Hvad er det rigtige at gøre med min flirt?

Vis spørgsmål

Jeg har et problem, der går mig på.
Jeg kender denne dreng fra et af de sociale medier, hvor vi begyndte at skrive sammen. Jeg synes, han så godt ud, så jeg ville gerne lære ham bedre at kende.

En dag skrev jeg, at jeg ville tage hjem til ham og underholde ham. Han skrev, jeg bare kunne komme. Da vi var hjemme hos ham, begyndte vi at spille et par spil, og han begyndte at rykke tættere på mig og drille mig på den søde måde. Jeg gjorde det samme.

Lidt senere kyssede jeg ham. Jeg kunne ikke modstå det. Vi fortsatte så, indtil vi begge skulle gå. Han holdt mig i hånden, da vi skulle gå - endda foran sine venner, og det, synes jeg selv, er vigtigt.
Det var første gang, jeg var sammen med ham. Han fik mig til at grine - jeg kunne ikke lade være med at smile hele aftenen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på ham. Men jeg vidste ikke, om jeg skulle starte en samtale, eller om jeg skulle vente på, han skrev til mig.

Vi blev ved med at skrive. En sen aften spurgte jeg ham, om han kendte til noget fest. Han sagde, han ville skrive til mig, hvis han gjorde. Min veninde og jeg ventede i timevis, fordi han ikke havde skrevet endnu. Til sidst ringede jeg til ham og fortalte ham, at vi havde gået rundt i timevis og ventet på, at han ville skrive. Han fortalte mig, at jeg havde misforstået det. Hans ven, som holdt fest, sagde vi godt kunne joine dem. 

Til festen sagde en af hans venner: "De er kærester". Jeg sagde "argh", så sagde han: "Ikke endnu". Det kunne jo også være et rigtig godt tegn. 

Han kiggede på mig så mange gange den aften - at jeg ikke kunne lade være med at smile til ham. Han smilede tilbage til mig. Da vi gik efter smøger, tog jeg ham i hånden, og senere kyssede jeg ham. Da vi kom ind, sagde en af hans venner: "Der kommer turtelduerne".

Vi lå og nussede hinanden, da vi så film, og han blev ved med at hive mig tættere ind til ham. Jeg følte mig så tilpas i hans selskab, og jeg havde virkelig et håb om, at der ville ske noget imellem os. Da vi skulle sove, lagde jeg mig på min egen madras, men jeg kunne ikke sove. Jeg blev ved med at tænke på, hvad der skulle ske, når vi vågnede.

Næste dag snakkede vi næsten ikke. Han fulgte mig hen til et stoppested. Vi sagde så farvel, men det eneste, der skete, var, at vi krammede. Der var intet kys, og det plejede vi altid at gøre.

Efter alt det her er der ikke rigtig sket noget. Han skriver aldrig til mig, og hvis han gør, er det bare en sølle smiley på snapchat. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Har lyst til at skrive til ham men lader være. 

I en weekend var jeg ret fuld. Jeg fortalte ham, at jeg godt kunne lide ham. Han sagde, han vil tage den med ro, og at han godt gider mig + han ikke kyssede med andre piger den aften.

Han er en virkelig sød og fantastik dreng + han ser utrolig godt ud. Men alligevel ved jeg ikke, om det er det rigtige at gøre. Jeg ved, han ikke er interesseret, selvom han har givet så mange tegn. Vi kysser, holder i hånden og putter sammen - men hvorfor skriver han så ikke til mig? Det er bare så svært at lade være med at tænke over så mange ting, når man er forelsket. Jeg ved, jeg ikke er god nok til ham, og det er nok derfor, han ikke skriver til mig eller spørger mig, om vi skal ses - jeg kan og vil bare ikke få ham ud af hovedet. Jeg kender ham knap nok, men alligevel har jeg så mange følelser for ham. Tænk, hvis han bare "leger" med mig.

Skal jeg opgive ham, selvom det nok ville gøre rigtig ondt, eller skal jeg fortsætte med at kæmpe for ham - i håb om, han godt kan lide mig?
(forkortet af redaktionen)

A, 16 år


SVAR:

Kære A !

Jeg kan høre, du er forvirret lige nu. Du har skrevet med en dreng, og siden har I mødtes, holdt i hånden, kysset og været sammen med nogle venner og "hygge-drukket", som du kalder det. 

Du spørger: "Skal jeg opgive ham, selvom det nok vil gøre rigtig ondt, eller skal jeg fortsætte med at kæmpe for ham - i håb om han godt kan lide mig?"

Jeg kan ikke vælge for dig. Men jeg vil gerne dele nogle tanker med dig og håber, det kan hjælpe dig til at tage din egen beslutning.

Gode grunde til at opgive drømmen om ham

  • I har lært hinanden at kende over de sociale medier, og du skriver, at du næsten ikke kender ham.
    Indtil videre er det altså den dejlige forelskelse, du har mærket. Det er altid skønt at være tæt på en sød fyr og få opmærksomhed. Men ham kender du ikke. Derfor kan du heller ikke vide, om et evt. forhold ville kunne holde i længden. 
  • Han er ikke klar til et kæreste forhold nu. Han har sagt, at han gerne vil tage den med ro.
    Du har vist masser af interesse og har gjort meget for at besøge ham og komme i kontakt med ham. Jeg er sikker på, han forstår dine beskeder. Hvis han var interesseret i at mødes med dig og lære dig bedre at kende, så havde han allerede gjort det.
  • Du er selv i tvivl.
    Du skriver selv "..alligevel ved jeg ikke, om det er det rigtige at gøre.." og du spørger os, om du skal opgive ham eller kæmpe for ham.
    Jeg tror, du selv mærker, at din forelskelse og din drøm om et forhold ikke er gengældt. Derfor er du i tvivl
  • Du skriver: "Jeg ved, jeg ikke er god nok til ham"
    Det lyder for mig, som en rigtig dårlig basis for et forhold. For mig er et stærkt og godt kæresteforhold ét, hvor begge parter anser hinanden for lige meget værd, og hvor man er hinandens bedste venner. 

Er det muligt at "kæmpe for ham"?

Du skriver, at du ikke ved, om du skal "kæmpe for ham". Det ved jeg heller ikke. Og jeg ved ikke, hvordan du konkret tænker, det kan ske. Jeg kan se, at I bor forskellige steder, og primært har kontakt, når I skriver sammen.
Ud fra det tænker jeg, at den eneste måde, du kan fortsætte med at have kontakt til ham, er at spørge ham, om han har lyst til fortsat at mødes. Hvis du gør det - og hvis han siger ja - vil jeg råde dig til at forsøge at lære ham bedre at kende som ven, så du kan finde ud af, om han er en potentiel kæreste for dig. 

Venner eller kærester?

Du spørger også, hvorfor han ikke skriver til dig, når han har givet dig så mange tegn - som at holde dig i hånden, kysse og putte med dig. 
Jeg tænker ikke, at det kun er ham, der har vist tegn på forelskelse. Du har selv kysset ham, taget ham i hånden, skrevet til ham, ringet til ham, sat dig hen til ham og på mange måder opsøgt ham. Måske har han ladet dig "føre an" og nydt den nærhed og opmærksomhed, du har givet ham?

Fordi I ikke har haft en klar aftale om, om I var kærester eller ej, ved du ikke, hvad du skal stille op med den nærhed, I har delt. Jeg håber, du vil læse denne artikel. Jeg tror, den kan hjælpe dig, til at beslutte, hvad du vil have med i et venne-forhold og i et kæreste-forhold i fremtiden. Kærestepotentiale ... eller en god ven?

Gode minder du kan tage med dig og lære af

Du har oplevet, hvor berusende og fantastisk det kan være at være forelsket. Du har mærket, hvor dejligt det var, når han kiggede på dig og smilede til dig. Og du prøvede at kysse ham. Alle disse gode minder kan du tage med dig. 

Du har også mærket, hvad der kan ske, når du handler impulsivt på en forelskelse uden at kende fyren særlig godt. Hvis du igen en dag kommer i kontakt med en fyr, som du bliver forelsket i eller bare glad for, kan du prøve, at tage det lidt mere stille og roligt.
Det kan i hvert fald være en god ide at lære vedkommende lidt at kende først. Når du kender ham som ven, kan du sikkert godt fornemme, om der er basis for, at det udvikler sig til et kæresteforhold. Du har også mulighed for - næste gang - at lave nogle klare aftaler om, om I er venner eller kærester, om I vil kysse eller ej osv. Så, tror jeg, du vil kunne undgå noget af den usikkerhed, du mærker nu.

Jeg vil opfordre dig til at læse denne artikel. Jeg tror, den kan hjælpe dig med at mærke, om den forelskelse, du har nu, er én, du skal "dyrke" eller opgive. Slå koldt vand i blodet

Alkohol forstyrrer følelser og dømmekraft

Til sidst vil jeg skrive lidt til dig, selvom du ikke har spurgt om det. 
Du skriver, at I flere gange har mødtes i forbindelse med "hygge-druk" med nogle venner, og du skriver også, at du, en aften du var fuld, ringede til ham og fortalte ham, at du godt kan lide ham. 
Jeg vil ikke være en skrap tante, der siger: "Du må ikke drikke!". Men jeg får lyst til at sige til dig, at når vi drikker alkohol, så påvirker det vores følelser. Det kan altså være svært at mærke, om forelskelsen, venskabet og alt det andet dejlige er "ægte" og holder til hverdag, eller om det er blevet forstærket, fordi I begge har været påvirkede. 
Når vi drikker alkohol, får vi også svært ved at bedømme, hvad der bliver konsekvensen af vores handlinger. Derfor er det en rigtig god idé at lære en potentiel kæreste at kende de dage, hvor der ikke er alkohol indblandet. Så får du nemlig et mere ægte billede - både af ham og af dine egne følelser.

Du kan læse mere her: Alkohol - så det rykker

Jeg håber, mine tanker, hjælper dig på vej. Uanset, om du vælger det ene eller det andet, kan du måske tale det igennem med en god veninde eller din mor. Det er ofte en stor hjælp at fortælle det hele til nogen.

Venlig hilsen Ida Secher Rom

 


Ida Secher Rom

Skrevet af:

Ida Secher Rom

Jordemoder

adamogeva.dk

Annoncer