Kære den skrøbelige pige og hvad du ellers er.
Tillykke med, at du har en dejlig kæreste, og fantastisk at det er et venskab fra efterskoletiden, som har udviklet sig.
Tak fordi du henvender dig for at få råd. Det er ansvarlig og modig gjort.
Hvad er du udover at være skrøbelig?
Du underskriver dig som ”den skrøbelige pige” – det kunne jeg tænke mig, at ”kigge” lidt på. Måske har du altid følt dig skrøbelig, eller er det efter mobbeperioden i folkeskolen, du har fået det syn på dig selv? Den enorme fysiske og psykiske belastning som mobning er, kan også udløse depression med selvskade. At skære sig eller kaste op er nogle af de almindeligste former for selvskade; måske kender du disse symptomer. Almindelig betyder ikke, at det er sundt; det er tværtimod et symptom på, at du har/har haft det rigtig svært. Smerten ved at skære sig overdøver den psykiske smerte, derfor vælger nogle at påføre sig en fysisk smerte.
Hvem / hvad hjalp dig igennem det? En lærer, dine forældre, din læge, en psykolog eller veninder?
Er der deriblandt en/flere, du kan tale med om den skrøbelighed, du beskriver dig selv med?
Jeg vil udfordre dig til at beskrive dig selv med flere ord. Du er meget mere end blot skrøbelig. Lav en liste, hvor du skriver dine egenskaber ned, både dem du er glad for og dem, der generer dig.
Måske har I forskellige behov
Efter en depressiv periode bliver man ikke straks den samme robuste pige som tidligere. Der er efterfølgende en lang periode, hvor man kan opleve sig mere følsom. Man bliver hurtigere træt både fysisk og psykisk, man er mere sårbar, kan have øget lyst og behov for at blive hjemme fra aktiviteter, som ens jævnaldrende venner deltager i. Måske genkender du nogle af disse ting?
Det kan gøre, at du har brug for at samtale/sms'e med din kæreste hyppigere, end han har brug for.
Jeg har erfaret, at energien og lysten til at deltage i livet langsomt kommer tilbage, og sårbarheden bliver mindre, så man oplever mere robusthed. Kan du betragte din sårbarhed som en god ”ven”, som fortæller, at du nu har brug for at passe på dig selv og måske beskytte dig?
I venskaber og forhold er det ofte den ene, som er igangsætter eller planlægger, og den anden følger op. Det er ligesom med et lokomotiv og togvogn: vognen vil gerne samme vej som toget, den har bare ikke en motor til at sætte rejsen i gang. Overvej, om du er lokomotivet i jeres togsæt. Så er det måske et område, hvor du tværtimod er ”den stærke pige" og ikke ”den skrøbelige pige”
Vejen frem: Fortsæt med at fortælle ham, at du har brug for at høre, at han kan lide dig. Og du føler, han vil dig, når han arranger ting, I kan lave sammen. Og et spørgsmål til dig: Hvor ofte fortæller du din kæreste, at du kan lide ham? Det har han også brug for at høre. Fortæl ham, hvad du kan lide hos ham og ros ham for det, han er og det han gør, der glæder dig.
Forskellige kærlighedssprog
Jeg vil foreslå jer at læse bogen Kærlighedens 5 sprog sammen og snakke om den. Det er en bog, som kan hjælpe jer til at afklare, hvilke ting din kæreste kan gøre, for at du føler dig elsket af ham, og hvad du kan gøre, for at han føler sig elsket. Jeres forældre vil helt sikkert også få glæde af at læse den, både i forhold til hinanden og til deres børn – uanset alder.
Det er en meget normal reaktion at gå i forsvar og argumentere, når man føler sig angrebet. Du kan evt. ændre den måde, hvorpå du fortæller ham, hvordan du føler: ”Du har såret mig ved ...” ændres til: ”Jeg føler mig såret, når ... ”. Så fortæller du, hvad der sker i dig i stedet for at sige, hvad han gør. Det kaldes at blive på egen banehalvdel.
Jeg kender par, der blev kærester på efterskolen, og som har fejret sølvbryllup, så det kan være en bæredygtig kærlighed.
Vigtigt med gensidig frihed til også at dyrke vennerne
Det, jeg nu skriver, bryder du dig nok ikke om, men det kan også være, at din kæreste gerne vil bruge sin tid på venner, studie, sport osv. og gerne have mindre kontakt med dig. Et råd kunne være, at du har kontakt med flere venner og veninder evt. fra efterskolen, eller der hvor du bor.
Du har svært ved at stole på folk, fortæller du, hvordan kan det være? Har din kæreste givet dig grund til, at du ikke kan stole på ham, eller er det oplevelser fra andre, du overfører på ham?
Dit brev rummer mange emner. Jeg har forsøgt at komme ind på dem alle, og er det ikke svar nok, må du gerne henvende dig igen.
Jeg vil ønske dig et god og glad ungdomstid
Kærlig hilsen
Birgit Rahbek
