Han er forelsket i min bedste veninde - skal jeg glemme ham?

Vis spørgsmål

Det startede med, at jeg sidste år gik på efterskole, og der gik jeg i paralletklasse med ham. Han er en af min okay venner - men jeg har ikke mange super gode drenge-venner, da jeg kan være meget genert, og åbner mig mest op for pige-vennerne.

I starten af det år, jeg gik på efterskolen, var jeg ikke sådan lun på ham. Det startede først sådan der efter over et halvt år. Så det var først i slutningen. Men jeg tænkte, nå men de fleste slår op efter efterskolen, så jeg vil ikke prøve på at starte en forelskelse, for så at blive skuffet, så jeg holdt det inde, og det blev ikke til noget.

På skolen fik jeg utrolig gode veninder, som i dag er mine bedste veninder. Jeg fandt ud af, at ham her drengen er vild med min beste veninde, og han har spurgt, om de skulle komme sammen, men hun er ikke vild med ham, og vil ikke være mere end venner. Han er stadig vild med hende, faktisk helt forelsket, og det ved min veninde godt, og har snakket med mig om det. Hun føler absolut ikke det samme over for ham, og det har hun forklaret, men han prøver stadig. Min bedste veninde og drengen går stadig på efterskolen, så de ser hinanden hver dag , mens jeg bor i en by 20 min. væk.

Efter at jeg er gået ud af skolen, er det ikke det samme mere, og jeg savner det hele. 1 weekend, hvor jeg besøgte skolen, var min veninde, og ham drengen der. Det var smaderhyggeligt, og vi snakkede og drllede hinanden, og det var bare en fed weekend. Men efter den weekend kan jeg bare ikke stoppe med at tjekke min mobil hver 2. min. Jeg tænker på ham hele tiden, og det er svært, da jeg ved, han er skudt i min bedste veninde.

Men her for et par dage siden, begyndte vi at skype. Og vi har bare skypet i flere timer om dagen. I går skypede vi i 7 timer sammen, hvor min bedste veninde også var med i samtalen noget af tiden. Men det viser da, at han ikke synes, jeg er kedelig at føre samtaler med?

Og i dag talte vi om en elevfest, der er om en uge. Så snakkede jeg med en anden fra skolen, som skrev "hey du kommer til festen ik? For vil ik stå alene, så vil du ikke stå med mig i løbet af aftenen?" Så sagde jeg det til ham og så spurgte han "hey skal du med til festen, vil du så ikke stå med mig hele aftenen" Så sagde jeg ja, lidt for sjov, men sagde derefter "kun noget af aftenen" og så sagde han "nej du lovede mig!" Og jeg blev helt glad indeni, for han lød lidt halvt for sjov, og halvt alvorligt!

Nå... Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøøøøreee ö

Skal jeg bare glemme det, og hvordan kan jeg få følelsen væk? Eller hvad? D:

Er også bare meeeega misundelig på min veninde, fordi alle drengene kan bare li' hende, og ved ikke heeeelt hvorfor. Fordi hun er lidt speciel, og jeg synes hun siger nogen ting, der er irriterende, og tager jokes meget seriøst... Men når det er sagt, er hun den, jeg kan snakke bedst med, og vi har de bedste momenter - derfor hun er min bedste veninde ;)

Hjæælp mig ;)

N, 16 år

SVAR:

Kære N

Hvor kan jeg sagtens forstå, at det her ikke er let for dig. Jeg kan læse, at du har gjort dig rigtig mange gode overvejelser om din forelskelse. Sådan som jeg læser dit spørgsmål, så ved han ikke, at du har følelser for ham. Det tror jeg, du skal prøve at huske på.

Forelskelser kan være svære, og det kan føles meget uretfærdigt, når følelserne ikke er gengældt. Men selvom du bliver meget ked af det, så har du stadig muligheder.

To valgmuligheder

Som jeg ser det, så har du to vigtige valgmuligheder, når du er ulykkelig forelsket.

  • Enten: Du kan vælge at blive ved med at være sammen med ham som før, selvom det gør ondt på dig. Og overvej så: Gør du det, fordi du håber på, at han ændrer mening?
  • Eller: Du vil i stedet passe på dig selv, så det ikke gør helt så ondt, og så ikke bruge helt så meget tid sammen med ham.

Det er rigtig vigtigt, at du selv træffer den beslutning. Jeg kan ikke gøre det for dig, men som jeg læser situationen, så kunne det hjælpe dig, hvis du beslutter dig for én af delene.

Elevfesten

Situationen, hvor I snakker om festen, og han giver dig indtryk af, at han gerne vil være sammen med dig… Det er rigtig svært for mig at vurdere, hvad han mente med det, han sagde. Det ved han kun selv. Men måske er det heller ikke så vigtigt, hvad han lige mente, men mere at du blev rigtig glad, fordi han vil dig.

Jeg kan nemlig læse, at dine følelser for ham får lov til at styre dine tanker. Du begynder at lægge mærke til særlige sætninger eller bestemte tonefald og tankerne begynder at køre… ”Hvad mente han med det? Har han skiftet mening?”. Det er en helt naturligt reaktion, men jeg tror, du skal prøve at passe lidt på dig selv, når I snakker sammen. For du vil jo SÅ gerne, at han skifter mening, og derfor kommer du ubevidst til at lede efter alt, han siger, som kunne betyde, at han er ved at skifte mening.

Jeg ved ikke, hvordan han har det med dig, men det kunne lyde som om, at han tænker jer som gode venner, og derfor er det helt naturligt og ”ufarligt” for ham at sige sådan. For I er jo venner, og derfor vil han gerne være sammen med dig og snakke med dig. Men det er bare ikke sikkert, at han lægger mere i snakkene end venskab.

Efterskoletiden

Du skriver selv, at du savner efterskole-tiden, og jeg tror også, at det spiller lidt ind i alt det her. Der kan nemlig være rigtig mange gode minder forbundet med stedet og tiden på skolen. Derfor kan jeg godt forstå, hvis det gør dig ked af det at vide, at de stadig har det. Måske handler dine tanker om ham og hende på skolen sammen også lidt om, at du ikke helt har afsluttet din efterskoletid endnu.

Det kan hjælpe, hvis han også ved det

Jeg kan læse, at du er en meget velovervejet pige, og det er rigtig flot, at du har kunnet beslutte dig for at passe på dig selv dengang på efterskolen, så du ikke blev skuffet.

Men måske er det også den beslutning, der gør, at du stadigvæk hænger lidt fast i følelsen: ”Hvad nu hvis jeg alligevel havde sagt noget dengang?”. Hvis du kan genkende den følelse, så tror jeg, du kunne have gavn af at være ærlig overfor ham nu. Det ændrer ikke noget på det, der er sket, men det kan gøre det lettere for dig nu.

Inden du siger noget, skal du dog overveje, hvorfor du ønsker at sige det nu. Gør du det, fordi du inderst inde håber, at han får følelser for dig i stedet for din veninde, eller fordi du bagefter får lettere ved at passe på dig selv? Du er nødt til at tænke over, hvad du forventer af snakken, inden du gør det.

Det er helt i orden at sige til ham: ”Jeg har følelser for dig, og det har jeg haft længe. Men jeg ved fra min veninde, at du vist ikke har det på samme måde med mig. Så vil du ikke nok hjælpe mig, når vi snakker sammen, så jeg ikke får falske forhåbninger? Vil du ikke hjælpe med at passe på mig, så jeg ikke bliver så forvirret og ked af det?”

Nu kender jeg ikke drengen, og måske bliver han forskrækket, hvis du siger det, men omvendt så kan han jo ikke vide, hvad jeres snakke og hans små kommentarer gør ved dig. Men hans følelser kan du nok ikke ændre ved, og det er du nødt til at acceptere, hvis du vælger at snakke med ham, for ellers kan du blive skuffet.

Jeres venskab er vigtigt

Du skriver, at din veninde har mange, der kan lide hende. Selvom du også holder af hende, kan jeg godt forstå, hvis du føler, at I to konkurrerer lidt lige nu pga. ham drengen. Men jeg er nødt til at spørge dig direkte: Har du lyst til at få en kæreste, eller er det mest det der med, at der er nogen, der vælger dig fremfor hende? For egentlig er det jo ikke rart, at mange er forelsket i dig, hvis det ikke er gengældt! I stedet kan det bare gøre det hele meget vanskeligere.

Prøv derfor om du kan fokusere på din venindes og dit venskab og ikke sammenligne hendes personlighed med din eller sammenligne antallet af forelskelser.

Måske kan du også have glæde af at læse disse artikler:
Et trin ad gangen er det mest sikre
Pigevenner og drengevenner

Tak fordi du har turdet være ærlig. Forelskelse kan være svært og gøre ondt, så prøv om du kan passe godt på dig selv nu.

Mange hilsner
Susanne Staunstrup Jensen

Annoncer