Har haft sex før ægteskabet - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er kristen og har allerede haft sex, men ved det er forket og jeg tænker på, hvad kommer til at at ske, når jeg bliver gift og har sex med min kone og hun er jomfru, men det er jeg ikke.

Hvad gør jeg?

Hilsen anonym


SVAR:

Kære Anonyme.

Jeg kan godt forstå din bekymring, og det understreger at netop det at være sammen seksuel med et andet menneske aldrig bare er noget, der er overstået. Det involverer hele dig på en måde, som intet andet.

Tag dig selv alvorligt - få det skete bearbejdet

Jeg kan forstå ud fra dit spørgsmål, at du anser det for at være forkert, og at du derfor har det lidt svært med det du har gjort.

Du kan jo ikke gøre det ugjort – du kan ikke skrue tiden tilbage, selvom du gerne vil. Du kan opsøge en sjælesørger og med ham kan du snakke om, hvordan du kan modtage tilgivelsen også for dette. Og det er vigtigt for dig, at du selv får det bearbejdet så godt som muligt.

Vær åben og ærlig

Når du engang finder den kvinde, som du gerne vil giftes med, gælder det for jer om at bruge lang tid på at lære hinanden at kende. Det er altid rigtig godt for to mennesker at bruge tid på at lære hinanden at kende og snakke meget om, hvad man har oplevet i den tid, der er gået inden, I mødte hinanden. Her vil både du og hun uden tvivl have oplevet noget, som kan påvirke jeres fælles liv, både noget, som I selv har ansvar for, og noget som andre har gjort overfor jer. Jo mere åbenhed, der kan være imellem jer, jo bedre vil jeres samliv kunne blive.

Med andre ord tror jeg ikke dine seksuelle erfaringer i sig selv behøver at være ødelæggende for et samliv mellem dig og din kommende kone. Men det er selvfølgelig vigtigt, at du tager din egen bekymring meget alvorlig, også når du engang finder en kæreste.

Læs også dette svar: Jeg fortryder, hvad gør jeg?

 

Kærlig hilsen

Bjarne Hougaard


Bjarne Hougaard

Skrevet af:

Bjarne Hougaard

Præst

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK