Han er forelsket i mig og vil mødes – hvad skal jeg gøre?

Vis spørgsmål

For 3-4 år siden flyttede jeg skole. En dreng fra min gamle skole er så begyndt at kontakte mig. Han og jeg var kærester i lidt tid dengang. Det var dog bare useriøst, noget man bare gjorde for at blive kaldt “kærester” uden at gøre noget specielt. Jeg var nok omkring 10 år. Jeg kan ikke så godt huske ham, da der er sket så meget på det sidste. Det kunne han åbenbart.

Han begyndte at skrive til mig og fortalte, at han bare havde ledt og ledt efter mig, og at han havde savnet mig i flere år. Først skriver jeg tilbage lidt neutralt, men han skriver så rigtig mange søde ting. Han har fx skrevet, at jeg er hans eneste ene, og at han elsker mig, og han har givet mig en masse komplimenter. Han er rigtig sød, men jeg føler mig ikke forelsket. (Der var dog lige én aften, men næste morgen forsvandt det igen). Jeg har prøvet at undgå at skrive: “Jeg elsker også dig!” tilbage uden at være sårende.

Han har spurgt, om vi ikke snart kunne være sammen, og det ville jeg gerne. Han har dog også spurgt, om vi så ikke kunne kysse der og blive kærester. Jeg vil dog hellere lære ham bedre at kende, inden jeg lige kaster mig ud i et forhold, og det har jeg også gjort ham opmærksom på.

Jeg synes, han er sød og sådan, men jeg er ikke forelsket (har heller ikke set ham i 3-4 år), og så vil jeg hellere lære ham bedre at kende inden. Han virker dog lidt mere ivrig end mig og er parat til at blive kærester så hurtigt som muligt. Jeg føler mig bare forkert på en måde, at jeg ikke er forelsket. Desuden er jeg enormt bange for at give ham for høje forventninger.

Han har givet mig en masse komplimenter, og så har jeg selvfølgelig givet nogle igen. Han er nemlig speciel; han skrev på et tidspunkt, at han ikke havde halvdelen af hans gamle venner, fordi de var blevet for falske. Den ramte mig, da jeg nemlig har det præcis på samme måde. Han har også – uden at jeg har spurgt eller noget – komplimenteret mine “skavanker”. Han har sagt, at han elsker mig, fordi jeg er stille og følsom (?!). Det havde jeg ikke set komme. Han har også sagt, at han synes, det er romantisk, at jeg er så lav ... Jeg er bare stadig urolig for, at jeg har givet ham for høje forventninger (selvom jeg har passet på), og at han ender med at blive skuffet. Jeg føler, at ens følelser er så ustabile; en lille fejl og man har såret ens følelser..

Der er dog også noget andet. Jeg er ikke normalt den person, som bare lige får sig en kæreste. Jeg er ikke lige populær på min nuværende skole. Dem fra den gamle har dog et andet syn på det. Der er det også lidt mere naturligt. Jeg ved dog ingenting mht. “den verden”... (Der har kun været et kærestepar på min nye skole indtil videre.)

Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle sige til min mor, at jeg skal mødes med en dreng. Hun ser mig heller ikke som den “type”. Selvom jeg bare vil mødes med ham for at lære ham bedre at kende, er det langt fra alle, der vil have det syn på det. Hvor meget burde jeg fortælle og hvordan? Hvor meget er ok ikke at oplyse?

I, 14 år


SVAR:

Hej med dig!

Hvor er det dejligt, du skriver. Det er et meget relevant emne, du bringer på banen.

Når vi lige pludselig bliver overøst med søde ord, smileys, hjerter og andre kærlige emojis, så er det svært ikke at blive påvirket. Vi kan få følelser som nysgerrighed og varme i hjertet over til det omklamrende og let kvalmende. Det lyder til, at du har været næsten hele følelsesmøllen igennem. Du skal holde fast i dig selv, hvem du er, og hvad du føler.

Lyt til dine egne grænser

Du skal ikke lade dig presse ud i noget, og det kan være svært at blive ved med at mærke sig selv, jo mere den anden presser på. Hold fast i de første mange tanker, du fik. Du er ikke interesseret i noget med ham. I vores internetverden, kan det bare være svært “at smække røret på”. Han bliver ved og ved med at sende beskeder, og de bliver mere og mere kærlige, OG – synes jeg – en smule “stalker”-agtige.

Vær ærlig om dine følelser

Jeg har talt med mange søde piger, som har prøvet det samme. Og de fortæller alle sammen det samme: “Vi vil ikke være onde eller såre ham, men hvordan kan vi få sagt, at der ikke skal være noget mellem os? Er vi onde og lede, når vi ikke svarer på hans sms/messenger beskeder, eller når vi ikke sender hjerter og kysselæber?”

Nogle gange er I piger FOR søde. I finder jer i for meget. Det går ud over jeres selvværd og selvbillede.

Vær tydelig når du siger fra

Jeg ser det på denne her måde: Når jeg én eller to gange har sagt: “Nej, jeg er ikke interesseret i et forhold, er ikke forelsket, eller jeg vil ikke kysse med dig, og du stadig ikke forstår det, ja, så er jeg nødt til at være mere skarp.” Der er flere måder at være mere skarp eller præcis på: STOP helt med at svare, blokér ham på facebook, slet ham på snapchat og hvad der ellers er. Skriv meget præcist til ham, at du ikke ønsker hjerter, kysselæber og kærlighedserklæringer, for du er ikke interesseret i ham på den måde, og hvis han ikke vil lade være, så skal han ikke skrive mere til dig.

Du fortjener at blive respekteret

Jeg har hørt fra flere piger, at drenge i dag (og også piger) kan være meget insisterende. Kender du det ord? Det betyder, at man bliver ved og ved, selvom alt taler for, at man burde holde op. Det bliver for meget for den, det går ud over. Lige nu er det dig, det går ud over. Og det er IKKE ok. Du synes, det er for meget, og det SKAL han respektere, uanset om han er enig eller ej. Jeg får en fornemmelse af, at du ikke er særlig tryg ved den her situation, og at du føler dig presset. Derfor skal du sørge for at trække dig længere og længere væk fra ham.

Du er IKKE forkert

Du kan allerede nu mærke, at du begynder at tænke på, om du er forkert, fordi du ikke er med på hans leg. Du er IKKE forkert. Dit hjerte siger, at du ikke har de samme følelser for ham. Han har også haft meget travlt med at blive forelsket og være klar til at ville en masse med dig. Jeg tror, det meste foregår oppe i hans hoved. Han har gået og fantaseret om dig længe, og nu får alle hans tanker frit løb. Du skal have lov til at finde din kæreste stille og roligt, og netop som du selv beskriver – lære ham at kende først. Jeg tror ikke, det skal være ham her din gamle skolekammerat. Han er simpelthen for meget.

Godt hvis du kan tale med din mor

Hvor meget skal du fortælle til din mor? Jeg kan ikke fornemme ud af det, du skriver, om du normalt fortæller hende alt, men jeg er selv mor til en teenager, og hvis du var min datter, ville jeg ønske, du kom til mig og fortalte om det her. Måske kunne du vise hende, hvad du har skrevet til os, og hvad vi har svaret. Så kunne I måske få en rigtig god snak om det her med drenge. Det er så rart, hvis man har én hjemme i familien, som man lige kan tale tingene igennem med. Jeg vil også bede dig om at være tålmodig med hende og bære over med hende. Måske bliver hun forskrækket over, at en fyr har været så meget efter dig, og det kan godt få hende til at komme lidt op i det røde felt. Men det er fordi, hun elsker dig og tænker videre. Hvad kunne der ske med dig, hvad kunne han finde på? osv. Sådan kommer vi voksne nogle gange til at reagere, og så bagefter falder vi lidt til ro igen, og kan snakke om det på en helt almindelig måde.

Mødre skal også lære

Vi mødre skal nogle gange lige have et “wake-up call”, så vi husker, at vores små piger er ved at blive unge kvinder. Måske har du været en bestemt “type”, da du var mindre, men nu skal du til at finde mere og mere ud af, hvem du er. Lad endelig være med at putte dig selv i en bestemt kasse eller at være en bestemt type. Du skal være dig med alle de små dejlige og herlige ting, som du indeholder.

Jeg hepper på dig. Du er RIGTIG, du er god nok, og du skal stå fast på, hvad du vil være med til. Pas rigtig godt på dig selv.

Mange kærlige hilsner
Anja


Anja Kaas

Skrevet af:

Anja Kaas

Psyko- og familieterapeut

adamogeva.dk

Annoncer