Hormonspiral og ingen menstruation. Bør jeg søge læge?

Vis spørgsmål

Jeg er 24 år. Efter at havde fået to dejlige børn, har jeg fået hormonspiral for to år siden. Det har været supergodt, og jeg er rigtig glad for det, men de sidste 3 mdr., har jeg oplevet, at jeg ikke får menstruation.

Jeg har alle symptomer på æggeløsning og ca to uger efter har jeg symptomer på menstruation. Mere træt, svag smerte i underlivet, og lettere irritabel, men der komme ikke noget blod, ikke en gang lidt brunt udflåd.

Det eneste er at jeg har øget udflåd, og det kan være lidt gult, hvor det plejer at være hvidt. Er det min menstruation?? Eller bør jeg søge læge?? Jeg tager tit en graviditetstest for at være sikker, men det er dødirriterende at gå med den tanke hele tiden. Så håber I har tid til at svare, for jeg kan ikke finde svar nogen steder.

Anonym, 24 år


SVAR:

Hej

Tak for dit spørgsmål. En hormon spiral er en af de sikreste præventionsformer, der findes. Din krops reaktion på at have en spiral har ændret sig, og derfor er du nu bange for at blive gravid.

En hormon spiral kan sidde i op til 5 år, før den skal skiftes. En hormon spiral reducerer menstruationsblødningen, da en af dens virkemekanismer er at udtynde slimhinden i livmoderen. De første måneder efter opsætningen oplever mange kvinder hyppige pletblødninger. I løbet af det første år oplever 15 % at deres menstruation helt ophører. I løbet af de næste år, er der op til 60 % af kvinderne, der oplever, at deres menstruation helt forsvinder. Den kan så komme igen det sidste år før spiralen skal skiftes.

Hormon spiralen hindrer hos de fleste ikke ægløsning. Nogle oplever i de første år en hæmning af ægløsningen, men det er ikke en del af den primære virkemåde for spiralen.

Det er derfor helt naturligt, at du oplever ægløsning, men at du nu ikke længere får menstruationen som forventet. Det er fordi hormonerne fra spiralen har gjort din livmoderslimhinde så tynd, at der ikke er noget andet end lidt udflåd at bløde ud.

Hvis det er meget vigtigt for dig at have en månedlig menstruation, er en hormon spiral således ikke det rigtige valg af prævention. Hvis du har flere spørgsmål kan du evt tage kontakt til din egen læge, eller skrive igen.

Med venlig hilsen Signe


Signe Engholt Andersen

Skrevet af:

Signe Engholt Andersen

Læge

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK