Han vil ikke mere efter 7 år - hvordan kommer jeg videre?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en pige på 23 år, som har haft en kæreste gennem 7 år. For ca. et halvt år siden, kom han til mig, fordi han ikke rigtig vidste, hvad han følte mere, og han ikke vidste, hvad han ville. Vi blev enige om, at give det endnu et forsøg, da vi har været sammen så længe. Vi begyndte at tænke mere på hinandens følelser og fokusere på, at vi skulle huske at lave noget for os selv. Da jeg var rigtig ked af det og elsker ham så meget, ville jeg gerne vide, om det gik fremad med forholdet. Det spurgte jeg om en masse gange, for jeg ville ikke ende samme sted igen.

Det var begyndt at gå meget fremad og jeg følte, at vi var som nyforelsket, han sagde til mig, at vi var en familie og han vil have hus med mig. Så for en uge siden, kunne jeg mærke på ham, at der var noget galt og jeg tog snakken med ham, og han var nået til, igen at han ikke vidste, hvad han følte og det endte med, at han gjorde det forbi med mig dagen efter. Jeg spurgte ham, hvad der gjorde det, og det eneste han kan sige er, at han ikke kan gengælde mine følelser.

Jeg har snakket med ham, om vi har prøvet for meget, om vi har været for meget sammen, men lige nu ved han ikke, andet end at han ikke kunne gengælde mine følelser. Jeg har sagt til ham, at jeg måske har presset ham for meget til at sige, at det gik fremad, og at det også var fordi, han ikke er så god til at komme med komplimenter, så jeg manglede noget bekræftelse i, at han holdt af mig. Vi har altid aftalt, at vi skal være ærlige over for hinanden, så har spurgt ham, om han virkelig mente, at vi var en familie og have hus med mig. Det siger han, at han mente, det har så ændret sig på få dage.

Jeg er så uvidende om, hvad jeg skal stille op. For det eneste, jeg vil, er at være sammen med ham. Vi bor stadig sammen, men det er kun midlertidigt. Vi har et gæsteværelse, hvor vi har aftalt, at han skal sove inde, men efter en uge er han stadig ikke gået derind. Jeg føler også, at han søger kontakt en gang imellem, med at skal røre ved mig (altså på min arm eller sådan noget) Så driller han mig også, så jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det. Vi snakker stadig godt sammen.

Efter 7 år er vi stadig venner, selvom det er hårdt, men det er det, jeg vil, hvis han ikke vil have mig som kæreste mere. Jeg er hans bedste ven og omvendt. Men lige nu er det eneste, jeg har lyst til, at kysse og putte med ham.

Men det er mest forvirrende er, hvordan kommer jeg videre, det er så hårdt? Hvordan skal jeg tackle den kontakt, han åbenbart søger. Hvordan kan han på få dage sige, at vi er en familie og vil have hus og så nogle dage efter have ændret fuldstændig mening? Skal jeg bare komme over ham og komme videre?

Karen, 23 år

SVAR:

Kære Karen

Efter så langt et forhold så kan man ikke ”bare” komme sig over ham og komme videre. Det er selvfølgelig forbundet med sorg og krise at være lige der, hvor du er.

Ambivalent

Din kæreste opfører sig ambivalent i sine følelser og dermed i det, han siger og gør. Han lyder til at være et sted, hvor han er i tvivl om sine følelser, men også ser på de 7 år, I har haft sammen, og derfor forsøger, at få det til at lykkes. Det lyder som om, han har forsøgt at give det en chance igennem et stykke tid. Når man forsøger, som han har gjort, så vil man ofte forsøge at overbevise sig selv og den anden ved at sige, at det går bedre. Han har formodentlig haft gode følelser ind imellem undervejs, men ender alligevel op med at være i tvivl, og ender med at gøre det forbi med dig. Jeg tror derfor, han både kan have følt og ment, at han ville stifte familie og købe hus med dig, samtidig med at han bliver i tvivl om det.

Har du presset ham for meget?

Du har jo selv været presset, og dermed er du måske kommet til at spørge ham lidt for meget. Men formodentlig føler han sig også presset af det, at skulle ud og købe hus og samtidig være i tvivl om sine følelser til dig. Det er måske det, der gør, han synes, han må stå ved sine tanker og følelser.

Og det er selvfølgelig godt, at han gør det, inden I sidder i et hus og måske får børn.

Jeg synes, det er væsentligt at forstå, at I begge er pressede. Derfor har du spurgt ham mange gange, om det går bedre, og han har forsøgt at få følelserne tilbage.

Angst for at binde sig

Der kan også være det, at han måske føler, han er ved at nå en alder, hvor han skal til at tage lidt mere stilling til sit liv. Hvis I er jævnaldrende og har været sammen i 7 år, så vil de fleste være nået til et sted i deres forhold, hvor man drøfter f.eks. at købe hus, eller få børn. Det kan få nogle til at blive lidt nervøse.

Er mit forhold nu stabilt nok? Elsker jeg hende/ham nok? Er det dette, jeg vil? Osv. Alle sådanne spørgsmål handler om at mærke en grundlæggende fornemmelse i maven, omkring hvad man vil, og hvad man har lyst til.

Jeg ved ikke, om din kæreste er et sted i sit liv, hvor han i øvrigt er lidt i tvivl om, hvor han er, og hvor han vil være. Hvordan trives han i sit job/studie? Hvordan har han det med sine venner/familie? Har han grundlæggende godt fat i sit liv, eller er han sådan én, der i øvrigt tvivler lidt på sin retning og sin kunnen?

Det er forholdsvis almindeligt, at man i den overgang i sit liv, hvor man binder sig endnu mere, møder angst og usikkerhed. Hvis du taler med ham om dette, så er det selvfølgelig vigtigt at vide, at han måske helst vil gøre dig glad og derfor kan komme til at svare dig mere positivt, end han er.

Hvad gør du nu?

Du spørger til, hvordan du stiller dig i forhold til hans forskellige signaler? Nu har han jo gjort det forbi, så hvis det er sådan, det er, så skal I jo flytte fra hinanden, og det vil selvfølgelig indebære en periode med omstilling. Du skal efter mange år til at finde ud af at være alene. Du vil opleve en krisepræget periode, hvor du skal tage afsked med det, I har haft sammen, og til at finde ud af at leve uden ham. Du skriver, at du vil være ven med ham, hvis ikke I skal være kærester. Måske det kan lade sig gøre efter en tid, men lige nu hvor det er så svært, så vil du nok også kunne opleve det svært at være ven med ham.

Hvis han gerne vil forøge mere – så vil jeg råde jer til at stoppe med at overveje hus. Så skal I blive boende og se om tingene ændrer sig, før I binder jer yderligere. I skal se, om I kan leve på en måde, så I ikke drøfter jeres forhold hele tiden, idet det i sig selv kan være stressende for forholdet.

Det er vigtigt på samme tid, at gøre ting sammen, måske nye ting, for at se om det øger tilknytningen, og ikke være så meget sammen, at han føler sig låst inde i jeres forhold.

Måske kan det også være afklarende, at I flytter væk fra hinanden, for så at se om I reelt kan undvære hinanden.

Jeg ønsker dig alt godt i dine udfordringer.

Venlig hilsen

Steen Kruse

Annoncer