kæreste som om, du er for krævende, og at han vil kunne lide dig, hvis du laver om på dig selv. Jeg kender dig ikke, men jeg ved, at du ikke er forkert!!! Du er bare ikke den, han skulle have. Din værdi afhænger ikke af, om der er en fyr der kan lide dig eller ej! Din værdi er altid lige stor, der er bare forskel på, om du får det at vide eller ej! Jeg vil på det varmeste anbefale dig at læse ”Det feminine hjerte”, som handler om at være kvinde og lære at acceptere og elske de feminine sider, Gud har givet dig. Hvis ikke ”Gud-delen” er noget for dig, tror jeg alligevel, du vil kunne få noget ud af den. Læs den eventuelt sammen med en/flere veninde(r), så I kan snakke om den undervejs.
  • Fortsæt gerne hos psykologen, så du får noget hjælp til dels at få bearbejdet sorgen, og dels måske at snakke om ovenstående.
  • Du skriver at du ikke længere har noget at se frem til. Det betyder måske, at du var begyndt at forestille dig hvordan jeres fremtid kunne blive – bryllup, villa/nedlagt landbrug, børn osv. osv. De drømme skal du så til at gøre dig fri af, og indstille dig på at skulle drømme nye drømme. Det er trist at skulle tage afsked med gode drømme men prøv måske at fokusere på de ting, der nu er muligt, som ikke var det før – du er fri til at gøre alle de ting, som han ikke havde lyst til, eller som ikke passede, med de drømme han havde for sit eget liv! Sæt dig ned og mærk efter – hvad har du lyst til lige nu, og hvad har du lyst til om 1, 2, 3 år? Jeg ved godt, at der måske på ønskesedlen står fast forhold, men lad være med at dvæle ved de ting der ikke længere er muligt, og glæd dig i stedet over de ting som er muligt. Der er ingen krav om at dine drømme skal være vilde og eksotiske, kun om at de skal gøre dig glad og give dig indhold i hverdagen!
  • Veninder er en vigtig ting! Hvis ikke du har fundet nogle nye i den nye by, kan du jo enten vælge at flytte derfra eller at forsøge endnu mere på at lære nogle nye at kende. Begynd eventuelt at gå til noget om aftenen – sport, spansk, kor eller noget andet. Og ja jeg ved godt, at det tager frygteligt lang tid at finde nye veninder – ved ikke, hvorfor vi kvinder altid trækker den så lang tid, inden vi lader hinanden komme tæt på… Men jeg kan desværre ikke råde dig til andet end at klø på og være inviterende til venskab – inviter dem hjem til videoaften, på café til brunch eller andre ting, hvor man får snakket lidt dybere sammen.
  • Som du også selv skriver, handler det nok om, at du skal lære at hvile i dig selv, og desværre er det ikke helt så nemt, som det lyder… Men tro mig for langt de fleste bliver det meget bedre i løbet af tyverne!

    Gud kapper ikke forbindelsen

    Nu kender jeg dig jo som sagt ikke, og jeg ved ikke, hvad du tænker om Gud. Alligevel kan jeg ikke lade være med at dele noget af det, jeg selv har lært ved at arbejde med de her emner og læse ”det feminine hjerte”. Det er nemlig sådan, at vi som kvinder er skabt i Guds billede og bærer i os nogle af Guds feminine sider. Jeg forundres gang på gang over, at Gud bliver ved med at elske os, på samme måde som vi kvinder kan blive ved med at være forelsket i den samme fyr uden nødvendigvis at få noget særligt tilbage. Selvom han egentlig behandler os dårligt, kan vi ikke lade være med at drages imod ham alligevel, hvis først forelskelsen har sat sig fast. Gud tager også på samme måde imod med åbne arme, hver gang vi vender os imod ham og bliver lige så såret, hver gang vi afviser ham. Modsat os kvinder kan Gud dog tåle at blive ved med at veksle mellem håb og fortvivlelse, og er ikke nødt til at vende os ryggen, når vi ikke ønsker at høre sammen med ham. Vi er kun mennesker, og kan komme i situationer, hvor vi er nødt til at kappe forbindelsen - selvom det er svært og gør ondt.
    Med ønske om alt mulig godt! Lotte Høeg Hansen

Lotte Høeg Hansen

Skrevet af:

Lotte Høeg Hansen

læge

adamogeva.dk

Annoncer