Hvad er det for væsker, jeg oplever ved orgasme?

Vis spørgsmål

Jeg har for nylig sprøjtet væske ud fra skeden ved orgasme. Vi kan ikke finde ud af, hvad det er for væsker, der kommer ud af mig. Håber I kan svare på det.

mvh diannie, 40


SVAR:

Kære Diannie!

Du fortæller, at du i forbindelse med orgasme har oplevet, at der sprøjtede væske ud fra skeden.

Det skal du betragte som en naturlig oplevelse i forbindelse med sexuel ophidselse og orgasme.

Under ophidselsesfasen sker der en udvidelse og forlængelse af skeden og samtidig trænger der væske ud gennem skedens slimhinder. Der kan også komme væske ud fra de små kønslæbers kirtler.

Skeden bliver våd.

Ved de rytmiske sammentrækninger af skeden kan væskeudsivningen sikkert opleves som sprøjt, som du beskriver det.

Det er omdiskuteret, om der findes et punkt i skeden (G – punktet), hvorfra der kan udløses orgasme og samtidig væskeafgang (der kan sammenlignes med sædafgang).

Sexuelle oplevelser kan variere meget fra person til person både fysisk og psykisk.

Det vigtigste er, at I er trygge, omkring det der sker i forbindelse med jeres sexuelle samvær.

 

vh

Else Skou, læge


Else Vinter Skou

Skrevet af:

Else Vinter Skou

Læge

adamogeva.dk

Annoncer